ven er ensom selvom han er sammen med mennesker

ven er ensom selvom han er sammen med mennesker 6 dage om ugen.
Jeg syntes at han er hældig, i forhold til mange andre, har hørt at nogle enddag kan føle
sig ensomme selv i selvskab med andre.
Jeg selv føler ikke denne ensomhed som min ven gør - hvordan kan jeg bedst hjælpe ham.
jeg kan ikke selv være sammen med ham hver dag for at modvirke denne ensomhed hos ham.
Jeg tror at det kommer af at han er vandt til at bo i bofælleskab med døgnbemaning nu er han i et der lukker til hverdag kl. 18:00
Og lørdag er helt lukket.
Jeg har fortalt ham at det er dyrt at betale for at bo i sådan et bofælleskab for hans hjemkommune.
Ca 1200 kr pr døgn 3 x så meget hvis der var døgnbemaning.
Han har masser af venner, så jeg kan ikke selv forstå hans føelser omkring ensomheden.
Jeg har selv mange gode venner og har ikke nogen føelse af ensomhed, så jeg har selv svært ved at sætte mig i hans sted
Håber på nogle fornuftige svar.
Titanic15

Mange venner behøver ikke betyde, at man ikke bliver ensom.
Mængden af venner er underordnet, det er den tid man bruger sammen, der har betydning.
Man kan være nok så social hele ugen, men hvis man ikke har noget man kan være sig selv med, og have gode samtaler med, både dybe og pladder samtaler, så bliver man hurtig ensom.
De fleste elsker at snakke om sig selv, men vil ikke rigtig snakke om andre. Det giver meget hurtig en ensomheds følelse, at være omgivet af den type mennesker.

Hvornår er egentlig venner, -venner og ikke kun bekendte, og hvornår bliver en bekendt en ven? Og - hvad er i grunden en ven?
Gode spørgsmål synes jeg selv, jeg kender ikke svarene. Derfor er det også noget vanskeligt at forklare, at man godt kan føle sig alene eller ensom, selvom man er sammen med en masse andre.
Den enkleste måde at forklare det på, er nok at vi ikke alle er lige socialt anlagte og har derfor ikke den samme oplevelse af at være sammen med andre. Eksempelvis trives jeg udmærket mellem andre mennesker, men har indimellem alligevel følt mig mere ensom i større forsamlinger, end når jeg har været alene i flere dage. Jeg har også været sammen med "venner", hvor jeg har taget mig selv i at sidde og tænke: "Hvad gør jeg egentlig her"

Ensom bland mennesker som Satre skrev. Det er en tilstand hvor du er depresiv eller har en form for Weltschmerz. Hvorfor leve når livet kræver så meget og døden giver dig friheden.

Hvornår er egentlig venner, -venner og ikke kun bekendte, og hvornår bliver en bekendt en ven? Og - hvad er i grunden en ven?
Gode spørgsmål synes jeg selv, jeg kender ikke svarene. Derfor er det også noget vanskeligt at forklare, at man godt kan føle sig alene eller ensom, selvom man er sammen med en masse andre.
Den enkleste måde at forklare det på, er nok at vi ikke alle er lige socialt anlagte og har derfor ikke den samme oplevelse af at være sammen med andre. Eksempelvis trives jeg udmærket mellem andre mennesker, men har indimellem alligevel følt mig mere ensom i større forsamlinger, end når jeg har været alene i flere dage. Jeg har også været sammen med "venner", hvor jeg har taget mig selv i at sidde og tænke: "Hvad gør jeg egentlig her"

det er lige sådan jeg har det. godt skrevet.