Trosfrihed.

Trosfrihed.
Er ikke retten til at have sin egen opfattelse af Gud. Det er retten til at vælge mellem en række officielle opfattelser af Gud.
Trosfriheden giver heller ikke mulighed for at udlægge hellige tekster efter eget ønske. Teologerne har været der først og udlagt det hele til egen fordel, dvs de har beslaglagt trosfriheden.
Dvs den enes frihed er dens andens ufrihed.
Fænomenet kendes også fra jura, hvor juristerne har beslaglagt loven til egen fordel.
Trosfriheden giver heller ingen ret til at være ateist?!
Det ses, at denne frihed (som andre menneskerettigheder) er lille som et musehul.
Men er trosfriheden som teologernes privilegium ugudelig? Hvor i biblen er grundlaget for et sådant privilegium? Præster vil altid være fristet til at trække Gud ned på jorden, sætte ham på formel, og gøre ham til salgsvare.
Det tangerer at gøre sig selv til Gud, og er det ikke det mest ugudelige af alt? Fyrster af Guds nåde bliver næsten Gud selv, dvs en afgud, der dør i storhedsvanvid.

jeg forstår slet ikke dit problem. Du har da lov til at tro præcis hvad du vil. Der er ingen der siger du behøver lytte til teologerne. Hvis du har lyst til at tro på at månen er en grøn ost, må du gerne det...

Der er da ingen præster, der skal diktere, hvad jeg skal tro. Men det er jo heller ikke det, han skriver.
Derimod opponerer han, at indenfor en given trosretning skal man ikke selv tolke teksterne.
Man kan sammenligne det lidt med et ubelæst 5. klassebarn, der selv vil fortolke Nietche.