Undskyld skat - Nu ved han besked!

Forsættelse af: Undskyld skat - men du er ikke faren?
Efter mange søde og dejlige råd fra jer herinde på debatten, besluttede jeg mig for at jeg ville "tige stille". Jeg valgte at sandhedden ikke skulle frem i lyset, fordi jeg vidste hvad jeg havde og ikke mindst hvad jeg kunne MISTE!
Men skæbnen ville noget andet!
Vores søn var lagt i seng og de sidste jule gavepakker skulle pakkes ind. Der var stille omkring mig, da jeg stod der og pakkede ind, det skræmte mig, for det var der normalt aldrig. Noget min kæreste altid gør og er god til, er at SNAKKE!
Jeg sage ikke noget, vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.. Pludselig spøger min kæreste mig - Hvem er "klaus"? (Han er en mand jeg har snakket lidt med, en god ven. Jeg mødte ham på chatten, vi faldt godt i hak og udvækslede mobil nummer. Jeg følte jeg måtte holde nummret hemmeligt, pga. episoden med "jeg siger ikke hans navn")
Jeg forklarede min kætreste det, som det var, men tilføjede at jeg på igen måde forvente tilgivelse eller forståelse. Kunne godt se det ikke var smart det jeg havde lavet, at gemme et nummer på en fremmede mand. Han sage - Du har været så underlig, så stille i de sidste dage, jeg stoler på dig når du fortæller mig at det "kun er en ven" men bliver bange for, at du vil finde dig en anden, Og jeg vel ikke lele dig med nogen!
Jeg stoppede helt op og kikkede ham dybt i øjne.
Jeg sage til ham at grunden til min stilhed var af en hel anden årsag.
På en eller anden sjov måde bragte han selv emnet på banen med "hvem er faren" Han fortalte mig en masse ting, jeg på ingen måde vidste, at han vidste. (At han godt var klar over at jeg havde været sammen med en anden mand, og at han kunne være faren lige med så stor chance som han (min kæreste) kunne. Vi snakkede episoden fra dengang i gennem og forbløfende, for mig, tog han det UTROLIGT pænt. Det eneste han spurte på / gerne ville vide var, hvorfor jeg gjorde det og om jeg slev troede på at han (min kæreste) var/er faren. Jeg svarede at jeg dengang søgte trøst og derfor gik i seng med vedkommen. Ja jeg tror på du er faren til vores barn. Og i mit hjerte ved jeg du er!
Det hele endte lykkeligt! Min kæreste fortalte mig, efter vores snak, at den viden/sandhed jeg havde givet ham, var meget mere værd end uvishedden og troen i at han var faren.
Jeg vil sige jer alle tak for hjæp og råd. Når alt kommer til alt, hva det også her, sandhedden sejerede!
M.V.H Den LYKKELIGE mor

Fedt for dig, at det faldt på plads. Tillykke med det!
MEN MEN MEN!!!
Nu må du altså tage dig sammen og blive enig med dig selv om du mener dit forhold seriøst eller ej. Det KAN IKKE nytte noget, at du holder det ene og det andet skjult for ham; der går skår i hans tillid til dig på den måde.
Jeg foreslår, at I aftaler at 1. juledag er "helle" hvor I kan - og skal - fortælle hinanden alle de små hemmeligheder, så I kan få renset luften. Han skal ikke gå og have mistro til dig og lure på hvad årsagen til det ene og andet er - og vice verse.
Held og lykke med dit forhold og det kommende barn.
*Knuz*
GL

Hvis det nu viser sg at han ikke er far til barnet, så sårg for a than bliver det papir mæssigt, jeg tror det vil betyde noget for barnet og for din kæreste..
Glad for at det endte lykkeligt
god jul og et dejlig nytår
hels og lykke med den lille ny

hvor er jeg glad for han ikke flippede ud og forlod jer. han er jo en voksen mand! holde godt fast i ham!! *s*
tillykke med jeres "nye" familie, jeg er så glad på dine vegne.

Måske er jeg ikke helt så tuttenuttet i mit syn på udviklingen. Jo, naturligvis glæder det mig at det gik godt - so far. Men jeg går nok, i forhold til de hidtidige indlæg, lidt i oppositionen. Jeg er af samme type som din kæreste. Og jeg fatter ikke det billede af ligegyldige dørstoppere vi mænd bliver betragtet som. JEG mærker altid når min dejlige kvinde går og rumsterer med noget. Når hun går og ruger over et eller andet.
Jeg synes det tangerer det fornærmende at I tror I kan holde noget skjult. Det er ikke vores fejl at de andre mænd tænker på platiner og dæktryk. Vi er interesserede i vore forhold, som din kæreste tydeligt viser han er. For ellers havde han været ligeglad. Men vores type er IKKE ligeglade.
Også jeg har oplevet at jeg skulle hive det ud af min kvinde når der var noget galt. Men behøver livet at være en quiz? Behøver I at skjule ting og sager, som vi alligevel kender til. Den tålmodighed nogle oplever hos deres mænd, må for guds skyld ikke forveksles med dumhed eller desinteresse manglende interesse.
Når ALT det er sagt, så glæder det mig dybt og inderligt at det er gået som det er. Men pas på, plej jeres nyfundne lykke. Og gør det MEGET klart for ham at HAN er den eneste. Og væk med Klaus do!!!
HS

Mange tak for dit syn på mit inlæg! Det er dejligt at få forskællige syn fra forskellige vinkler, det giver en anden tankegang, en klare!
Vil gerne fortælle dig at det er sådan at hver gang jeg finder en ven går der ikke længe før min samvidighed melder sig og jeg lader kontakten gå i stå. Det er ikke noget jeg har gjordt tit, men de gange (Og især efter henelsen med "den hemmelige mand") har jeg haft så dårlig samvidighed at jeg ligeså godt kunne lade være, men endtil videre har dette ikke kunne lykkes. Jeg håber på bedere fremskridt, helt at holde op og holde mig til den "virkelige" verden.
Ang det at pleje ham nu. Jeg kan mærke på mig selv, lige nu, at jeg har et meget stort overskud til kun at se ham. Jeg håber dette bliver vedvarende ellers synes jeg at jeg skal til at overveje hvor vidt jeg skal blive hos ham - at han er fortjent med mig.

jeg håber virkelig HVER DAG du står op at du sætter så stor pris på din mand og fam. ! jeg har skrevet mit svar på det første indælg virkeligt BESTEMT ikke var rosene til dig!
Men det var guds vijle
så husk også at takke gud !