Tanker om kvinders skyld- og skamfølelser.

Lad os nu antage, at manden sådan set generelt er ok. Hvordan tackler kvinder så den situation at de ikke "tænder" på deres mand? Føler hun sig skyldig?

Jeg håber da at hun hurtigst søger skilsmisse hvis hun ikke tænder på sin mand.
Det kan også være en periode hun skal igennem, og så er det da en idé at snakke om det.
Hvorfor hun skulle føle sig skyldig, kan jeg ikke se.
Kunne jo også være mandens skyld, og så igen. Snak om det.

Hvis kvinden skrider fra manden fordi han ikke tænder hende, så er det OK?
Hvis manden forlader kvinden af samme årsag, så er hen jo nærmest dømt til at være et svin, set i kvindernes øjne.
Har jeg ret eller har jeg ret?

Sådan er det, "manden skal bare have noget på den dumme hvor er de latterlige!" når en mand vil have en anden fordi hans kæreste/kone ikke tænder ham mere.
Når en kvinde gør det "oh nej hendes sexualitet bliver undertrykt, stakkels ting, gå du bare ud og find en 20 årig ung kød RAWR! I am a woman hear me roar!"
Og sådan er det overalt i samfundet, grine eller græde over det, jeg vælger grine af den dobbelt moral.