Utilgivelige synder.

Visse synder er utilgivelige. Jesus Kristus sagde: „Enhver form for synd og bespottelse vil blive tilgivet menneskene, men bespottelse imod ånden vil ikke blive tilgivet.“ (Mattæus 12:31) Bespottelse imod Guds hellige ånd eller virkekraft vil altså ikke blive tilgivet. Apostelen Paulus havde den slags synder i tanke da han skrev: „Det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, . . . men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring, fordi de for deres vedkommende igen pælfæster Guds søn og udsætter ham for offentlig skam.“ — Hebræerne 6:4-6.
Kun Gud ved om en person har begået en utilgivelig synd. Men Paulus kastede lys over spørgsmålet da han skrev: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage, men en frygtelig forventning om dom.“ (Hebræerne 10:26, 27) En person der handler imod bedre vidende er stejl og selvrådig. Den der selvrådigt og med vilje øver synd, selv om han kender sandheden, bliver ikke tilgivet. Det er ikke så meget synden i sig selv der afgør om en synd er tilgivelig eller ej, men hjertetilstanden, graden af forsætlighed. Hvis en kristen er dybt bedrøvet over sine fejltrin, kunne hans store sorg derfor tyde på at han ikke har begået en utilgivelig synd.

er det ikke en debat side det her?? så hvor er oplægget?

... mine ringe evner.

Jeg tror, din sidste sætning er meget vigtig og giver svar på mange spørgsmål. Jeg har derimod noget svært ved at forstå, hvordan det kan være en utilgivelig synd at spotte Guds virkekraft. Det er for upersonligt for mig. Men igen, Din sidste sætning lyder meget rigtig.
Vh. Collembola.

der oplyser os.