Åndelig dovenskab

Det historiel¢se samfund, det sælsomt rationelle idegrundlag, at mennesket er midlet og ikke
målet, at vi er små rationelle agenter, der handler i overensstemmelse med maksimering af vore egne muligheder. Dette samfund er kendetegnet ved forglemmelsens herligt befriende m¢rke, og tilsidesættelse af fornuften.
Dagens politiske debat flyder med nye begreber, et af dem er pladderhumanisme, som vist
nok i dag er lig med bl¢ds¢denhed og mangel på fornuft. Dette er jo en sælsom konklusion eller
anvendelse af et begreb, der som udgangspunkt var meget kortere:) nemlig blot humanisme.:)
Det ser ud til, at glemselens sl¢r, der kombineret med åndelig dovenskab har resulteret i, at den kultur man er rundet af, den forkaster man, i fors¢get på krampagtigt at holde fast på samme.
Det må vel siges at være forunderligt.:)
Man synes at have glemt, at humanismen var den f¢rste st¢rrelse, der stillede sp¢rgsmål, ved
kirken, der da vi nåede renæssancen, havde regeret uantastet fra dens f¢dsel gennem
middelalderen og til de f¢rste humanister angreb kirkens magt. Den katolske kirke blev delt,
og ud sprang den lutheranske kirke, protestantismen. Mange opfattelser resulterede i flere forskellige trossamfund, men reformationen var gennemf¢rt, og man stormede afsted mod
oplysningstiden.
Vejen til sandhed gik nu gennem anvendelse af menneskelig fornuft og ikke kirkelige forskrifter.
Humanismen har derefter lagt betydelige rammer ind for det enkelte individs muligheder, medens
nationalstaterne poppede op i forskellige afskygninger.
Humanismen er ligeledes garant for, at dem der ikke kan klare sig selv, får hjælp fra det offentlige. I Danmark f¢rste gang sat i faste
rammer ved Kanslergade forliget midt i 30'erne. Siden moderniseret i 60'erne med faste
bel¢bsrammer.
I skolerne er humanismen synlig gennem de valg vi har taget for elevernes kunnen, og ikke
mindst måden vi underviser på. En række af de videnskaber, der tages i anvendelse er direkte
influeret af humanismen. At forkaste humanismen er at forkaste sin egen kultur, tingsligg¢re
mennesket og lave det om til middel i stedet for mål, for nuværende i samklang med den neoliberalistisk ånd, dermed gives plads for barbariet.
Jeg vil stærkt anbefale, at man finder et andet skældsord.:)
Jeg anser det for åndeligt dovenskab, ikke at gennemtænke hvad andre udtrykker, i
overensstemmelse med deres agenda. Det kan få ubehagelige konsekvenser for alle.
V.H. Modild

pladderrøv

Gå i seng, hvis du er fuld!!

I din vurdering af humanismens lyksaligheder indgår din opfattelse af en ”rigtig” historisk vurdering af idealerne. ”Se blot, hvor meget gavn vi har haft af humanismen.”
Desuden argumenterer du for idekomplekset ved at anføre, at vi efter din mening har meget gavn af det i dag.
De egentlige værdier er så den gavnlige virkning. Værdisættet, som du refererer til, og som du måler efter, er egennytte på kort og langt sigt.
Humanismen er så reduceret til en metodeangivelse, som man håber fører til overenstemmelse med det virkelige værdisæt, som er egennytten.
God moral er dermed det samme for høns og mennesker. Vi har blot en større hjerne, der sætter os i stand til at manipulere omgivelserne mere effektivt og mere langsigtet.
Til lykke, Modild! Du er vaksere end jeg troede!

Modild,
Jeg er ganske uenig og enig med dig. Du skriver og jeg citere dig:
” Det [ ” historiel¢se samfund”] , det [”sælsomt rationelle idegrundlag”], at [”mennesket er midlet og ikke
målet”], at vi er små rationelle agenter, der handler i overensstemmelse med [”maksimering af vore egne muligheder”]. Dette samfund er kendetegnet ved [”forglemmelsens herligt befriende m¢rke, og tilsidesættelse af fornuften”].
Dagens politiske debat flyder med nye begreber, et af dem er [”pladderhumanisme”]
*At forkaste humanismen er at forkaste sin egen kultur, tingsligg¢re mennesket og lave det om til middel i stedet for mål, for nuværende i samklang med den neoliberalistisk ånd, dermed gives plads for barbariet.
Jeg vil stærkt anbefale, at man finder et andet skældsord.:)
Jeg anser det for åndeligt dovenskab, ikke at gennemtænke hvad andre udtrykker, i
overensstemmelse med deres agenda. Det kan få ubehagelige konsekvenser for alle”.
citat slut.
+
Nu er det så jeg må spørge dit: ” Var ”skældsordet” 1) humanisme [ ] eller 2) pladderhumanisme [ ]? Sæt kryds.
Enoch

Humanismen har vel været en tilgang til livet, såvel som et ideal, . Ikke desto mindre er den
baggrund for det vi kender som humanitet, den måde vi anskuer mennesket på. Det ligger i
de f¢rste humanisters tilgang til deres samtid såvel som deres afstand til kirken.
Jeg er ikke sikker på, at jeg taler så meget om gavn, som konstaterer, at vores samfund enten vi vil det eller ej, er gennemsyret af humanismen som ideal og som pejlemærke.
Humanismen i moderne tid har antaget lidt nye former, idet der kan være tale om, at forsvare humanismen f¢r mennesket og f.eks. dets frihed. Her kan man med rette starte en debat om det befordrende i en sådan tilgang.
Men humaniteten er jo som vi ved indskrevet i vores grundlov, i Internationale konventioner
og udpræget for at beskytte netop individet. Humanismen har ligeledes dannet baggrund for
det vi kender som almendannelse, forstået som det engelske ord educated, og ikke som Emma Gad formulerede det. :)
Humanismen er ganske rigtig en metode, men ikke kun det, og jeg håber ikke, at mit indlæg formulerer sig i den retning. Derudover finder jeg egennytten i uoverensstemmelse med humanismen, idet egennytten alene tager vare på det, der optimere mit eget liv, uden hensyn i ¢vrigt til, hvorledes denne adfærd har konsekvenser for andre.
Hvorvidt moralen udspringer af humanismen alene, er jeg også usikker på, men anyway, det er en kompliceret st¢rrelse at have med at g¢re. Mit ærinde her, er da også blot at pege på det indlysende ufornuftige i, at fornægte egen kultur i fors¢get på at fastholde samme. :)
Af humanismen udspringer ligeledes respekten for andre, jeg mener vi skal holde fast i den holdning, selvom tiderne g¢r det vanskeligt.
V.H. Modild

Jeg ved ikke om det hjalp?:)
V.H. Modild

Du har dummet dig!
Det nytter ikke at nægte!
Mon humanismen overlever dette slag?

Hvad mener du helt præcist?
Læser du helt skkert hvad jeg skriver?:)
V.H. Modild

Elias Bredsdorff, der i 1935 besøgte Sovjetunionen og skrev sine løgne om landet i dansk presse, blev for to år siden interviewet i dagbladet Information under devisen "den sande humanist".
Sådan tænkes der stadigvæk i den såkaldt offentlige mening her i landet.
jeg kan ikke lade være med at tænke mit, når jeg læser Lenins og Stalins og de sovjetiske kommunisters ord og argumentation og begrundelse for mordet på deres eget folk.
Det er disse ædle menneskevenner, der kun ville skabe det sandt humanistiske samfund. Der er meget kort imellem kommunisme og humanisme. Det er samme sag.
Folkemordet kom af overtroen på ens egen retfærdighed. Bondedrabet blev øvet af dem, der ville frelse verden. De mange, mange millioner blev likvideret af dem, der kun kæmpede for godheden og retfærdigheden på jord.

Jo, det hjælper fordi nu kan debatten begynde.
Enoch

Humanisme har mange ansigter, kan man sige, demokrati ligeledes og ikke overraskende
gælder det samme for socialismen. Virkeligheden er jo, at begreber trives i forskellige samfund, der tilegner sig disse elementer udfra egen samfundsopbygning og kultur.
Jeg er ikke enig med dig i, at der ikke er langt fra kommunisme til humanisme, hvis man ser bort fra den lydlige sammenhæng.
Kommunisme har ligesom liberalismen et bud på et
samfundssystem, medens humanismen alene ser på den st¢rrelse vi kender som mennesket.
Der er i¢rigt langt fra dem der formulerede disse ismer, til dem der postulerer, at de efterlever dem, og dermed tager dem i anvendelse i deres land. Disse ismer er bygget op af tre elementer et statssyn, et samfundssyn og et menneskesyn, tilsammen udg¢r denne "treenighed" det, vi kalder en ideologi. Det er ganske forskelligt fra humanismen, der ser på vores omgang med hinanden, hvadenten det drejer sig om den måde vi bahandler, anskuer og interagerer med hinanden.
Thomas Bredsdorff var en stor humanist ja, og man kan sige venstreorienteret ligeså, og jeg
har haft den store glæde, at læse ham flere gange og i forskellige sammenhænge, men jeg
er n¢dt til at fortælle dig, at han afgik ved d¢den 8 August 2002, hvilket bringer din introduktion ud på et skråplan, idet du vil have, at han blev interviewet til Information i 2003.
ps. Jeg ved ikke rigtig hvad Stalin g¢r i denne sammenhæng, men jeg kan se, at ham kan du
heller ikke li'.🙂Humanist var han dog ikke. :)
V.H. Modild