Roger Chapman var forsanger i Family...det var et af de mest progressive MÆRKELIGE men ualmindeligt fede bands fra 60'erne. Her er en meget god side, der fortæller om deres historie og medlemmer.
http://members.aol.com/songforme/
Jeg har to skiver med Family..MUSIC IN A DOLL'S HOUSE (1968) og FAMILY ENTERTAINMENT (1969) Det er RIGTIG fed musik, der fortjener al mulig anbefaling. Men jeg kan jo se, de har lavet en hel del, som jeg IKKE har...det kan man måske skaffe ;o)
Roger Chapman sang faktisk også sammen med Mike Oldfield på "Shadow On a Wall"
http://www.youtube.com/watch?v=xxwMXEfKiE4
Lovin Spoonful..."Summer In The City"...hvordan fanden kan det være at JEG kan huske den? Jeg var altså kun 6-7 år...og hørte dengang næsten ikke andet end min mors operaskrål. Vi unger måtte skam ikke RØRE den "fine" rejsegrammofon, fjernsynet, telefonen eller radioen! Det var slet ikke, som det er i dag...Men hjertet smelter, når jeg hører den sang...KÆFT hvor er det længe siden jeg har hørt den ;o) Tak for sangen.
Humble Pie, var jeg så ikke så vild med hele vejen igennem... Cream?...joeh..."White room" er fed og "Wrapping Paper"...Det er nu ikke alt de har lavet, der er godt. Faktisk synes jeg at "Sunshine Of Your Love" Er federe med Toto...men den kan jeg så ikke hitte på youtube...
Iron Butterfly, synes jeg personligt tager prisen for de forgængere som stod fadder til hele denne progressive genre.... Deres nummer "In a gadda da vida" fra 1968 er noget af det fedeste. Her er det...varer næsten 10 minutter (på min skive varer det 17 minutter og er i det hele taget meget, meget bedre kvalitet end dette) Det kan være svært at følge dybderne i den rejse det nummer er, men selve nummeret er altså en fantastisk komposition.
http://youtube.com/watch?v=s5exKLQVrpM
Og så selvfølgelig King Crimson der udviklede sig til Emerson, Lake and Palmer, som nok er det band, der har båret mig ud på de største musikalske rejser nogensinde! Mest fordi jeg fandt et casettebånd på biblioteket med en hovedløs due fra deres første album... billedet fascinerede mig, så måtte jeg lige låne det. Det var så dette band ingen havde fortalt mig om, og ingen anede hvad var...men det var altså Emerson, Lake & Palmer. Selvom jeg kun var omkring 13 år kunne jeg godt indfange ånden, så fuldt, helt og aldeles omgående...Jeg blev nærmest blæst omkuld. Næsten som at få en åbenbaring! Det var bare så fantastisk!
Det er meget svært at finde et enkelt nummer, som beskriver dem...så her er hele koncerten "Pictures At an Exhibition"...det er faktisk eet langt nummer på næsten 42 minutter ;o) Jeg kan det forfra, bagfra og fra midten og ud til siderne...Jeg er VILD med den skive! Sindssygt fede texter...Greg Lake er indbegrebet af en sand poet. Kig denne text som jeg har lyttet mig frem til fra "Pictures At An Exibition"...(kan ikke finde den nogen steder på nettet eller på skiverne)
Pictures At An Exhibition
Lead me from torture dreams,
Childhood themes, of nights alone
Why pull in endless years,
Childhood tears, as dry as stone?
From seeds of confusion,
Illusions, dark blossoms have grown.
Even now in furrows,
Of sorrow, the dark still is on.
My life’s course is guided,
Decided by limits drawn,
On charge of my past ways,
And part ways since I was born.
I carry the dust of a journey
That cannot be shaken away.
It lives deep within me
For I breathe it every day.
You and I are yesterdays answers,
The earth of the past come to flesh,
Eroded by times with us
To the shapes we now possess.
Come share of my breath and my substance,
And linger our streams and our times,
In right infinite moments
All our reasons are lost in our rhymes.
Come forth!
From love’s fire
Morning light’s fire
In my burning all our yearning
For life to be.
And in pain
There must be gain
NEW LIFE!
Still we’re in
Salty streets,
And dark human seeds
Will of blossom sunbeams.
They where sent to the gates
Ride the tides of faith
In my burning,
All our yearning
For life to be,
Oh, to be!
There’s no end to my life
No beginning to my death
Death
Is
Life
******************************************************************
Jeg håber på at træffe NOGEN på SOL-en en dag, der fascineres på samme måde af dette musik...men ærligt...så tror jeg, at jeg er ret alene med det ;o) Men man har jo lov at håbe på at blive overrasket positivt ;o)