Tror jeg er blevet tosset..

Jeg trænger i den grad til nogle velkvalificerede "spark i røven"..
Jeg har gennem to år haft et forhold til en gift mand, som ovenikøbet er 21 år ældre end mig. Jeg er 37 og han 57. Men i ham fandt jeg alt det jeg altid har savnet i mine andre forhold.
Jeg er alene med to børn på 8 og 14. Har en tredie på 16, som bor hos sin far. Det var hans eget valg, og har aldrig givet nogle problemer med samværd osv..
Jeg mødte manden en aften på et værtshus, hvor jeg i den grad var langt nede over et netop afsluttet forhold, hvor han valgte at gå.
I begyndelsen var det kun venskab, men det udviklede sig stille og roligt til noget andet.
Han fortalte i starten ikke at han var gift, det kom først frem et halvt år senere, da hans kone fandt ud af det.
Jeg var på daværende tidspunkt ikke parat til at binde mig, og slet ikke med en mand der var så meget ældre.
Så han fik den besked, at det ikke gjorde mig noget at han havde sin kone.. Jeg havde det fint med at se ham i ugens fire dage, og han tog hjem i week. Han var udearbejdende på det tidspunkt.
Og ja.. Jeg var ligeglad med "hende".. Hun boede i en anden del af landet, og hvis hun valgte, at fortsætte mad ham var det jo hendes egen sag.
Fandt så langsomt ud af, at jeg faktisk elskede den her skide mand, og regnede egentlig med, at det bare var at melde ud, så var han min... Men der havde jeg gjort regning uden vært..
Lidt over et halvt år, har jeg forsøgt at få ham til at blive skilt, men uden held.. Så her for et par måneder siden blev han fyret fra sit arb. Dvs., at han jo kom til at gå hjemme ved konen.. Den første måned gjorde han alt for at snakke med mig i tlf.. MEN..
Vi havde en snak ugen før påske, hvor han endnu engang lovede, at han ville tage en snak med konen. Jeg hørte ikke noget fra ham i to dage, så om lørdagen i påsken, ringede han lidt fuld om aftenen. Han sagde at han havde fortalt hele familien, at han elskede en kvinde der hvor han havde arbejdet, og at han ville komme næste dag og nu skulle vi være sammen.
Jeg blev mildest talt dejlig overrasket og glad, men alligevel var der den her lille gnavende orm, der sagde, "Jamen hvad når han bliver ædru i morgen"..
Og ganske rigtigt.. Der lå en sms på min mobil, hvor han skrev, at han var fuld i går, og at han blev hos sin kone... intet andet..
jeg gik nærmest i chok.. Ringede derover, og endte op med at snakke med hans kone.. Vi snakkede sammen en del i ugen der fulgte efter, altså hans kone og jeg. Det endte md at vi blev eninge om at jeg skulle kommer over til dem og så ville vi konfrontere ham med det. Vi lovede hinanden, at vi intet ville sige til ham.. Han skulle have sig en overraskelse..
Det vidste sig så, at der jeg kom derover, at hun havde fortalt ham alt, også vist ham mine beskeder til hende... Vi havde en "hyggelig" snak i et par timer, hvor han til sidst valgt at blive hos konen, fordi det var hende han elskede osv. Hun har jo brugt mig, for at finde ud af om han blev hos hende.. Og det overlever jeg.
Han ringede til mig uden efter, hvor hun var begyndt at arbejde igen. Og nu er han igen begyndt med at det er mig han elsker og vil have.. Han skal bare lige have det kursus overstået han er sendt på af fagforeningen, så vil han have større chancer for at få arb på hans tidligere arbejdsplads, og så vil han flytte herover...
Jeg savner ham vildt og inderligt.. MEEEN.. Så er der jo lige den der... Hvad fanden ser jeg, en veluddannet kvinde med "styr på min tilværelse" i sådan en mand, der lyver og bedrager hele vejen igennem.. Fandt dog ud af, at han har været mig "tro" i al den tid vi har været sammen. Men lige nu går han hjemme og prøver på at få tingene til at gå derhjemme, og siger til konen at han ikke har kontakt til mig mere, og samtidig, kører han igen et sideløb, hvor vi snakker sammen en gang imellem.. Vi har sagt farvel til hinanden flere gange, men alligevel "falder jeg i", og ringer til ham eller omvendt..
Og sig ikke jeg skal ringe til konen.. det har jeg prøvet og hun er åbenbart ligeglad..
Min fornuft siger mig, at jeg bare skal lade ham være, og at vi aldrig kan få noget op at stå, fordi han ikke kan forlade konen, og mine følser siger bare noget helt andet.. At jeg skal kæmpe for at få ham...
Glæder mig til at følserne og fornuften mødes..
Men hvad får en til at gå fuldstændig i spåner over en mand, som åbenbart ikke kan bestemme sig???
Jeg føler indimellem, at jeg er ved at blive skør.. men måske skal tiden bare gå og så går hjertesorgen jo mindre med tiden..

Du er ganske almindeligt dum, han behandler dig og konen som det skidt man træder på....
Men ok, i må jo begge kunne lide det....
Han fortjener faktisk at i begge smider ham på porten, for hvem vil dog have sådan en "mand"

Det lettede faktisk en hel del.. *GGGGGGGGGGGG*
At jeg bare er almindelig dum og ikke ved at blive tosset..
Jeg ved det jo godt inderst inde, hvad der er det rigtige... At sige endeligt fra næste gang han kontakter mig.. Det var også det jeg mente med at jeg glædede mig til at fornuften og følserne mødtes..
Men det med hans kone, må hun jo selv om.. det er ikke første gang han er hende utro, fandt jeg ud af.. men 35 år sammen og god økonomi må jo åbenbart være vigtigst for hende..

Det bedste råd vil være "glem ham..." men det er jo lettere sagt end gjort.
Der er ingen tvivl om, at din gifte elsker er meget glad for dig - på sin måde. Men han har nok lidt flere perspektiver med i sine overvejelser, end du har.
Han er en ældre mand, der hastigt nærmer sig livets sidste kvartal. Der må være noget trygt og godt i at vide, at han har en at følges med - sin kone. Måske når deres ægteskab ikke de stormfulde højder mere, men nok nærmere en mangeårig samhørighed og tryghed... ting der ikke har samme vægt og betydning, når man kun er 37.
Jeres aldersforskel betyder ikke det store nu, men hvad med om 10 år? 20 år? Han kan ikke være sikker på, at du er der for ham til den tid... og han er realistisk nok til at vide, at han ikke ville kunne holde trit med dig.
Hvis du virkelig elsker ham, så bør du sætte ham fri nu og give ham mulighed for at klinke de skår, der uden tvivl er kommet i hans ægteskab og lad ham gå en tryg alderdom i møde med sin kone.
Jeg håber, du kan bruge mit råd til noget - det er skrevet i den bedste mening.
Tanker til dig fra Q37

ALtså Altså, sikke noget rod. Jeg har prøvet noget lidt i stilen med det. Jeg var så heldig at jeg endte med at få manden som er 16 år ældre end mig. Men jeg måtte igennem at han fik et barn med sin daværende kæreste og der gik faktisk 1½ år fra han begyndte at se mig til han smed kæresten ud. Men dt var værd at vente på!! Det er klart at det tager tid at komme videre hvis de nu fx har været gift i 20 år. Men jeg synes nu ikke man skal femstille ham som en dum skid. Det er han måske på nogle punkter, men jeg tror virkelig gerne han vil være sammen med dig, men han har bare de samme ting i baghovedet som dig med alderen. Og så er det jo ikke let bare at gå fra ens trygge ægteskab til fordel for noget der endnu er så "løst". Puha, sikke en lag smørre, jeg håber det giver mening. Men mit råd til dig det er at sige til ham at han må vælge hvad han vil, og hvis han så siger at han vælger dig så siger du at han får pakket sit lot og kommer med det samme. Det er tit sådan en skub i røven det kræver. HVis det så ikke hjælper så synes jeg ærlig talt du skal komme ud af det forhold, så kan du sagtes finde noget der er mindre "spændende"! Du siger at du falder i, der har jeg et godt råd! I stedet for at ringe eller skrive til ham så tager du et stykke papir og skriver tingene ned til dig selv! Eller du kan skrive til mig. Man vil gerne ud med sine følelser, det er normalt!
min mail er: maja_je@hotmail.com

At du selv kan se det humoristiske i denne tragiske historie. Det fortæller mig, at du slet ikke er helt tabt bag en vogn*S*.
Når det er sagt. Er det så kun mig, der sidder her og forsøger at få ind i min knold, hvad den kones rolle er i det her spil?
Jeg fatter ikke, at hun ikke smider ham ud. Han er da ikke nogen mand!
vichri

For jeres gode råd.. Konens rolle undrer mig også lidt, men hun har jo vist det her i halvandet år, og hun er åbenbart villig til beholde ham.. Jeg Fatter hende nu ikke.. Men det er jo op til hende selv.
Og ja, jeg ved godt at han elsker mig.. Og vi har da haft utallige diskusioner om aldersforskellen. men jeg mener nu stadig,at det er et spørgsmål om respekt for hinanden, og at give plads til hinanden. Jeg ved han er bange for at jeg skal forlade ham på et tidspunkt, men jeg kan jo lige så meget som ham, love at vi er sammen om 10 år..
Jeg ved da også godt, at han sikkert vælger konen, fordi han så er "sikret" at de er sammen resten af livet.
Lige nu lider jeg bare af den forfærdelige følelse af, at blive fravalgt af trygheden, i stedet for kærligheden..

Jeg havde heller ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle falde for en mand der er så meget ældre end mig.. Har faktisk altid syntes, at de kvinder der gjorde det, havde et faderkompleks... Men har måtte sande, at ens følser kan spilde en et pus..

Hun er formentlig en klog, ældre dame, der ved, at en mand der bliver eftertragtet af en 21 år yngre kvinde, skal ha´ lov til at gennemleve det, for at komme hel ud på den anden side.
Hun elsker sin mand og gennem 35 års ægteskab kender hun ham og hans livsværdier, måske bedre end han selv gør...?
Kærlighed er også at kunne tilgive...

Havde lige glemt, jeg selv var blevet et år ældre... Hilsen Q37

Bare jeg kunne give dig en løsning, så havde jeg også en løsning på mine egne problemer.
Jeg har bare aldrig turdet bede manden i mit liv om at forlade sin kone til fordel for mig.
Jeg håber det bedste for dig.

Lige gyldigt hvad, så er man ikke sammen med en gift man elelr en der har kæreste. Det er da det mest uretfærdige og urespektløse blah! Det er bare ikke fair, IKKE FAIR.
Lige netop en sådan situation der kan skabe depressioner!

Jeg ventede i 4 år på min mand (som er 13 år ældre end mig) - og det var hårde, hårde år - også selvom der ikke var noget "ballade" - jeg var "simpelthen" elskerinden og han var elskeren. Men det at jeg havde ham som elsker gjorde, at jeg ikke selv kiggede andre steder hen, selvom jeg var alene, og han - ja han havde jo 2 "koner" - en til det grove og en til det sjove.
Vi er stadig sammen efter næsten 20 år, men han ved at utroskab aldrig vil blive tolereret - (fordi jeg selv fik ham sådan)! Din kæreste er lige gammel med min (og formentlig også af den gamle skole), så jeres tilværelse vil nok blive meget anderledes end du forestiller dig i dine drømme. Nu hvor du er elskerinde kan han holde sig vågen i mange timer, have kræfter til at være en udholdende elsker, hjælper dig med praktiske ting osv. - for i dag kan han gå hjem til lillemor (som klarer alt det andet omkring ham) og hvile ud ovenpå strabadserne med dig. Du får travlt, hvis du skal nå at blive "etableret" før han bliver gammel. Og når du det ikke, risikerer du at stå med "et barn" mere at tørre næse på. Lad du ham bare blive hvor han er, hvis du kan.
Trods det at jeg stadig elsker min mand meget højt, så kan jeg jo godt mærke at han er en del ældre end jeg er - også selvom han er en meget, meget frisk 60-årig. Han må tit lige sove lidt i stolen om aftenen, han har ikke længere helt de samme kræfter som før, hverken til praktiske ting eller elskov. Han gider ikke "gå i byen" - finder det hyggeligere med private arrangementer med få men nære venner, eller at sidde og se en god film og drikke en flaske god vin. Han har haft en alvorlig sygdom som næsten tog livet af ham - en af dem, man kan få når man bliver gammel. Og han ved at hans liv har været levet på en sådan måde, at det nok er lidet sandsynligt at han bliver 102 år. Så der er kommet en vis "bedrøvelighed" med i ham, som der ikke var dengang.
Lad din elsker gå ellers får du et ekstra barn at passe på på sigt. Find dig en fri mand som du selv kan blive gammel sammen med. Når det er sagt, så ved jeg godt at det er svært - jeg kunne ikke lade min gå dengang, men lige nu tænker jeg, at hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag, så havde jeg måske kunnet ;-)
Alt muligt held og lykke når du skal træffe din beslutning (den kan jo kun du!) men husk, der ligger meget "spænding" med i en attraktion af en gift mand.

så find dig noget andet og YNGRE!!!!!

Hej Anonym.
det er da utrolig at der har været denne her åbenhed omkring jeres afærre.. nu er det jo ikke længere et sjult og hemmeligt forhold, men ganske åbenlyst, at du - på lige vilkår med konen, rent faktisk har et liv med ham, faktisk flere end ugens dage en konen, da han havde arbejde.
De virker, ud fra din mail - temmelig ligeglade med hinanden- har et gammelt og fastgroet ægteskab, der forpligter på alle andre områder en kærligheden, og den havde i, trods alt.
Hvis du virklig vil ha´ham skal du bare klø på.. så er jeg sikker på at han bliver din, og kun din uden du skal dele ham med konen.
jeg tror bare det er svært for ham at tage springet, efter alle disse år - så giv ham et puf, så tror jeg du gør, både konen, din "kæreste" og dig selv en tjeneste, og chance for at tage hul på et nyt og godt kapitel.
Kh Tiger

...når du skriver at han har været utro med andre end dig. Ville du nogensinde kunne stole på den mand?.

Kloge ord fra en, der tilsyneladende ved, hvad hun snakker om. Jeg kan kun give dig ret og bakke op om dit råd.
En, der har været elskeren i samme situation, og som (heldigvis) indså det umulige i aldersforskellen.

Du har jo allerede indset det umulige i forholdet. Det koster noget tid, et halvt år måske, men så tror jeg også du vil sige, at det var vist meget godt, at det ikke blev til mere.

Alle jeres svar, genspejler jo alle de tanker jeg har haft, og har omkring alt det her..
På den ene side, er der det der med at jeg synes hane er en stor idiot, der godt og grundigt har trådt, både på mig, og på hans kone. Og at jeg nok aldrig vil kunne stole på ham..
På den anden side, så er der jo lige de der problemer med aldersforskellen, og at han ikke tør tage springet.. Både fordi han er tryg ved det han og konen har bygget op gennem så mange år, og den usikkerhed der ligger i at begynde "forfra" sammen med mig.
Jeg ved han elsker mig, og jeg vil æde min hat på, at får han arb i den del af landet jeg bor, kommer han her..
Men har også sagt til ham, at det i så fald bliver uden konen derhjemme.. :-)
Men vil lade tiden arbejde.. Det munder jo nok ud i, at han bliver hvor han er.. og jeg må bare videre i mit liv..

han da beholde dig... og konen. Han har et dejligt forudsigligt ægteskab. Maden på bordet, rent hus,muligvis også kærlighed, mor til sine unger og sex.
Så er der dig... og de andre. Dejlig uforpligtende samvær, hvor han åbentbart kan love hvad som helst uden konsekvens, muligvis også kærlighed, lidt romantik, afbræk i hverdagen. Og ikke mindst sex.
En ting er sikkert. DET ER IKKE HAM DER ER DEN DUMME. Han får i pose og sæk.
Fortsæt du bare...

Det er jo igen hvor man vælger at ligge sit synspunkt..
Enten er han en stor idiot, der bare udnytter mig og konen...
Hvordan han skulle have fået tid til andre end mig og konen ved jeg ikke.. *GGG*
Jeg fik bekræftet den dag jeg var på besøg hos ham og konen, at han faktisk havde været mig tro, i den tid vi havde været sammen
Eller den anden lidt mere komplicerede del af det.. og der er jo mange faktorer i det her forhold, som jeg ikke har taget med..
Jeg er meget glad for de dejlige og brugbare råd, som jeg har fået her.. Har faktisk hjulpet mig med at tage en endelig beslutning. Selv om mine følser stadig siger at jeg skal kæmpe for at få ham, har jeg indstillet mig på at give ham fri..
Han har jo i realiteten allerede taget valget...Det er bare mig der skal have det ind på lystavlen. Og det kan jo indimellem tage noget tid.. *GGG*
Jeg kan ikke tilbyde ham det samme som hans kone.. det ve jeg godt.. Det eneste jeg har, er min kærlighed, og det var åbenbart ikke nok...
Jeg kan i sidste ende godt forstå ham,det er ikke det, men lige i øjeblikket ville jeg ønske at han havde valgt mig...

Selvfølglig kan hun stole på at han ikke vil være hende utro, for han lyder da ganske uatraktiv.