Én at tygge lidt på...

Jeg har en påstand som I læsere derude meget gerne må kommentere på.
Jeg er idrætstuderende på uni, og sidder i disse dage og læser til eksamen i fysiologi. En pige i min læsegruppe er noget af det mest ihærdige og stræbende pigebarn jeg længe har kendt. Hun læser uhyggelig mange timer hver dag og lærer bøgerne udenad! Hendes logiske forståelse er derimod knap så god. Men hendes karakterer bliver gode fordi hun netop lærer det på rygraden.
Jeg selv derimod er den direkte modsætning; Jeg har en god forståelse for det meste vi lærer (og jeg læser), men min selvdisciplin er derimod ikke at prale af. Jeg er absolut ikke doven, men kan have svært ved at motivere mig selv til at få åbnet bøgerne og koncentrere mig om bare at få tæsket nogen sider igennem. Mine karakterer bliver også udmærkede, men kunne selvfølgelig være meget bedre, hvis jeg havde samme arbejdsmoral som hende.. På samme måde, som hendes karakterer ville blive endnu bedre, havde hun min forståelse.
Min påstand er derfor:
Selvdisciplin er en evne på linie med fx logisk forståelse og kropslig intelligens, og burde agtes lige så højt. Jeg synes fx ikke man kan kimse af at hun får gode karakterer "bare fordi" hun stræber.. Fordi man kunne jo bare "tage sig sammen". Men jeg tror ikke bare man kan tage sig sammen, hvis man ikke har denne evne. Den kan selvfølgelig trænes op til en hvis grad. Akkurat ligesom den logiske.. tror jeg.
Hvad mener I derude?

Jeg kender situationen, dels fra min egen studietid, dels når jeg i mit lærerjob betragter elevernes vidt forskellige måder at tilegne sig viden.
Nogle mennesker læser og læser og lærer nærmest udenad, hvorimod andre - som jeg selv - ikke rigtig har det "drive" men derimod en rimelig evne til at huske og omsætte stoffet alligevel. Ingen tvivl om, at man kunne forbedre sine resultater, hvis man kunne kombinere indlæringsmetoderne. Og det kan man sikkert godt. Og nogen gør det givetvis.
Men jeg synes, din vigtigste pointe er, at man ikke skal kimse af de resultater, andre opnår på deres individuelle facon. Jeg gik i klasse med en fyr på gymnasiet, som stort set aldrig åbnede en bog, som pjækkede fra masser af timer, og som alligevel opnåede fremragende resultater. Det var der rigtig mange, der følte sig voldsomt provokeret af. Men sagen var jo, at han havde nogle forcer i kraft af en fantastisk intuitiv forståelse og en evne til at omsætte og formulere og gøre stoffet til sit eget. Heldigt for ham! Men der er da ingen grund til at nedvurdere hans præstationer, bare fordi man selv er nødt til at arbejde hårdere. Ligesom man heller ikke må nedvurdere dem, der arbejder hårdt og læser og læser og derpå scorer høje karakterer.
Selvfølgelig vil vi, der underviser helst have, at alle yder deres ypperste - og vi sidder tit med fornemmelsen af, at hvis bare en elev lige gjorde sådan eller sådan, ville resultaterne blive endnu bedre. Og derfor kan man da sagtens opfordre elever eller medstuderende til at prøve at arbejde på andre måder, når blot man ikke påtvinger nogen noget, de ikke magter.
Men hovedsagen er, at man når derhen, hvor man gerne selv vil. Menneskers ambitionsniveau er heldigvis forskelligt.
Det store problem opstår først, hvis man selv er utilfreds med sin egen præstation og synes, man burde have gjort det bedre. Hvis det er den følelse, man konstant går rundt med, bør man måske overveje at tvinge sig selv til nogle andre studievaner...

Kan sagtens se dt for mig...din situation. Jeg tror at du må se i øjnene at det er sådan det er, i langt de fleste af livets spørgsmål og gøremål.
Jeg har været "hele turen" igennem, og er lykkeligvis for nogle år tilbage, nået til den erkendelse at der er plads til os alle, hvis vi virkelig vil. Du beskriver vel egentlig den almindeligt kendte "spidse albuer taktik" i en eller anden form, hvor der inde bag dine tanker gennem sig en retfærdighedsfølelse om at det "gode" kan besejre det "onde", og tro mig, hvis du holder din sti ren, gør dine ting på din måde, og samtidig er åben og tolerant over for andres måde at gøre tingene på, så når du langt, meget langt...
Så held og lykke til.
HNN

Pas nu på du ikke overfortolker kære ven. Jeg er bestemt ikke utilfreds med min egen situation eller evner. Jeg prøver bare at skabe en debat om, at det at have selvdisciplin er en form for intelligens eller ej...