Tanker i natten

Burde ligge i min seng allerede. Men ved også at jeg ikke lukker et øje foreløbig.
Skammer mig egentlig over mig selv. Helt præcist, hvor længe mener jeg selv, at jeg kan fortsætte med denne opførsel?
Tror jeg ville grine af mig selv, hvis jeg så mig udefra. Tænker nogen gange, om jeg er ved at blive helt vanvittig. Jeg skal da godt nok love for, at jalousiens grimme monster har haget sig godt fast i mig.
Hvorfor kunne han ikke bare have været mig tro? Før han svigtede mig, dér stolede jeg ubetinget på ham. Også alle de gange, hvor jeg bar skyklapper og ikke fattede en meter af, hvad der foregik lige foran næsen af mig. Dér hvor alle andre, med deres sunde fornuft kunne se, at han spiste ude i byen. - Ikke engang dér fattede jeg mistanke.
Det var på en måde rart at have det sådan - at stole 100% på sin kæreste. Jeg slappede jo af......for pokker.
Men hvor var det dog grimt at vågne op og indse, at jeg havde været mere naiv, end det burde være tilladt. Og hvor er det dog endnu mere grimt at kunne huske alle de faresignaler, som jeg overså dengang.
For nu har jeg fået gæster. En hel invasion fra jalousiens land. Nu SER jeg plusdelig en masse faresignaler....også selv om de ikke er der. Jeg anede ikke, at jalousi kunne give én så farverig fantasi.
Hvornår har jeg sidst slappet af og følt mig sikker på ham?...........Det er godt nok længe siden. Og sørgeligt nok, så ser jeg alle de ikke-eksisterende faresignaler - og overser alle de klare og tydelige tegn på, at han elsker mig........og kun mig.
........................jeg får vist ret meget positiv opmærksomhed fra ham....nu, hvor jeg tænker over det.
Erkender så småt, at jeg er blevet paranoid og neurotisk på samme tid. Min fantasi kører på højtryk. Det kan godt være, at jeg ikke slapper af - men jeg keder mig godt nok heller aldrig.
I min fantasi, så har han godt nok et travlt liv. Alle de forskellige kvinder, som han skal finde tid til at besøge bag min ryg. Alle de kvinder han skal ringe til, maile med.........flirte med... - Det er en rigtig DonJuan jeg er sammen med....
Men det er godt nok hårdt....det indrømmer jeg. Og ét eller andet sted, så burde han måske give mig en erstatning, for svie og smerte...?
Han ødelagde mig jo lidt. Ændrede min personlighed.
Jeg stolede 100% på ham - han udnyttede det...i en så slem grad, at han praktisk talt lige så godt kunne have kysset hende, lige foran mig. For nu hvor jeg tænker tilbage, så var flirten mellem dem ikke til at overse. - Lige på nær hvis man er mig...........selfølgelig.
Men fortjener han dette?.....Har han ikke fortrudt? Har jeg ikke - selvvalgt - tilgivet? Og burde jeg ikke bare gå så..............hvis jeg ikke kan komme videre?
Jeg elsker ham. Jeg kan selfølgelig ikke forsvare hans (u)gerninger - ej heller forstå dem. Men hvis jeg åbner øjnene - bare en lille smule - så vil jeg også få øje på en mand, som næsten dagligt må forsvare sin uskyld. Som dagligt skal fortælle mig, at han IKKE har et forhold til alle mine fantasikvinder. Som ofte må høre og se på en kæreste i opløsning. En mand, som finder sig i det - og som konstant erklærer sin kærlighed til mig.
Kunne jeg ikke bare finde mig en mellemvej så?
Tror jeg vil gå i seng nu - er ved at være træt. Håber jeg falder hurtigt i søvn, så jeg slipper for at se filmen igen - med ham og hende i hovedrollerne - og med mig selv i birollen, som den naive og blinde kvinde, der ikke fatter hvad der foregår for øjnene af hende.
Må udnytte trætheden.....ellers ender det vel bare med, at jeg inden kl. siger 01:17, har overbevist mig selv om, at han er grunden til, at Alexandra og Joachim skal skilles....

Tøsen dér!
Hvad er der med dig?
Hvis du siger du tilgiver ham og vil videre, så må du jo selv være tro mod den beslutning.
Ellers er du igang med at begå større utroskab end han har budt dig, ikke?
Har du skreget al din vrede lige ind i fjæset på ham? eller er du den søde, forstående kvinde? I det daglige, mener jeg.
Jeg er ikke den rette til at komme med råd, så det gør jeg! ;)
Istedet for at være ked af det og forsmået, så bliv pissed.
Når vreden er overstået og du igen har fat i dig selv og dit eget værd, kan du komme videre.
Tror jeg! :)

For nu har jeg fået gæster. En hel invasion fra jalousiens land. Nu SER jeg plusdelig en masse faresignaler....også selv om de ikke er der.
...du mangler i høj grad selvværd -ingen kvinder i 2004 vil lade sig belaste af alle de negative følelser.
De går videre i livet og ham, der ikke var deres kærlighed værdig, smider de hurtigt over skulderen.
Det burde du også gøre

Det er skide svært at give slip på smerten, fordi den giver liv, hellere have ondt end at være naiv....
du må ikke være sød, forstående og tilgivende. bliv sur gal og råb ad ham. giv los for følelserne, det er den eneste måde du slipper af med dem, og hvis han ikke kan tage det så lad ham gå, så er han ikke det værd.
ingen bryder sig om at blive konfronteret med den smerte og vrede man påføre andre, men det er nu engang nemmere hvis han/bliver ked af det og ikke sindsyg rasende...
Han vil i fremtiden heller undgå at gøre dig vandvittig gal end han vil undgå at gøre dig ked af det. det er nemmere at håndtere en grædende kvinde end en kvinde med horn i panden.
lad hornene vokse ud, tro mig det virker faktisk. deter ikke sikkert at det redder dit forhold, men det er jo heller ikke sikkert at det er den bedste løsning, vel?
det er en lang og sej kamp
held og lykke
mille33