Ung søkvinde forelsket i en ældre gift mand.

UNDSKYLD DEN LANGE TEKST! :)
Jeg er en kvinde på 21 i gang med uddannelse inde for søfart. Drømmer om at opleve hele verden mens jeg endnu er ung.
Men på de 5 måneders søfartsskole ophold stødte jeg ind i en flink herre ude i byen, han er i starten af 40'erne, men ser meget yngre ud af sin alder, samt ikke er helt dansk. Han virkede spændene da han ikke som så lige som mange andre serverede sig på et sølvfad for mig af de blandet fulde og ædru mænd man møder i byen. Efterhånden som tiden gik som så ofte vi mødte hinanden i byen ved tilfældigheder, tilbød han mig altid at køre mig hjem til Søfartsskolen i mine mindre branderter som vi unge mennesker elsker at feste. Han rørte ikke ved mig med andet end hej og forvel kram, hvilket tiltrak mig da jeg selv skulle gøre en indsats for at få ham på krogen. Men en morgen da han endnu en gang kørte mig hjem valgte jeg at spørge om jeg ikke skulle med ham hjem. Han var godt klar over hvad jeg ville da, så han valgte at kysse mig efter et øjebliks stilhed, til min store overraskelse.
Han sagde at vi ikke kunne køre hjem til ham. Det ville ikke være så god en ide. I stedet for tog vi ned til en P-plads tæt ved en strand med vandudsigt.
Spurgte om da vi kom der ned, om hjemmeboende børn eller en kone var oversagen.
Han fortalte klart og ærligt at det var begge ting.
SUK! Tænkte jeg. Hvorfor er jeg altid så uheldig af blive tiltrukket af de forkerte! Men jeg kunne alligevel ikke lade ham være. Det endte med sex på mit kammer på søfartsskolen. Troede at han ville lade den oplevelse være det og så ikke skrive til mig siden... Der tog jeg grueligt fejl. Efterfølgende mødtes vi ofte forskellige steder for at nyde hinanden.
Er ikke så stor en engel efter hvad jeg har prøvet med mænd, så seksuelt kender jeg til det samme som en på hans alder. Både på godt og ondt. Derfor er det seksuelle mellem ham og jeg det bedste jeg nogle sinde har oplevet. Jeg skal ha en toiletrulle med mig, når jeg har hans tilstedeværelse nær mig. Han tænder mig Ubeskriveligt meget som ingen andre.
Vi har prøvet mange sjove steder, bilen, handelsskibe nede i havnen hvor jeg kender besætningen ombord. Osv osv.
Efterfølgende skulle jeg til at stoppe på skolen. De 5 måneder var gået hurtigt, og jeg skulle til at søge hyre.
Så ham ikke i 2 måneder da jeg skulle bruge noget tid på at være hjemme og søge hyre, mens at han måneden efter skulle på ferie med hele sin familie.
Men så i tirsdags d. 2/8 fortalte han at han var ved at være hjemme igen, lige over grænsen til den sydlige del af Tyskland.
ENDELIG SKULLE JEG SE HAM IGEN!
Faktisk skulle han først ha kørt den dag, men da han fik at vide at jeg var i hans by, fik han overtalt familien til at tag hjem ad noget før.
Da han dukkede op nede på havnen senere på aftenen kunne vi knap nok lade hinanden være med alt den krammen. Så glade vi var for at se hinanden igen efter 2 måneder.
Vi kørte ud i en skov et stykke fra byen. Sad i bilen, snakkede, nussede, hørte hvordan det havde gået hinanden. Egentlig intet seksuelt andet end små frække berøringer ude på tøjet. Vi var begge trætte. Fordi at han lige var kommet hjem fra en måneds ferie, og fordi at jeg havde kommet til hans by efter en hård uge ombord på en færgen som afløser tjener mellem Hirshals-stavanger-bergen (Norge).
d. 3 kunne vi kun mødes kort til en enkelt øl og en kort oplevelse ude i naturen. Rent "håndarbejde".
Men torsdag d. 4 tog vi med hans bil over i en lille skov hvor der var bæl mørkt. Der fik den hele armen i flere timer. Og gud det var en skøn oplevelse. Ofte sad vi også bare at snakkede. Han fortalte meget om den gang han havde været soldat under en hård krig som ung. Synes alt hvad han fortalte var spændene. Elsker at lytte til ham. Men også at vi snakkede generelt det mellem ham og jeg. Og få gange om hans kone, men lidt mere om hans børn der er på alder med jeg.
Efterfølgende var vi begge udmattede, så stille vi begge var på en charmerende måde på vej hjem, ganske enkelt fordi vi var udmattede.
Han sagde til mig "jeg savner dig allerede igen".
Jeg blev så blød. Og tænkte: "Shit! Kvinde! Hvad har du gang i?" spurgte jeg mig selv.
Jeg er faldet pladask for ham. Noget jeg kun en gang for mange år har oplevet før.
Men han skiftende imellem snakken om at han glæder sig til at se mig om 10 år med stiftet familie, men alligevel også spørgen om han og jeg kunne leve et officielt liv sammen?
Han er gift, men føles ikke som om det er helt på den lykkelig med hans kvinde. Han taler ikke grimt om hende, men kommer med nogle små bemærkninger i få tilfælde, der gør at jeg får den opfattelse.
Ud over det er jeg ung. Skal opleve planeten før jeg bliver gammel ude til søs, og kan nemt ende på et skib hvor jeg er væk i op til 4 måneder.
Det ubehagelige er at jeg efter torsdag aften er begyndt at overveje om jeg skulle droppe den drøm for ham? Det troede jeg aldrig ville kunne lade sig gøre. ALDRIG for nogen som helst. Ingen gang hvis jeg fik børn, da jeg kender andre søfartskvinder der sejler selv om de har børn.
Selv om jeg på nuværende tidspunkt på ingen måder kan forstille mig at få børn, selv om de er skønne.
Men hans alder og så min. Når jeg er 40 er han 60. Når jeg er 60 er han måske død?
Hvad skal jeg gøre!
Mvh. den Forvirrende unge dame.

Jeg sidder selv paa et skib lige nu, som er alongside i Curacao.
Jeg er noget aeldre end ham din filejs, saa jeg har maaske lidt livserfaring at traekke paa.
Punkt 1. Hvis du allerede nu er i tvivl om hvorvidt det er til at holde ud at vaere vaek fra dem du har kaer i ugevis eller maanedsvis, skal du allerede nu fravaelge soeen!
Naar man vaelger at sejle vaelger man samtidig en hel masse sociale ting fra derhjemme, og hvis du allerede nu kan se at det er et problem skal du goere dig selv den tjeneste at faa et arbejde i land.
Punkt 2. Du vil gerne se verden.
Helt fint, det kommer du til naar du arbejder til soes.
Men glem alt om at ligge alongside i ugevis, eller dagevis (sommetider endda timevis), de fleste skibe nu om dage tjener kun penge naar de sejler, saa havneophold er reduceret til et minimum, og du vil vaere paa arbejde det meste af tiden!
Saa den med at sidde sammen med de andre ude paa poop'en og spille harmonika og synge soemandsviser er da en fin-fin droem, men det er ogsaa alt hvad det er...
Det samme gaelder det med at ture fra vaertshus til vaertshus i dagevis...
At arbejde til soes nu om dage er et haard hestearbejde, og der kraeves ufattelig meget af dig.
Punkt 3. Hvis du virkelig er saa forelsket, og han er det samme, jamen saa maa du jo tage hjem til hans kone og fortaelle hende at hun er noedt til at lade sig skille, og at hun og hans unger maa holde sig vaek for fremtiden.
Det er vel ogsaa kun fair at han faar sig et lille eventyr ude i byen, og at det saa udvikler sig til at du og han sammen smadrer en familie.
Hun kunne vel bare gjort sig lidt mere laekker overfor ham, ikke sandt?
OK, slut med sarkasmen.
Mener du helt alvorligt at du har ret til at vaere med til at oedelaegge en familie, formodentlig goere en anden kvinde dybt ulykkelig, og med garanti goere nogle boern dybt ulykkelige?
Jeg vil foreslaa at du viser dig som den voksne i det her, og fortaeller ham at hvis han vil vaek fra konen, saa bliver det ikke sammen med dig!
Aahh, forresten....
Mht at vaere til soes, saa vil jeg ikke selv undvaere det for alt i verden, selvom det jeg skrev ovenover maaske ser lidt negativt ud.
Jeg arbejder for et engelsk rederi, paa kabelskibe, og er vaek 8 uger ad gangen, kommer rundt i verden og har fede og helt bestemt ufede oplevelser.
Jeg er soemand af hjertet, og vil ikke undvaere det selvom det selvfoelgelig har store omkostninger paa den sociale front hjemme.
Hvad er du selv? Soekvinde eller rengoeringskone? 😉

Der findes firmaer som laver fantastiske latex-afstøbninger af den udkårnes stive diller. Se at få ham med på den, og så tager du latex-dilleren med på de syv have. Best of both worlds 😃

jeg har sejlet siden jeg var 15 år og det var på en tid hvor der kun var ferie hvis skibet kom til DK, eller hvis man selv betalte ud og hjemrejse for afløseren.
min længste tur var på 18 måneder, og vi sejlede fast på syd og nord amerika med kaffe og brugte biler.
derefter sejlede jeg i 14 år med diverse tankskibe, og vi kom aldrig i land, for normalt lå olie terminalerne langt uden for byerne.
nu skriver du at du var tjenerafløser, og det har ikke meget at gøre med søfart, så hvis du er igang med en rigtig søfarts udannelse, så vil jeg meget kraftigt advare dig imod at mengelere med de andre besætningsmedlemmer, det vil kun skabe splid og ballade på skibet, i tresserne var der mange der blev smidt overbord i nattens mulm og mørke, fordi de ikke kunne indordne sig under de uskrevne love og forhold ombord på et skib.
du kan naturligvis også vælge at bruge din kvindelighed på at gå efter toppen, det er Thule basen et godt eksempel på, selv kvinder med flæskeballer og 120 kg. overvægt har brugt formuer på selskabstøj, så de kunne score i TOW clubben.
de fleste kvinder på basen begynder som janitor, gulvludere, hvorefter de får kontakt til supervisionerne, og derefter går vejen hurtigt til de dyre barakker hvor basecomanderen og superinten'terne bor.
en af fyrene fik *kæresten op, og han havde købt guld og ædelstene hos Jørgen handelsmand på klods, men ugen efter flyttede hun ind til naboen, hvorefter Mummer forlangte at naboen betalte for glimmer regningen, hvilket han naturligvis nægtede, heldigvis, for ugen efter var hun flyttet over i en af kvinde barakkerne, og så begyndte en ny kamp mellem kvinderne, normalt kunne de bare møde op i det område hvor de skulle gøre rent, men fordi de næsten altid overnattede i de forskellige barakker, mente kvinderne ikke at det var så vigtigt med at mødetiden, og det resulterede naturligvis i, at alle kvinderne skulle møde til optælling på vaskeriet kl. 07, og igen kl. 11.30 inden frokostpausen, og igen kl. 12 efter pausen, derefter var der fast kontrol på deres arbejde dagen lang, så nu var det slut med at gemme sig i sengehalmen hos supervisionerne.
på et skib er der et lukket samfund, hvis man ikke kan indrette sig under forholdene, så ryger man hurtigt ud over lønningen uden redningsvest.
jeg tror ikke på at du er voksen nok til langfart, og specielt ikke, når du lader dig lokke af en gift mand med forpligtelser overfor familien.

Hej forvirret unge
Jeg vil gerne give diget godt råd med på vej, jeg forstår dig 100 procent, det er
spændende og livsgivnede, jeg har selv været i samme båd, dog med en yngre mand,
vi var forelsket ville leve livet sammen, men det er bare sådan det høre sjældenthederne
til at en mand/kvinde går ud af et forhold og især et forhold med børn. men nyd det så længe det vare, og forvent intet. Mit værede i 6½ år og det var 6½ år med utolig meget glæde og sexuelle oplevelser på højt plan. lov dig selv at vær åben for andre fohold, du
gør dig selv en tjeneste, for ellers ender du med at blive såret, og tro mig, når man elsker af hjertet så gør det bare super ondt.

og til dig bliver jeg nød til at svare, på din udtalelser.
1 manden har forpligtelser, ja men dem skal den uge pige da ikke stå til
regnskab for, det er da helt hans egen pligt. hun er fri og står ikke til regnskab
for nogen, det gør han, så hans opgave og styre sine lyster og rode med sine forpligtelser.
2 Nu maler du vist osse din historie flot op, kender en del fra søen, og har dog
aldrig hørt om mord m.m
3 Luder tager penge for ydelser, den uge her gør det jo af simpelt andre grunde

noget af det vigtigste, hvis en af drengene mødte bare 2 min. for sent om morgenen, så blev han slæbt ind i kølerummet af høkeren, og gennembanket i maven, så han ikke kunne stå oprejst uden at styrmanden gav ham en sprøjte med morfin.
et andet mere alvorligt tilfælde var en kammerdreng fra Ålborg, vi lå i Valencia i Spanien og lastede appelsiner til de danske brugsforeninger, og pludselig så overstyrmanden at der stod 2 kasser appelsiner uden for kammerdrengens dør, styrmanden fik hurtigt den ide at appelsinerne var stjålet fra lasten, så kammerdrengen blev smidt i land, og måtte selv finde ud af at rejse hjem, og turen var lige før juletid hvor skibet alligevel skulle til DK.
i Amsterdam var der en letmatros der havde fået en sniger med ind på kammeret, og aftalen var at hun skulle have 3 kartonner smøger som betalling, men letmatrosen ville bruge første hul fra nakken, så hun hylede og skreg, høkerens kone var hollænder, så hun var ombord, og fik det hele oversat til matros sprog, så det endte med at letmatrosen måtte betale 5 kartonner og 50 US dollars for sit bagstræberi.

bare fordi en sømand ikke kan svømme nat svømning, der er intet der er overdrevet her, men muligvis er dit kendskab til søens folk meget begrænset.
fra 1965 til 1968 var der 47 søfolk der ikke kom med til næste havn, og forældrene forstod ingenting, for de havde modtaget breve om hvor spændende det var at sejle.
normalt når søfolk blev agterudsejlet, eller hvis de rømmede fra skibet, så blev der skrevet i søfartsbogen, var ikke ombord ved afgang - og intet andet - så altså må din overbevisning være at de 47 søfolk frivilligt deltog i nat svømning, medens skibet sejlede for fuld skrue.

Jeg skriver troligt mit nick hver gang jeg svarer, og uden undtagelse bliver det aendret til "anonym."
Mit nick er Dduck, og det var mig der fortalte at jeg sejler for et engelsk rederi.
Saa til sagen, groenlandssejler....eller rettere dig som altid paa en eller anden forunderlig maade kan faa indflettet nogle helt Joergen Riel'ske historier i samtlige dine indlaeg.
Nu straekker min egen viden sig om forholdene til soes godtnok kun fra da jeg startede i 1978, men modsat dig er jeg endnu ikke saa gammel og senil at jeg er noed til at ty til loegnehistorier for at have noget at skrive...
Du har foer skrevet om alle de unge mennesker der paa dert naermeste floej ud over raelingen hver nat, og jeg vil endnu en gang bede dig om at dokumentere dine paastande, og det skal altsaa vaere lidt bedre end et link til en gammel amerikansk artikel om et FORMODET tilfaelde!
Via min familie, som har stolte soegaaende traditioner adskilliger generationer bagud, har jeg adgang til viden om forholdene paa skibe tilbage til foer 1. verdenskrig.
Indroemmet, forholdene var meget barskere end vi kan forestille os i dag, men det er altsaa ikke noedvendigt at overdrive med loegnehistorier! Sandheden er saamaend rigelig interessant!
Jeg kender selv til et par enkelte tilfaelde hvor besaetningsmedlemmer er forsvundet i rum soe, men jeg kan for alt i verden ikke kaede det sammen med at de er blevet hjulpet overbord fordi der var nogen der ikke broed sig om dem.
Nu hvor du i mange aar har siddet hjemme paa plejehjemmet og taenkt tilbage paa de gode gamle dage hvor skibene var af trae, maend var maend og pigerne ku' li' det, saa er tiden nok kommet til at du maa indse at der hvor hukommelsen svigter traeder en frodig fantasi ind og hjaelper....
Ikke fordi, det er da baade sjovt og spaendende det du fortaeller, men det meste er altsaa loegn!
Netop fordi du er saa god til at spinde en ende, skulle du maaske overveje at skrive et par boeger saadan i bedste Joergen Riel - stil....Jeg tror faktisk godt jeg kunne blive fast laeser....

De fås ikke bedre.