VANDRER BLØDER

Vandrer Bløder

Spol frem hvad vi gjorde er i går
Spol tilbage hvad vi er, er i dag
Hvad der er sagt er…………….
Er alligevel ikke en ting, vi når
Tag tiden med blødende hjerte
For det vil gerne hele
Han blødte men vidste det ikke
Forsatte dræbte festede reddede
Svigtede scorede drak glemte
Tag tiden med blødende hjerte
For det vil gerne hele
Hun vandrede søgte ledte
Tog væk hjalp læste rensede
Tynd tyk søgte fandt glemte
Tag tiden med blødende hjerte
For det vil gerne hele
De sås de fandt de gled sammen de forsatte
Hun ville vandre han ville bløde
Tag tiden med blødende hjerte
For det vil gerne hele
Hun kom hun gjorde intet hun var der bare
For hende ville hun vandre evigt
For hende ville han bløde evigt
Men hun ville bare have dem
Tag tiden med et blødende hjerte
For det vil gerne hele
Fornuften råder og logikken rykker
Gentager rejsen og renser sjælen
Men den blødende med hans kælen trykker
Tag tiden med blødende hjerte
For det vil gerne hele
hun
Fra ham fjernt jeg vandrer ingenting han når
Cirklen må køre kæmper ej imod
Må gå skal forsætte skal mærke livet
men det er ikke den blødende der mig efter mig går
han
hun er der jeg føler og finder hende langt fra mig gå
jeg kan endnu jeg vandrer efter bløder ikke mere mærker styrken
jeg rejser mig jeg står igen der er kun en jeg skal nå
Tag tiden Tag dig selv

face er det bedste, selv om det kan være utroligt svært. Jeg synes digtet er så flot skrevet, at det fortjener nogen skriver det. Sådan kan jeg ikke skrive så fint og enkelt. Men jeg kan værdsætte og rose .. smiler ..🙂