14 mndr. mor-terrorist :)

Hej. Gode råd søges!
Jeg bor alene med min søn på 14 mndr. Han ser sin far en gang om ugen et par timer.
Min ellers dejlige dreng er begyndt at blive lidt af en mor-tyran :), Han vil på den ene side kun hænge på mig og andre duer ikke hvis jeg er der, hvilket jo på sin vis er dejligt nok, men lidt hårdt. Der er selvfølgelig situationer hvor andre lige er gode nok et øjeblik. Når jeg er alene med ham fungerer det fint nok det meste af tiden, men så pludselig får han den ide, at han ikke vil ned på jorden og da jeg f.eks er nød til at lave mad elller noget må jeg sætte ham alligevel, og han bliver rivende rasende, jeg har valgt at ignorere hans raserianfald og det stopper somregel også kort efter og han leger videre selv. Her på det seneste kommer de raserianfald lidt tiere, når der ikke lige er noget der passer herren eller hvis han ikke må få det han peger på og får sin vilje. Sikkert helt normal opførsel, tænker bare hvad er den mest rigtige måde at tackle det på? Derudover har vi en anden "kamp" kørende. Han vågner pt. kl 4-5 om natten og er meget vred, jeg går ind giver sutten, vand putter og går ud ( uden at sige noget), tidligere var det nok, lige pt. bliver han nærmest mere rasende over at se mig. jeg mener det er for tidligt at stå op, så jeg fortsætter med samme rutine 10-30 gange inden han overgiver sig. Min kæreste sov hos os en nat, og så bad jeg ham prøve at få ham til at ligge ham igen. Han gjorde det samme som mig og derefter hørte vi intet før næste morgen, det samme gentog sig natten efter. Hvordan kan det være, at han bliver så vred på mig og bare ligger sig når det er min kæreste???? Og hvad gør jeg forkert??
Hjælp. Jeg bliver da ked af, at min søn hele tiden bliver så vred i mit selskab🙁Vil ham jo kun det bedste.

Hej mor
Din helt normale søn er i en periode hvor han prøver grænser af. Når han kan tillade sig at "afreagere" på dig er det fordi han er så sikker på din kærlighed, han ved at du også bagefter elsker ham ubetinget.
Hold fast i din håndtering af problemet, fat mod og ikke mindst energi.

Andet er der såmænd ikke i det. Han er HELT normal, næste gang han vågner og vil op alt for tideligt, siger du med rolig med fast stemme, Nej så er det godnat ! og du giver dig ikke, med mindre han selvfølelig har en fyldt ble, er syg el lign.
På et tidspunkt, vender det - han skal bare liige se om du nu også mener det, eller om du giver dig :)
Børn er kloge, også selv om de ikke er så store :)
Jeg synes du gør det rigtige, at ignorer ham når han flipper helt ud, han er nødt til at lære at han ikke kan få sin vilje hele tiden, og at han ikke kan få din opmærksomhed konstant - ellers kan du ende med et barn der fylder så meget at det bliver helt ulideligt at være sammen med.
Bare se på mange børn i dag, det skyldes alt for meget påmærksomhed, og ingen grænser.
Misforstået kærlighed :)
Du skal ikke blive ked af det, hans opførsel går i sig selv igen, jo bedre DU er til at holde ud, og sætte grænser - jo hurtigere !
Held og lykke med ham :)

når du laver mad at give ham en gryde og en ske så kan det være at han også leger at han laver mad. Det gør min søn ellers sidder han på et bord LIGE ved siden af mig med en gryde og et piskeris og leger at han laver sovs imens jeg laver sovs