Tør ik møde min kæreste

Tror der er ved at være lidt knas på linjen i mit parforhold. Jeg har det ellers godt med min kæreste men pga stres fra arbejdet kan hans grænser for hvad der er rimligt godt blive rykket et stykke.
Problemet er, at han bor et stykke udenfor byen og for at komme derud skal man tage et tog. Lige for tiden får jeg fri sent fra mit arbejde og det vil sige at for at komme ud og besøge ham, skal jeg tage toget mens det er mørkt, sådan så han ikke altid skal komme ind til mig især ikke nu hvor han har en stresset periode. MEN jeg er mørkeræd....jeg TØR ikke tage et tog om aftenen ud til en øde hovedstad og især ikke når jeg oftest befinder mig alene i toget. Det har så udløst en mindre konflikt, som jeg ikke lige ved hvordan jeg skal tackle. Lad os være ærlige, alle vore kærester har jo et par fejl hist og her, ligesom vi selv. Min kæreste har så den fejl at han ikke er ret forstående når han er stresset. Han bliver irriteret på mig og synes det er underligt at jeg ikke tør køre derud til ham. Hvorefter jeg bliver gnaven, fordi at jeg ikke synes han prioriterer min sikkerhed særlig højt. Det er lidt svært at tale fornuft med ham....nogen der kan give mig et godt råd til hvordan man får en presset mand til at lytte? OG forstå....

Jeg tror ikked er er så meget andet at gøre end at du siger til ham at han ikke er til at diskutere med når han er stresset og fastholde at du ikke tør køre alene ud i mørket. Det ville jeg heller ikke turde. Jeg er mørkeræd i meget svær grad tror jeg. Har ikke så mange forbi´er men at være mørkeræd er én af dem. Han må bare accpetere at du ikke vil sætte din sikkerhed på spil og det gør han nok også inderst inde, men stressede mennesker kan godt stille nogle urimlige krav til en....det ved vi jo alle sammen :-)

for mørke.
Det er sværere at sige noget om din kæreste, end at snakke med dig om den del af problemet du har.
Skal du være bange for mørke og for at rejse alene resten af dit liv?
Ligger der nogle kompromis løsninger ligefor? F.eks, ku du ta din cykel med i toget? Måske kan I splejse til billeten hvis du synes det er for dyrt.
Spørg om ikke du kan få ham til at hente dig ved stationen.
Jeg kender godt det med at være bange for at gå mørke steder, men jeg synes nok det er lidt vildt at du også føler dig utryg i toget. Det gir mig et indtryk af at du faktisk føler dig rimelig ubeskyttet i dit liv. Med det mener jeg, at det virker til at være et generelt problem for dig at føle at du kan ta vare på dig selv alene, sige din mening, sige til og fra, holde fast i dig selv, ha tillid til omverden og så videre.
Der er mange ting der også er "ude af balance" ... det er ikke kun toget og mørket.
Det handler om at føle sig sikker i sig selv! Føle at man står inde for sig selv, og derved også føler sig værdsat.
Hvad blir du egentlig bange for? Overfald? Voldtægt? Noget andet? Eller får du angstanfald, dvs hjertebanken og panik, bange for at du skal dø eller hjertet vil holde op med at slå?
Der er forskellige former for angst.
Er du bange for at ingen vil komme til undsætning hvis der skulle ske noget?
Tænk grundigt over hvad konkret du kan være bange for, for så kan du måske bedre finde en løsning til hvordan du får tacklet den angst.
For lige nu tillader du en angst at STYRE dit liv. Lige nu er det ikke din lyst til at ta ud til din kæreste der styrer. Det er din angst for HVIS NU et eller andet sker, så vil du hellere være på forkant med udviklingen og måske slet ikke ta afsted?
Og hvis din kæreste ikke forstår og ikke har mulighed for eller har interesse i at hente dig og lign. Jamen så er du jo på den, derfor foreslår jeg dig at finde en måde at konfrontere din angst på.
Gør hvad du kan for at genfinde din tryghedsfølelse, gør hvad du kan for at føle dig sikker.
Det er meget svært med angst, fordi man tør ikke udfordre den, og så bestemmer den over dit liv, og så blir dit liv lige pludselig til en masse tanker.
Har du været ude for ubehagelige oplevelser alene i mørke? Har du hørt om nogen der har?
Ligegyldigt hvad, så tror jeg du vil ha stor gavn af at snakke med nogen om den her angst, fordi man kan faktisk lære at tackle den! Og det er faktisk et valg man kan ta!
En totalt anden vinkel kunne være, jamen er der en ubevidst konflikt du ikke har taget med din kæreste, som gør at pludselig blir det et problem at komme derud?
Men, jo mere du selv forstår din angst, jo tydeligere kan du forklare dig for din kæreste, jo nemmere har han mulighed for at forstå dig, så det ikke bare blir dig der gir ham en kommando, som han bare har at udføre, men så det mere blir en reel snak om at du er angst fordi du føler dig endnu ikke istand til at beskytte dig selv, føle dig tryg. Det vil jeg stærkt opfordre dig til at bearbejdet sammen med nogen som ved noget om det. Det vil hjælpe dig SÅ meget!
Det vil gi dig en mere fri, selvstændig følelse, så du ikke kun er overladt til at føle dig som et offer for omstændighederne.
Held og lykke!

faktisk har jeg det meget godt med mig selv, men jeg er mørkeræd og vil ikke tage nogen chancer i et øde tog, HVIS der nu skulle ske noget. Du skulle vide hvilke skumle typer der tager sådan nogle toge ud til Hovedstaden.
Men er du sådan en tegntyder❓Altså hvis man er mørkeræd betyder det sådan og sådan etc?

så har jeg aldrig været udsat for nogle ubehagelige oplevelser i mørket. Ikke hvor jeg troede jeg skulle dø ihvertfald. Jeg har lyst til at tage ud til min kæreste, men jeg er sgu bange for de skumle typer der kører med toget. Er ikke bange for dem om dagen (for der er flere med toget) men om natten er jeg bange for dem for deer man enten alene i toget eller med dem da jeg er bange for mørke, så gør det ikke hele min situation meget bedre :-l
Tak for svaret :-)

må du kunne forlange fra din kærestes side, han har jo selv valgt en kvajpande, så der er grænser for, hvad han kan forvente.

der er her du fede brit plejer at komme med dine dumme svar hvorfor har du ikke svaret endnu

bare sige at det ikke kun er om aftenen og når det er mørkt, der sker fæle ting.
Jeg har været udsat for et overfald i toget ved højlys dag, hvor toget var fuldt..
Det er mange år siden, men det satte en del spor i mig.
Siden er jeg vokset fra det (eller har bare accepteret det), så jeg er ikke så nervøs mere.
Det skal lige siges at jeg pendler 3 timer hver dag for at komme til og fra arbejde, så jeg har ikke noget alternativ.
Har ikke kørekort og har flextid på arbejdet, så jeg går ikke hjem samme tid hver dag.
Der kører ikke busser hele vejen fra mig af og ind til mit arbejde, så jeg er tvunget til at tage toget eller skifte job ;o)
Men jeg klager ikke... Vil bare pointére at det altså ikke er mørket der fremkalder de syge personer, men det kan ske på alle tider af døgnet..
Jeg håber dog at I kan finde en løsning. Jeg synes ikke at hans (din?) forklaring med stress holder. Stress bør aldrig gå ud over familie og venner eller andre der står én nær..
Det kan aldrig blive en undskyldning for at opføre sig dumt ..
Hav en god dag... :o)

Hvis du har forklaret ham det du her forklarer os og han ikke har fattet budskabet, så skal han have besked på at tage sig lidt sammen. Stress er ikke en undskyldning for at være et halvdumt svin. Det var den ene side.
Den anden side er din angst. Anskaf dig en peberspray, (eller hvad der måtte give dig tryghed) så det bliver DIG der bestemmer hvor du skal færdes hvornår og ikke potientelt truende/farlige personer.

Ka du ik bare la ham der fyren stresse af f.eks❓
Hvad med at bestille pizza hjemmefra til ham og la ham komme tidligt i seng . . . .❓
På et eller andet tidspunkt er stressperioden vel ovre❓
Lyder det helt cracy ?

altså, tegntyder? Jeg ved ikke helt hvad du mener.
Nej, altså jeg deler bare min erfaring. Jeg har beskæftiget mig meget med følelser og sammenhænge og hvad man rummer og hvad man har af muligheder. Terapi. Følelsesforløsning. At forstå det ubevidste.
Men hvis det ikke rammer, så er det jo godt nok.
Jeg synes det er et svært dilemma, også fordi jeg selv kender det. Hvad skal man gøre? Skal man bare blive hjemme mens det er mørkt? Det kan jo være fint nok - hvis det fungerer fint nok for een.
Men, jeg tror dybest set på, selv om jeg kan være bange i mørke og føle mig utryg, at man kan vende frygten. Jeg lægger mærke til mens jeg er angst, så er min tanker fokuseret eet sted! Hvad der muligvis kunne gå gruelig galt. Det er lissom at fokusere på en nål i en høstak - for nu at bruge et symbolbillede.
Det er da et interessant spørgsmål at stille; hvad skal der til for at føle sig tryg? Kan man nogensinde vide sig sikker? Så kan man ligeså godt sige, hvorfor ikke altid vide sig sikker - hvis det alligevel er ude af eens hænder??
Jeg sir ikke det er en nem løsning. Og det ville jo hjælpe hvis din kæreste havde omsorg for din situation.
Jeg ved ikke andet end at du må snakke med ham om det.