Langdistance Forhold ?

Min kæreste og jeg bor 400 kilometer fra hinanden,
vi kan kun ses cirka én weekend om måneden, udover
det så holdes kontakten over msn, mobil og samtaler!
Vi har kendt hinanden i 4 måneder, det første måned
var det hele så nyt og vi mødtes 2 weekender i træk.
Vi er gode til at bekræftige hinanden i at vi elsker
hinanden, og fortæller hinanden om vores følelser,
men mit spørgsmål er;
Hvad gør man med det savn der sidder i en?
Savnet efter nærheden, efter kyssene og krammene?
Nogle dage er jeg helt trist, fordi jeg savner at have
ham så tæt på, savner at kunne mærke at det er os sammen,
selvfølgelig mærker jeg det også selvom vi er 400 kilometer
fra hinanden, men jeg savner sådan at mærke det i tæt kontakt
med ham.
Når vi endelig er sammen er det perfekt, vi kan snakke om alt,
gøre alt sammen og slipper ikke hinanden før vi igen skal tage
afsked.
Men, for pokker da det er ikke nemt, når ens elskede sidder 400
kilometer væk, og det eneste man trænger til er at mærke ham i
en fantastisk kram.. /:
Er der nogen der har et godt råd eller flere, så modtages de med kyshånd !
Og nej, råd om at flytte sammen og den slags er ikke hvad jeg søger, da
der også er børn involveret, så evt flytning kan ikke komme på tale før
om mange fler måneder! Det er NUVÆRENDE situation, med savnet og hvordan
man bedst kan tackle dét jeg søger efter råd til!

hvorfor vælger man en fyr hele 400 km væk...når der i forvejen er RIGELIGT med hankøn derude..?
Og tror du i det hele taget i kan stå distancen...eftersom i ikke engang har lyst til at flytte sammen..?

Det virker jo bare så rigtigt når vi er sammen.
Men savnet, det gør ondt dybt inde, og jeg aner
simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.....

det er altid spændende og dejligt og man kan ikke få nok af hinanden, når
man ikke kan se hinanden så tit pga. afstanden.....Det er netop afstanden, der gør at du er vild med ham!
Hvis han boede tæt på dig, vil du ikke have det samme savn!
Forstår du?

min kæreste bor i USA. jeg i DK.
vi har ikke været sammen så længe, men tro mig jeg ved hvordan du har det. jeg skal vente 4 mdr, så kommer han til Danmark og jeg kan endelig få det kram jeg længes efter!
vi skal ikke fortsætte på den måde, men er desværre ramt af 24 års reglen, så selvom vi bliver gift, er der to år til at han kan flytte herover.... jeg har barn så jeg kan ikke forlade dk. jeg ville aldrig gøre det mod min datter og hendes far!
tænk på at jeg dårligt får talt med min kæreste i tlf på grund af en latterlig tidsforskel.
hvis dette ikke fik sat tingene i perspektiv for dig, så er du måske ikke til lang distance forhold.

I ses jo dog trods alt; og I har jo trods alt . . hinanden; så længe det varer .. Måske kan I nyde den der længsel . . at I er del af en eller anden kærlighedsoplevelse som har sådan nogle variende sidegevindster . . det er da lidt romantiskt !

Jeg er i et forhold der har været sådan i over 3 år. Vi ses hver tredje uge.
Kan kun anbefale at man ikke venter for længe med at flytte sammen, synes kun afsavnet bliver større.
Vi har også nogle problemer, som gør at min kæreste ikke har så travlt.