fordi - troskab overfor hinanden i et normalt parforhold med dertil hørende forpligtelser og forventninger - er det overhovedet muligt at realisere ?? - for hvornår er man egentlig utro - er vi det ikke mere eller mindre i vores tanker, følelser eller fysisk ?
jeg spørger - fordi jeg oplever vi som mennesker er født sociale - dvs. vi fra fødsel er socialt orienteret og derfor også af natur interesserer os for andre mennesker end lige vores partner...og interessen kan tage udgangspunkt i fælles interesser, holdninger, religion, traditioner osv...og fælles for disse interesser er vel, at man sammen med et eller flere andre mennesker oplever en glæde intellektuelt, åndeligt, følelsesmæssigt eller for den sags skyld også kropsligt....
....så - hvornår er man egentlig tro - er det menneskeligt muligt at være 100 procent tro...og hvis ikke, hvornår mener du...man overskrider grænsen for troskab - og går over til at være utro...
tilføjet af Fie,,,
Du kan ikke være lidt eller meget utro
Ligesom du heller ikke kan være lidt eller meget gravid.
Du er utro, når du ikke lever op til dit commitment til din partner.
tilføjet af mexem
afhængig af ens commitment
- ja, det kan du sagtens have ret i...
- men er ens følelsesmæssig og fysisk engagement ikke en vanskelig størrelse som kan ændres i størrelse afhængig af, hvad der ligges at tanker/intentioner osv..i dette commitment...
- for udfra kristen love hedder det vist, at du må ikke begære din næstes hustru osv...dvs. blot ved at begære (synligt eller usynligt) et andet menneske end din nærmeste - har du brudt troskabet - og hvis vi går et skridt videre og ser på den efterfølgende handling, som tager afsæt i denne lyst-følelse, vil en stærk motiveret begær bevirke, at man (u)bevidst udviser en tydelig flirten overfor den, man begære...og afhængig af samspillet....kan denne flirten senere føre til totalt brud med troskabsløften...
- opsumeret - så starter utroskabet for mig allerede der, hvor man får en lystfølelse for et andet menneske end din nærmeste...altså din næstes hustru...og hvem har ikke haft sådan en "u"skyldig tanke/følelse....er det ikke nærmest menneskeligt eller snarere ret så normalt at man af og til får en forbigående intim tanke eller lystfølelse for andre end lige ens nærmeste...
tilføjet af Migselv100
Man er ikke herre over sine følelser
Og derfor kan man ikke styre de følelser, man har, hvorfor de ikke er utroskab. Nok er vi født som sociale mennesker, men vi er også født med en relativ stor hjerne, og vi kan så bestemme, om vi vil handle på vores lyster.
Mange mennesker, der udsættes for overgreb, eller mange, der hører om det, tænbker da også, at gerningsmanden skulle have hovedet kappet af, men det gør vel ikke nogen til morder, før man rent faktisk har gjort det.
Heldigvis er tanker frie, og en lystfølelse overfor en anden, end den man danner par med, mener jeg ikke er utroskab. Men utroskab kan, når man gør noget aktivt ved den og bryder tiliden fra ens partner, være andre ting selve den seksuelle akt.
tilføjet af mexem
ved vi altid
om vi handler efter hovedet eller efter vores følelser...?
ellers meget enig med dig - migselv100 - om, hvornår vi er utro - spørgsmålet er så om vi altid kan dømme andre alene udfra deres handlinger...
tilføjet af Migselv100
Vi handler efter hovedet
Da hovedet bestemmer, om vi skal handle på vores følelser. Nogen gange er det, vi ønsker at gøre forbudt,og så er det hovedet, der skal styre, at vi ikke gør det. Andre gange giver hovedet efter for følelserne, men det er stadig hovedet vi styres af, hvad enten vi er utro eller vælger at lade være.
Jeg mener slet ikke det er vores opgave at dømme andre, vi kan kun tænke og handle ud fra vores egne normer, oplevelser og erfaringer, men ikke overføre dem til andre.
links - og helt sikkert - emnet er meget sammenfaldende - spændende om der kan tilføjes nye uopdagede perspektiver - ellers er jeg meget tilfreds med den respons, denne tråd indtil videre har givet...
fortsat go jul til dig...glæder mig til at læse flere af dine tråde...:-)