14tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Kan nogen har i debatten fortælle mig hvordan det foregår sådan et forløb fra evt operation eller andet og til man er ovre det, hvor længe gør det ondt og hvad sker der? Og ja kender nogen et godt sted hos en ortopædkirurg med ordentlig behandling i København? Tak! Ps. Gerne hurtigt svar:-)
tilføjet af

Nedgroet negl

Du skal da ikke til kirurg - så skal det ihverfald da være uhyre alvorligt.
Du kan næsten altid nøjes med at gå til en fodspecialist - der findes både fod-terapeuter og fod-plejere og jeg synes de er stort set lige dygtige, når bare man benytter en anerkendt behandler/klinik.
De vil så rense op og klippe neglene ned og sikkert også montere en lille metalbøjle ovenpå neglen, der så over en periode retter neglen op så det ikke sker igen.
Synes ikke det er noget man skal være bange for - og jeg kender ikke priserne i KBH - men vil sige at en pris fra 3-600 kr pr behandlig alt efter, hvor avanceret behandlingen er, det må være rimeligt.
Mvh. Gavtyven
tilføjet af

Nedgroet negl

Det lyder rigtig godt Gavtyv tak for dit svar 🙂 Andre må stadig gerne svare tak:-)
tilføjet af

Nedgroet negl

hej
Vil anbefale at du går til en statsautoriseret fodterapeut. De kan bare det med nedgroede negle. Iøvrigt kan du få tilskud til det via din egen læge. Du skal blot bede om en henvisning og gå til en fodterapeut der har et ydernummer, der betyder at de har en aftale med regionen, så får du noget af udgiften dækket.
tilføjet af

Nedgroet negl

Min mor har en gang bøvlet med det. Hun fik også "bøjle" på... det fandt hun ikke særligt behageligt, og så virkede det heller ikke.
Så det endte med at hun fik fjernet det stykke af neglen der var nedgroet ved en lille operation.Og taget lidt da neglebåndet med, så det ikke bare sker igen når det gror ud. Det var vel ubehageligt en måneds tid, men værre var det heller ikke, og hun har ikke haft problemet siden.
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Det virker bare så skræmmende når man læser om det på nogle ortopædkirurgers hjemmeside. Tror jeg i første omgang prøver en fodterapeut. Men rart at høre om jeres erfaringer, fortsæt endelig;-)
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Jeg har fået det lavet på min ene storetå for nogle år siden. Du kommer ind til lægen, får selvfølgelig lokalbedøvelse, og så skærer de det stykke af neglen (inkl. neglebånd) af, der generer. Derefter lukker de såret med nogle sting, og du får forbinding på. Jeg tror det tog en halv times tid eller noget i den stil. Derefter får du besked på at du ikke må køre bil m.v. i to dage og gerne må sidde højt med foden. Og du må selvfølgelig gerne gå i bad - men forbinding m.v. må ikke blive våd (det gav nogle udfordringer 🙂 ). Óg efter et stykke tid (jeg kan simpelthen ikke huske hvor lang tid der gik - måske en uges tid) skal du så til lægen og have fjernet stingene og det var så det.
Selvfølgelig er der noget ømhed og den første dag kan det godt gøre lidt ondt, men ikke mere end at en alm. hovedpinetablet kan tage det. Så værre er det heller ikke 😉
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

var det virkelig kun det, ja det er jo ikke sådan man læser det på hjemmesider, men det lyder godt hvis det er:-) Var det i København og hvor hvis ja?
Jeg har fået det lavet på min ene storetå for nogle år siden. Du kommer ind til lægen, får selvfølgelig lokalbedøvelse, og så skærer de det stykke af neglen (inkl. neglebånd) af, der generer. Derefter lukker de såret med nogle sting, og du får forbinding på. Jeg tror det tog en halv times tid eller noget i den stil. Derefter får du besked på at du ikke må køre bil m.v. i to dage og gerne må sidde højt med foden. Og du må selvfølgelig gerne gå i bad - men forbinding m.v. må ikke blive våd (det gav nogle udfordringer 🙂 ). Óg efter et stykke tid (jeg kan simpelthen ikke huske hvor lang tid der gik - måske en uges tid) skal du så til lægen og have fjernet stingene og det var så det.
Selvfølgelig er der noget ømhed og den første dag kan det godt gøre lidt ondt, men ikke mere end at en alm. hovedpinetablet kan tage det. Så værre er det heller ikke 😉
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

claus.m skriver:
Selvfølgelig er der noget ømhed og den første dag kan det godt gøre lidt ondt, men ikke mere end at en alm. hovedpinetablet kan tage det. Så værre er det heller ikke

Og man har det lige så skøøøøøønt som at være sluppet af med en 3-dages forbandet tandpine [sun]
tilføjet af

Enig :-)

Og selvom jeg er en mand, så giver jeg gerne terapeuten de 250 kr hver 4 md. som det koster at få pillet tæer. [(:]
Det er jo som om at få et par nye "futter", hver gang - og så der er ikke længere nogen nedgroede negle. 🙂
Hilsen gavtyven
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Det kommer jo an på hvordan du definerer København 😉 Det var i Herlev, så hvis vi nu siger Storkøbenhavn passer det vist meget godt 🙂
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Det lyder sørme godt alt sammen, hvor er I søde tak:-) jeres svar hjælper meget. Jo tak Herlev lyder også fint, er det en Ortopædkirurg eller hvad?
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Arh, nu er det en 6-7 år siden, så det kan jeg simpelthen ikke huske 🙂 Det var en, min daværende læge henviste til, fordi det var i nærheden af hvor jeg boede. Ved en hurtig søgning på nettet, kan jeg se at det må være den her klinik www.kirurgiherlev.dk, men det ser ikke ud til de beskæftiger sig med tånegle længere 🙂
tilføjet af

En egentlig operation - hmmm...

Min bror fik for 10-12 år siden også fjernet sådan en negl ved en operation hos en "såkaldt" specialist, som han blev henvist til af sin læge - og det har lige siden ikke givet ham andet end en masse besvær og bøvl med den tå (storetå) - den er bl.a. altid øm.
Jeg har så fået at vide, at man idag kun opererer som aller sidste mulighed.
Grunden er at når der fjernes væv på den måde, så kommer der også arvæv - og arvæv er langtfra ligeså stærkt som normalt væv - blodforsyningen er også dårligere i arvæv.
Og den konstante ømhed skyldes uden tvivl nogle ødelagte nerver i arret.
Mange lidt ældre læger/speciallæger, holder dog stadig på den metode de har lært og kender - men som altså har vist sig at være unødvendig at bruge, i næsten samtlige tilfælde - og bruger den derfor stadig.
Mvh. Gavtyven
tilføjet af

Nedgroet negl, hvor og hvordan?

Ja Gavtyv, tror nu også i første omgang, det bliver fodterapeut, det har været meget gavnligt med jeres fortællinger og oplevelser, skønt med soldebat 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.