voksen-mobning

Jeg er ved at researche til en serie om mobning blandt voksne til Tv2Fyn. Derfor vil jeg gerne i kontakt med voksne personer, der har været udsat for mobning.
Der er allerede skrevet og drevet virkelig meget journalistik om emnet, hvilket dog ikke gør det mindre interessant - derimod er det vigtigt for denne serie at finde de mennesker, der har oplevet mobningen - enten som mobber, offer eller tilskuer, da det i høj grad er denne personificering af problematikken, den hidtidige dækning har manglet.
Det jeg mere specifikt leder efter er en voksen person, der er blevet mobbet på sin arbejdsplads. Personen eller arbejdspladsen skal være fynsk, da serien er målrettet Tv2Fyn. Jeg vil gerne høre, hvordan mobningen er opstået, hvordan det har påvirket personen, hvad personen gjorde for at løse problemet, arbejdspladsens og fagforeningen reaktion, og hvordan udfaldet blev - altså om personen blev fyret, fandt et nyt job eller fik ændret situationen på arbejdspladsen.
Derudover vil jeg også gerne forsøge at komme i kontakt med en person, der har mobbet en arbejdskollega, eller én der har set passivt til. Det kan også være en person, der senere har fortrudt at have mobbet. Jeg vil gerne forsøge at komme hele vejen rundt om problematikken, og forsøge at klarlægge mekanismerne bag mobning på arbejdspladsen. Også her gør det sig gældende, at personen eller virksomheden skal være fynsk.
Du kan kontakte mig på pollution_90210@yahoo.com
Mvh Jane

- Jeg læste i dag i en af gratisaviserne, at der var etableret en forening for særligt sensible mennesker. Når jeg så se din efterlysning her, så slår det mig, at det måske kunne være en indfaldsvinkel. Vi kender vel allesammen hende der, de mobbede - uanset hvor vi kom hen, af helt uforklarlige årsager, men som vi måske også nogle gange har sagt til, at hun var lidt "sart".
- Tilsyneladende er der jo mennesker, som er udsatte hele livet og andre, der selvom de får samme behandling slet ikke oplever sig selv, eller bliver oplevet af omgivelserne som mobbeofre. Hvori forskellen ligger på de to reaktionsmønstre er der vist lavet utallige undersøgelser om, men mon ikke det er aktion og reaktion, og egentlig ikke mere indviklet end det?

Jeg tror nu mere det er et spørgsmål om grænser.
Eksempelvis er mine grænser rykket en del igennem mit voksne liv. Derfor ser jeg ikke samme trussel i folks afvigende adfærd, som andre, hvis grænser ikke har været overskredet i samme grad.
Det kan også være årsagen til at nogle tåler mere end andre, hvilket jo ikke gør mobberiet mod disse mere acceptabelt 😖
Løvemor

Dulkis, vi to plejer at være enige om mangt og meget.
Jeg giver dig også tildels ret her.
Jeg indrømmer, jeg har været og er, måske noget "sart". Men grunden spekulerer jeg lidt over. Måske er det netop fordi jeg blev mobbet fra starten af min skoletid, at jeg blev sart. Ser du, jeg så meget dårligt og det havde ingen opdaget. Der var en af pigerne som var meget på stikkerne over for mig. Hvorfor ved jeg ikke. Hun hoppede omkring mig og fik de andre til at være med. De råbte og skreg. Hvor mange kan holde den slags ud. Hvor mange prøver den slags og er ligeglade.
Sådan var der mange episoder. Som at blive nevet i låret under bordet. Lærerinden kunne ikke forstå af hvilken grund jeg blev gal.
Eller en lærerinde, som altid var på nakken af mig. Til husgerning sad hun og råbte forskellige ting til mig. Nedladende naturligvis: Hvordan i alverden er det du....
o.s.v. Men ikke de andre. Skulle der uddeles noget blev jeg aldrig talt med. Åh, dig har jeg glemt. Man bliver noget sart af den behandling.
Senere på arbejdspladsen, da fortsatte det, da en nyansat ikke kunne lide mig og begyndte at forfølge mig.
Jeg fik ingen information og stod som en idiot, når de andre havde fået besked.
Ingen sagde et ord til mig, og så var der hende, der hviskede til mig i enrum, at det var noget de andre havde fået besked på, at behandle mig dårligt og de turde ikke sige vedkommende imod, for så gik det også ud over dem. Som naturligvis havde sin "regering". De styrede det hele.
Kun en gjorde oprør, men hun rejste. Jeg kunne ikke tillade mig det, jeg skulle tjene penge og det var ikke så ligetil.
Mit blodtryk steg og steg. Jeg blev mere og mere dårlig.
I dag kan jeg ikke tåle at se og høre nogen bliver behandlet dårligt. Jeg tager den svage i forsvar. Det har hævnet sig nogle gange.
Så hvad er konklusionen. Bliver andre behandlet lige så dårligt og er ligeglade eller går det ud over nogle.
Jeg ved godt, jeg aldrig har ladet mig dirigere. Måske er det derfor. Mit udseende er mig også imod. For jeg ligner en, der har noget at skulle have sagt. Måske er det de ikke kan lide. Jeg vil ikke have andre til at bestemme hvad jeg skal mene. Andre må også gerne have deres meninger for mig.
Derfor kunne jeg jo godt udføre arbejdet efter den besked jeg havde fået. Det var jo ikke sådan, at jeg ville bestemme, slet ikke.
Er jeg mere sart end andre, måske, jeg ved det ikke. Hvis andre fik samme omgang som jeg, hvordan reagerer de så.
Nå, men jeg fik bare lyst til at komme med en lille kommentar omkring dette følsomme emne.