To sjæle, samme smerte
Et uddrag af en smerte
Du står der foran mig og jeg vil række ud efter dig, og tage din hånd. Jeg kigger dig i øjnene og smiler forsigtig til dig.
En tårer falder på min kind, jeg er fortvivlet nu.
Vil så gerne have dig nær mig. Jeg ville så gerne bare kunne hvile mit hoved på din brystkasse, og lægge armene om dig. Bare og mærke din krop mod min. Jeg længes efter og kysse dine læber, mærke dem sætte ild til mine.
Jeg træder et skridt frem, ser dybere i dine øjne. Jeg vil sige noget til dig. Men ordene forstummer på mine læber, og jeg ønsker bare at give ordene forløsning, ved et intens kys. Men jeg skubber dig bort. Jeg beder dig om og gå.
Tårerne løber ned af kinderne på mig. Jeg græder som pisket nu.
Du vender dig begynder og gå. Regnen pisker på mit ansigt, og jeg råber grådkvalt ”kom til bage”
Men ved jo godt at det ikke nytter noget. For vi har intet tilfælles – udover vores dybe lidenskab og begær. Og det kan vi ikke længere leve på, for så ville hele verden sætte i brand.
Solen ville falde fra himlen og månen ville danse.
Jeg ved det godt, men ønsker dig så inderligt, bare en sidste gang. Så jeg hvisker stille ”kom tilbage” Men du ser dig ikke tilbage.
Jeg ved du også har lyst, og vende dig om og komme tilbage til mit brænderne skød. Men jeg ved du vandrer videre i regnen for min skyld.
Uden og se dig tilbage ser du stift frem, indvendig græder du ligeså meget som jeg.
Men på grund af mig, og at du elsker mig så højt, så går du, for og skåne mig og mit brændende legeme. For du ved det er bedre end og dø af ensomhed, end at blive brændt mere og mere for hverdag der går.
Så jeg står tilbage her i regnen og græder stille, og min krop skriger på dig. Men din krop ses ikke mere i regnen. For du er borte for evigt og stadig brænder mig krop og skriger.
Du står der foran mig og jeg vil række ud efter dig, og tage din hånd. Jeg kigger dig i øjnene og smiler forsigtig til dig.
En tårer falder på min kind, jeg er fortvivlet nu.
Vil så gerne have dig nær mig. Jeg ville så gerne bare kunne hvile mit hoved på din brystkasse, og lægge armene om dig. Bare og mærke din krop mod min. Jeg længes efter og kysse dine læber, mærke dem sætte ild til mine.
Jeg træder et skridt frem, ser dybere i dine øjne. Jeg vil sige noget til dig. Men ordene forstummer på mine læber, og jeg ønsker bare at give ordene forløsning, ved et intens kys. Men jeg skubber dig bort. Jeg beder dig om og gå.
Tårerne løber ned af kinderne på mig. Jeg græder som pisket nu.
Du vender dig begynder og gå. Regnen pisker på mit ansigt, og jeg råber grådkvalt ”kom til bage”
Men ved jo godt at det ikke nytter noget. For vi har intet tilfælles – udover vores dybe lidenskab og begær. Og det kan vi ikke længere leve på, for så ville hele verden sætte i brand.
Solen ville falde fra himlen og månen ville danse.
Jeg ved det godt, men ønsker dig så inderligt, bare en sidste gang. Så jeg hvisker stille ”kom tilbage” Men du ser dig ikke tilbage.
Jeg ved du også har lyst, og vende dig om og komme tilbage til mit brænderne skød. Men jeg ved du vandrer videre i regnen for min skyld.
Uden og se dig tilbage ser du stift frem, indvendig græder du ligeså meget som jeg.
Men på grund af mig, og at du elsker mig så højt, så går du, for og skåne mig og mit brændende legeme. For du ved det er bedre end og dø af ensomhed, end at blive brændt mere og mere for hverdag der går.
Så jeg står tilbage her i regnen og græder stille, og min krop skriger på dig. Men din krop ses ikke mere i regnen. For du er borte for evigt og stadig brænder mig krop og skriger.