2tilføjet af

Tømmermænd eller sund...?

Ånden flyver lavt på sol.dk i dag.
Der er godt nok indløbet et par eller syv af de sædvanlige tåbelige indlæg, som kun har det ene formål at få alle lejre til at åbne for skidtspanden i et ligegyldigt kapløb om at bruge de fleste fy-ord på den korteste plads, men det virker li’som som om, at de sædvanlige brokkehoveder ikke gider lade sig provokere i dag.
Er det udtryk for lørdag eftermiddags/vintertids sløvsind? Eller er der sket det lykkelige, at sol-debatten er på vej mod mere normale tilstande? Hvor man kan fremsætte et spørgsmål eller en mening uden straks at blive udnævnt til et førsteklasses nasse-røvhul eller en fjerdeklasses narrehat, der bare skal fise hjem i jordhytten – uanset om det er i Brovst eller Pakistan.
Hvis lørdagsslaphed ovenpå en hård nat er årsagen, og dermed kun en stille optakt til at stupiditeten igen brager løs når cola'erne og adskillige hotdogs med rå løg er indtaget, er der så nogen der kan forklare, hvorfor sol-debatten normalt er mere snæversynet og reaktionær end hvad der almindeligvis kendetegner den danske befolkning, dokumenteret ved diverse folkelige valg og meningsmålinger. Jow, jeg ved godt at Dansk Folkeparti er valgt og legitimt medlem af det danske folkestyre, men partiet får da ikke så mange stemmer, at DF-holdninger – og dem der er værre - naturligt er så stærkt repræsenteret, som tilfældet er på sol.dk.
Eller skulle det mærkelige være sket – at sol-debatten er på vej op mod et niveau, hvor flest skældsord ikke længere er parameteret for gennemslagskraft, men hvor sund fornuft (og sund uenighed) får plads til at udvikle – så vi alle sammen bliver en lille smule klogere på hinanden og en dag i stand til at kommunikere uden ord som narrerøv, stinkende kameldriver og kæmpelort.
tilføjet af

Godt spørgsmål

Jeg ved desværre ikke hvad svaret er... Jeg vil meget gerne vide det, hvis du nogensinde skulle finde ud af det.
Men jeg synes også at stilen er skiftet lidt. Det var den også i går synes jeg, så jeg tror ikke det er lørdagssløvsind. Jeg tror bare folk driver den af andre steder end på sol.
Jeg håber inderligt, at det er fordi folk endelig tager sig sammen og ikke sviner hinanden for et godt ord. Folk beder om gode råd. Nogle mennesker åbner sig virkelig og krænger deres inderste sjæl ud, men får bare smidt lort tilbage i hovedet.
Men hvad - lort avler lort. Og så er der lige et par tulipaner, som mig, herinde også.
Lad os sammen håbe på, at der er kommet fornuft i folket.
tilføjet af

Stilhed før storm...

tror jeg desværre bare, det er. Mandag morgen er vi tilbage i den gammelkendte, herlige ånd, der normalt hersker her på vor elskede sol.dk?
Du har da ret i, at den ånd mirakuløst nok flyver lavt i dag, faktisk er standarden af de sidste nye indlæg ligefrem overraskende opmuntrende, i modsætning til resten af den forgangne uge. Har ikke selv gidet komme her i nogle dage, hvilket nok ikke er det største tab, som nogle mennesker ser det. *S* Men hvis flere tænker på samme måde, tjekker dagens indlæg og så smutter igen, fordi niveauet er for lavt, så vil det efterhånden få en effekt på sol.dk, der bliver svær at vende positivt.
Måske åbner folk ikke for skidtspanden, måske er sol.dk ved at blive skidtspanden? Tiden må vel vise det.
Jeg vil såmænd håbe, at du har ret i din positive udlægning. Det kunne være rart at opleve noget DEBAT her for engangs skyld. ;O)
Mvh. D.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.