Anklage mod forældre

Jeg ved godt, at særlig teenage piger kan være en plage for deres omgivelser, men jeg har lige fået indblik i en sag, som jeg synes er ret modbydelig.
Vores naboer (og venner) gennem en del år har to piger på 14 og 16 år. Det er et par kønne og livlige piger, men er også for tiden som "rådne" æg at omgås. Er hele tiden i opposition og føler sig konstant forurettede. Den ældste har i længere tid været i temmelig uheldigt selskab med småkriminelle elementer, hvor både rigelig med alkohol, men også stoffer af forskellig slags er helt almindeligt.
Det har selvfølgelig givet anledning til konflikter i hjemmet, og forældrene er meget bekymrede,også fordi den store ser ud til at trække den mindste med ind i selskabet.
En dag bliver forældrene ringet op af socialforvaltningen, og det viser sig, at den ældste har været på socialkontoret og beklaget sig over sine forældre og vistnok bedt om at blive fjernet hjemmefra. Ihvertfals stiller der en socialrådgiver i hjemmet for at undersøge forholdene. Hun finder ikke "noget" - selvfølgelig, men forældrene er meget rystede over, at pigen har kunnet "anmelde" eller "anklage" dem. Stemningen i hjemmet er rigtig uhyggelig, og jeg er bekymret for faderen, der bare har lukket sig helt inde i sig selv, og nu egentlig lader pigerne mere eller mindre sejle deres egen sø. Pigen er helt ligeglad med, hvad hun har gjort, og siger, at "det er der da mange der gør, hvis ikke de får lov til det de vil".
Er det rigtigt? Jeg har ikke hørt om noget lignende? Hvis det ER rigtigt, synes jeg faktisk det er ret uhyggeligt. Puh ha, hvis et af mine børn gjorde sådan ville jeg få det rigtig dårligt med ham eller hende. Det minder jo om stikkeri/forrædderi eller lignende. Det ødelægger jo tillid og fællesskab.

anmeldelsen er i mine øjne givet på et urimeligt grundlag særligt hvis det du siger er sandt-men at der er børn der anmelder deres forældre for omsorgssvigt og krænkelser er i mine øjne fuldstændig okay.
de forældre der udøver sådanne ting mod deres børn har sjældent den store selverkendelse eller refleksion over deres måde at forvalte forældrerollen på. men nu er det sjældet at børn i sådanne husholdninger overhører deres loyalitet og anmelder for noget som helst.
men som forældre bør man tage sig god tid en dag eller mere til at reflektere over hvordan man forvalter den opgave og det ansvar man er blevet givet.

uden der er en god grund til det, det skal ikke bare være fordi man ikke kan få sin vilje.
I denne her sag, er det efter min mening forældrene, der har opdraget deres børn helt forkert, og så har de sikkert givet dem alt for mange restriktioner.
Hjemme hos os har der aldrig været problemer, heller ikke nu hvor drengene er 19 år og tøsen 15. Vores børn er nemlig opdraget med kærlighed omsorg opmærksomhed og tryghed, og så har vi vist interesse for hvad vores børn går og laver, og givet dem lov til nogle ting, under forudsætning af, at de regler eller betingelser vi havde aftalt blev overholdt, det har jeg selvfølgelig kontroleret nogle få gange, og ungerne har aldrig skuffet os.
Derudover deler vi nogle fælles fritidsinteresser med vores børn.
Giv jeres børn råderum og personligt ansvar, og vis at i stoler på dem, så er der ikke nogen problemer.
Tek-12