Abort og skæbne ?

Jeg er ikke voldsomt troende, men engang imellem tror jeg på skæbnen.
Har aldrig selv fremprovokeret en abort. Jeg havde en spontan abort for flere år siden, efter et styrt fra en hest!
Det var en skrækkelig oplevelse. Jeg var blot 5 uger henne, men var allerede begyndt at glæde mig til en ny løveunge og havde vasket babytøj osv osv.
Men jeg tror det var skæbnen der ville at jeg ikke skulle have flere børn. Året efter blev jeg skilt og er idag lykkelig for at der kun er en at være løvemor for.
Og dog tænker jeg stadig på den lille pusling der aldrig blev til noget.
Er der andre der har oplevet noget lignende eller har haft tanken om at det i forbindelse med provokeret eller spontan abort har været skæbnen?

Løvemor

jeg har den holdnig at hvis man mister et barn/børn i forbindelse med abort, så er det nok det bedste og sandsynligheden for at der var noget galt med barnet er stor.
se positivt på det barnet kunne være handicappet og du ville ikke have overskudet til barnet.
mig

- Men konstaterer med jævne mellemrum at intet er så skidt, det ikke er godt for noget.
- Havde en foster "udvendig på livmoderen", som sprang min ene æggeleder, da jeg var 6 uger henne. Min datter var 7 måneder, så noget bestillingbarn, kan jeg vel ikke bilde dig ind det var, men - ja man giver sig jo hurtigt til at glæde sig.
- Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvad det skulle "være godt for", men hvis man absolut skulle finde på noget, så kan man måske sige, at hvis det ikke var sket, så havde jeg måske fået et barn om året. Nu var jeg pisket til at undgå graviditet i et par år.
- Jeg har egentlig altid mest tænkt på at der var synd for min datter, det ikke blev til noget, for i forhold til mine drenge, der er 19 måneder imellem, har hun jo altid været ensom, på en måde. Hun er 5 år ældre end den ældste og de har altid haft hinanden.
- Så kan man selvfølgelig også sige, at når jeg nu endte op med at være alene med dem, så var det måske meget godt, der kun var 3 og ikke 4, men jeg føler mig ikke overbevist om, det havde gjort den store forskel.
- Så jeg tror stadig, at de det var mest synd for, det var min datter. Men i det hele taget skænker jeg det sjældent en tanke, kun når nogen, som du gør nu, spørger direkte.

Det er mange år siden. Men jeg taler stadig med min datter om lillebror/lillesøster. Jeg er kommet over det for mange år siden, der er ligesom også løbet en del vand i åen siden.
Dengang det stod på, og mange uger efter kunne min mand slet ikke forstå hvorfor jeg var deprimeret!!!!!!
Løvemor

Ja Dulkis
Det er en stor fordel at se det positive i enhver situation. Det er rigtigt tanken har også strejfet mig, at det havde været rart med en mere for min datters skyld.
På den anden side, så har det været godt at vi bare er os to og jeg har formået at udøse al min kærlighed på hende, når hun nu ikke har haft sin far med i spillet de sidste 5 år.
Løvemor

- der er jo forskel på et foster, der bliver afstødt og så et der kommer af dage ved en ulykke, som man må anse for styrt på en hest er.

Ja jeg er også overbevist om, at det var ulykken der lå til grund for min abort, og at fosteret havde været i helt perfekt stand, som den første er det.
Løvemor

Eller er vi ikke bare en lille - men betydelig - del af en stor ubestemmelig masse hvor ting bare sker... Nogen gange med vilje andre gange uden vilje...??

Og dog...Jeg tror det her var skæbnen. Under alle forhold, er jeg glad for idag at det skete.
En anden ting min søster blev gravid mens hun gik på gymnasiet, hun fik foretaget en abort. Hun har sidenhen aborteret flere gange, hvilket er utrolig synd. Meen der kompenseres, for nu har hun jo min lille pige, som hun elsker højt og forkæler med masser af lækkert tøj!
Jeg har en ven, der var ved at rode sig ud i noget med en kvinde, men som blev stoppet i tide, da hans tidligere veninde fortalte ham at hun var blevet gravid - med ham.
Det kalder jeg skæbnen
Løvemor

Tro det er skæbnen!
Kan jo bare være tilfældigheder!
En anden, måske med en mere religiøs tilgang til tingene, ville kalde det guds vilje?

Tjaa skæbne, guds vilje eller forsynet måske?
Under alle forhold, er det da et pussigt sammentræf af tilfældigheder vil du ikke sige det?
dybe tanker Løvemor

Nej, livet er bare så ufatteligt stort og vi prøver med vores - i den sammenhæng - små hjerner at gøre det småt og forståeligt!
Det kan vi ikke, det skal vi ikke...
Vi skal leve i nuet, sørge godt for vores næste og altid være nysgerrig!

leve i nuet, tro på skæbnen, være næstekærlig og være arkæolog samtidig?
Men jeg er jo også kvinde
Løvemor (med glimt i øjet)

Man kan jo alt det man vil!

Kære Hvidgolf
Du er godt nok sent ude med den bemærkning. Det er rigtigt det er en af de første læresætninger jeg fik med i bagagen. "Man kan hvad man vil"
Løvemor

Ja, og det disabler jo skæbnen!

Jeg tror stadig på, at skæbnen spiller ind!

Ja, og de kristne tror det er guds vilje!!

Har selv været ude for en alvorlig ulykke, hvor jeg faktisk blev erklæret død af lægerne, så den "åndelige" verden kender jeg alt for godt. I og med jeg er antroposof var det åbenbart ikke meningen at den sjæl skulle/ville inkarnere gennem din krop. Vi har et frit valg i den jordiske verden hvem og hvad vi vil inkarnere til denne jord. Tror ikke på "skæbnen" men det frie valg. INTET sker tilfældigt, heller ikke faldet fra hesten der fremprovokede din abort. Hvis du skal lære af den sjæl vil du møde den på en anden måde end som mor til et barn.