Venlighed / flirt - grænser?

Jeg ville bare meget gerne vide, hvad der egentlig opfattes som flirt - hvornår venlighed bliver så venligt, at det virker flirtende, så at sige?
Jeg kan i det hele taget meget godt lide mennesker og ønsker at de ved, jeg synes godt om dem og at de er meget elskelige i mine øjne. (Hvilket ville indikere for mig, at det ikke virker kunstigt, men det gør det måske alligevel?)
Jeg er ikke typen, der nogensinde rører folk fysisk, og har selv en fysisk grænse, hvor jeg føler mig meget klemt, hvis folk i "sympati" fx. aer på skulderen el. lign. Kan ikke døje dét.
Nogle mennesker opfører sig helt neutralt, somom de ikke kan se denne sympati, jeg (prøver at) udøve, mens andre nogle gange bliver lidt mærkelige, fx. urolig/indladende/sentimental...hvilket for mig er foruroligende.
Burde jeg opføre mig mere neutralt, for eksempel?
Det gør jeg i de tilfælde, hvor jeg kan se folk på den ene eller anden måde kommer "ud af balance".
Opfører jeg mig måske i det hele taget på en mere el. mindre pinlig måde?
Jeg ønsker kun at folk bliver glade og føler sig accepteret/tryg i nærheden af mig. Intet andet.
Nu jeg tænker over det, har jeg faktisk ingen idé om hvornår/hvordan dét lykkes?
Håber nogen vil fortælle, hvad deres indtryk er, eller give et råd...
Eller sige, hvor grænserne for flirt/venlighed går?
Mange tak på forhånd, hvem end svarer.
Og undskyld indlæget blev så langt!

min mening er, at man gerne må fortælle folk, at man godt kan lide dem, man synes de ser godt ud, eller er smart klædt på, det gir vedkommende,selvtillid og man kommer hinanden nærmere, hvis det er det man ønsker,- men man kan også flirte ved at se et menneske dybt i øjnene,øjnene er som bekendt sjælens spejl.
Hvis du ikke er til fysisk berøring kan det vel aldrig gå helt galt,vel? så lad være med at bekymre dig.Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men venlig hilsen og god jul, Irene

det ikek det du gør der gør den forskel mellem venlighed og flirt..
men det du udstråler/reflekter, siger og handler...attityde..
for eksempel behøver du ikek at nusse ens hår før du virker flirtende, måden du kigger på vedkommende eller snakker til, grine sammen med et smil kan virker flirtende,
måden du måske har kontakt med folk på, eller måske bare måden du går på...folk lægger mærke til de små signaler man sender uden at være klar over det... man behøver ikek røre...se kan være nok.
der er en sammenhæng selv om man ikek rigtig tror på det..
alt det kan faktisk undgår for ikek at debutere et start på flirt ved at holde sig neutral på fast grund..siger ikek at man ikek må sige "ting" eller hvordan man skal omgårs folk..men mere standart du viser i adfærd, mindre opsigtsvækkende er det.
fx. i stedet for at føre et samtale med en anden, så vent til du bliver spurgt? og svar ik på mere end det der blev spurgt om.
eller stil kun spørgsmål du kan selv kan lære noet af(interesse, lære o.s.v) istedet for bare at spørge fordi man er nysgerrig?
små ting gør en forskel...forstår du det jeg tyder til?

Jeg har selv en mand, der har svært ved at finde grænsen...suk. Det bevirker, at kunder (læs:kvinder) går som ællinger på rad bag ham og ringer kælent om ligegyldigheder i tide og især i utide. De misforstår fuldstændig hans VENLIGHED og tror at der er mere i det. Jeg har prøvet at forklare, at han jo bare kan vise kvinder samme VENLIGHED som han viser mænd(!) og bruge samme tonefald overfor alle... men det er lidt svært, han er i 50'erne og opdraget til at være EKSTREMT HØFLIG... suk.

til ham om ligegyldigheder eller er det kun qinderne der misforstår??

- mænd tror at de efter første tlf.snak er "buddies" og ringer om alt muligt ævl... øv