Sådan skal fremtidens Danmark se ud
Hvad synes I om mine ideer?
Individet i det moderne samfund
Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. I det moderne samfund skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For mig er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder.
A) Lige muligheder og rettigheder
Ligestilling er en af grundstenene i et demokratisk samfund. Den enkelte har ret til lige vilkår uanset køn, alder, seksualitet, religion eller etnisk oprindelse. Reel ligestilling forudsætter et bredt engagement og kan ikke realiseres, hvis det kun er de pågældende grupper, der spiller en aktiv rolle.
Jeg mener:
- at homoseksuelle, enlige og heteroseksuelle bør have nøjagtig de samme rettigheder. Det gælder også når det kommer til adoption og kunstig befrugtning.
- at så længe kirke og stat ikke er adskilt, bør homoseksuelle kunne vies i enhver kirke.
- at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes.
- at udlændinge med fast ophold i Danmark skal have samme rettigheder som fastboende danskere til sociale ydelser, og at starthjælpen, introduktionsydelsen og madpakkeordningen således skal afskaffes.
- at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab.
- at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring og at tilknytningskravet skal afskaffes.
- at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af kommunerne.
- at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning.
- at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes.
- at et gyldigt ægteskab skal kræve en offentlig registrering uanset om det indgås i forbindelse med et religiøst ritual eller ej.
- at der skal oprettes offentlige begravelsespladser, der ikke er tilknyttet en bestemt religion, og at alle religioner skal kunne oprette egne begravelsespladser på lige vilkår.
- at alle arbejdspladser skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker.
- at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne.
- at det offentlige rum bør tilstræbes at være fuldt tilgængeligt for folk med handicap, og alt offentligt nybyggeri skal være handicapvenligt.
- at fartbøder gøres proportionale med indkomsten.
B) Ret
Omdrejningspunktet for min retspolitik er, at intet berettiger krænkelser af den enkeltes frihed, hvor denne frihed i øvrigt udøves under respekt for fællesskabet og for andres ret til en tilsvarende frihed. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter.
Jeg mener:
- at hash skal legaliseres og reguleres.
- at brugen af varetægtsfængsel nøje skal overvåges, og at isolationsfængsling skal pålægges strenge tidsrammer.
- at brugen af samfundstjeneste, weekend- eller aftenfængsel, elektronisk fodlænke og andre alternative former for frihedsberøvelse skal styrkes som alternativ og supplement til fængselsstraf.
- at DNA-profilering sidestilles med fingeraftryk, og at DNA-registret indtil videre skal indeholde en DNA-profil, men ikke en genprofil.
- at forebyggende anholdelser skal afskaffes, da der skal forelægge en begrundet mistanke.
- at muligheden for ransagninger uden dommerkendelse skal afskaffes.
- at miljøforurening skal straffes hårdere, og at disse straffe skal rettes mod miljøsynderne personligt.
- at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet både gennem et styrket SSP-samarbejde og hurtigere tvangsfjernelser.
- at fængselsopholdet skal give fangerne mulighed for opkvalificering og uddannelse, og at fængselsmiljøerne skal gøres sikrere for de svageste indsatte.
- at softwarepatenter skal udfases.
- at en forbruger, der har købt et digitalt værk, skal kunne tage kopier til privat brug og afspille værket privat uden indskrænkninger. Kommerciel udnyttelse skal forsat være forbudt.
- at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre sager ved domstolene.
C) Et moderne demokrati
Kun et demokrati kan sikre mennesket dets basale rettigheder og opretholde et frit, fredeligt og velstående samfund. Vi skal løbende tage stilling til og udvikle vores demokratiske traditioner og institutioner for at sikre borgernes rettigheder og fremme deltagelse i demokratiet.
Jeg mener:
- at der skal afholdes flere folkeafstemninger og høringer på lokalt plan.
- at myndigheds- stemmerets- og valgretsalder skal følges ad.
- at valgretsalderen skal være 18 år.
- at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til folketingsvalg.
- at der skal nedsættes en forfatningskommission med henblik på at ændre grundloven.
- at folkekirken skal skilles fra staten og stilles lige med de øvrige religiøse fællesskaber.
- at der skal indføres faste 4-årige valgperioder til Folketinget, så statsministeren ikke længere kan udskrive valg; dog skal et flertal i Folketinget kunne udskrive nyvalg indenfor valgperioden.
- at kommunalbestyrelserne skal have et fast antal medlemmer i forhold til kommunens befolkningstal, således at kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte sit medlemstal.
- at et flertal i kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at skifte borgmester i løbet af valgperioden.
- at den militære straffelov skal suspenderes i fredstid.
- at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde.
- at kongehuset skal afskaffes.
- at spærregrænsen for valg til folketinget skal afskaffes.
Velfærd og vækst
I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For mig er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for mig som solidariteten med de svageste.
D) Til gavn for de svageste
Det offentlige skal sikre social mobilitet og sammenhængskraft, men først og fremmest skal staten sikre, at alle borgere får mulighed for at skabe sig et værdigt liv. Den enkelte skal sættes i stand til at klare sig selv, og passiviserende ordninger skal undgås. Den personlige værdighed skal respekteres, og de berørte mennesker skal behandles som medborgere og ikke klienter.
Jeg mener:
- at det offentlige skal garantere alment fornuftige og meningsfyldte tilbud om aktivering eller uddannelse, som den enkelte har pligt til at tage imod, såfremt økonomiske ydelser skal opretholdes.
- at muligheden for retrætestillinger skal forbedres, så tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver mere fleksibel.
- at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang, uanset baggrund. Derfor skal der i alle led af uddannelsessystemet fokuseres på negativ social arv og bekæmpelsen af denne.
- at der skal forskes i omfanget af tvangsægteskaber.
- at overførselsindkomster skal følge reallønsudviklingen.
- at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster.
- at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger.
- at kommunerne skal bruge anvisningsretten til at skabe social balance i de almene boligområder og forhindre sociale ghettodannelser.
- at alle kommuner udvikler frivillighedspolitikker, der fremmer samspillet mellem den offentlige og frivillige sektor og skaber gode rammer for det frivillige arbejde.
- at aldersbetingede rabatter og tilskud skal afskaffes, således at alle rabatter og tilskud fremover skal være funktionsbestemte.
E) Et ideologiløst arbejdsmarked
Jeg ønsker et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Dels fordi det forbedrer konkurrenceevnen, men også fordi det sikrer bedre udfoldelsesmuligheder for det frie individ. For at sikre fremtidens velfærdssamfund er det desuden nødvendigt, at flere mennesker kommer ind på arbejdsmarkedet, og at de bliver længere. En kombination af pensions- og skattereformer skal hjælpe denne udvikling på vej.
Jeg mener:
- at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes samfundsøkonomisk, miljømæssigt, demokratisk eller socialt.
- at skatten på arbejdsindkomst generelt skal sættes ned.
- at skatten delvist skal flyttes fra arbejde til immobile skattekilder og forbrug.
- at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal sænkes.
- at pensionsalderen skal hæves, så den i 2014 vil være 67 år. Herefter reguleres pensionsalderen i forhold til ændringer i den forventede levetid.
- at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes.
- at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet.
- at offentlige institutioner skal gå forrest i kampen mod diskrimination.
- at private virksomheder i langt højere grad skal inddrages i arbejdet for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet.
- at asylansøgere skal have ret til midlertidig arbejdstilladelse.
- at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne.
- at feriepenge-systemet skal afskaffes. Folk må selv varetage opsparing til eventuel ferie.
- at lukkeloven skal afskaffes.
- at virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse.
- at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes.
F) En moderne offentlig sektor
En moderne stat har brug for en moderne offentlig sektor. I en tid, hvor flere og flere ting ligeså naturligt kan løses i privat regi, skal det offentlige kæmpe for at være et konkurrencedygtigt alternativ. Det offentlige skal desuden udnytte den moderne teknologis muligheder for effektivisering, men samtidig skal individets retssikkerhed i forhold til følsomme data sikres.
Jeg mener:
- at udlicitering er et godt redskab til at sætte fokus på kvaliteten i den offentlige opgaveløsning, men at det ikke er et mål i sig selv.
- at mulighederne for aktindsigt løbende skal revideres.
- at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning.
- at al registrering af fødsler og dødsfald, skal være et anliggende for det offentlige og ikke for folkekirken.
- at borgene skal have én samlet digital indgang - en portal - til det offentlige.
- at kontakt med offentlige institutioner og offentlige virksomheder skal kunne foregå på engelsk såvel som på dansk
- at IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner og myndigheder skal have en handlingsplan for brud på sikkerheden.
G) Grønne forbindelser
Jeg ønsker at bevare naturens mangfoldighed og sikre gode livsbetingelser for fremtidige generationer. Der skal i langt højere grad anvendes adfærdsregulerende afgifter til gavn for miljøet, og der skal satses massivt på den kollektive trafik.
Jeg mener:
- at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning.
- at staten skal prioritere forskning på miljø- og energiområdet højere.
- at hovedparten af den danske energiproduktion skal baseres på vedvarende energi.
- at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter.
- at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet.
- at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det nuværende moratorium skal ophæves.
- at der skal indføres afgiftsordninger som for eksempel bompenge eller road pricing på biltrafik i de større danske byer.
- at registreringsafgifterne på miljømæssigt fornuftige biler skal sættes ned, mens afgiften på benzin og mere forurenende biler skal sættes op.
- at billetprisen på kollektiv trafik skal sættes væsentligt ned.
- at den kollektive trafik skal styrkes i det omfang det stadigt giver en miljømæssig gevinst.
- at elektrificeringen og sikkerheden af jernbanenettet skal opprioriteres.
- at der skal satses på nærbaner i de største danske provinsbyer.
- at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet.
- at DSB skal privatiseres og at togdriften skal sendes i udbud.
H) Sundhed, sind og samfund
Jeg mener, at lige ret og adgang til sundhedsvæsenet er en grundlæggende del af velfærdssamfundet. Fremtidens væsentligste sundhedspolitiske udfordringer bliver i stedet at sikre en fornuftig prioritering af sundhedsudgifterne, samt at sikre den bedste forebyggelse af sygdomme. Der skal sættes fokus på folkesundhed og i højere grad indføres adfærdsregulerende afgifter til gavn for sundhed og samfund.
Jeg mener:
- at det i forbindelse med lægevalg skal være obligatorisk at tage stilling til organdonation.
- at der skal iværksættes forsøg med statslig udlevering af narkotika til de hårdest belastede misbrugere.
- at aktiv dødshjælp skal være lovlig.
- at der skal ydes tilskud til psykologbehandling af diagnosticerede, lette og moderate depressioner.
- at reproduktiv kloning af mennesker skal forbydes, mens terapeutisk kloning skal tillades.
- at Danmark skal følge Europaparlamentets direktiv og genpatentering, og er således imod patenter på liv.
- at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede.
- at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk.
- at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund.
- at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne. Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø.
- at flere behandlingsmetoder bør integreres i sundhedsvæsnet gennem statsautoriserede uddannelser.
- at driften af de offentlige sygehuse skal udliciteres, men at de stadig skal være offentligt finansieret – sundhedspersonalet er dog stadig offentligt ansat.
Kultur og uddannelse
Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger.
I) Uddannelsessystemet
Uddannelse skal gøre den enkelte i stand til at orientere sig i et komplekst samfund og tage kvalificeret stilling til såvel personlige som samfundsrelaterede spørgsmål. Samtidig er uddannelse en forudsætning for en fortsat udvikling af samfundet. Livslang uddannelse er nøgleordet for min uddannelsespolitik.
Jeg mener:
- at alle borgere skal have både ret og pligt til uddannelse.
- at de frie skoler skal sikres gode vilkår, og at man gennem tilsyn skal sikre, at disse skolers elever får en undervisning, der sætter dem i stand til at tage aktiv del i samfundet.
- at folkeskolerne skal være et så attraktivt tilbud, at det er det naturlige valg for flertallet.
- at folkeskolen skal udstyre børnene med basale faglige kundskaber, samtidig med at der undervises i et bredt spektrum af personlighedsudviklende fag.
- at hele undervisningssystemet skal bygge på en mangfoldighed af undervisningsformer.
- at kristendomsundervisning i folkeskolen skal laves om til obligatorisk religionsundervisning.
- at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor skal udbuddet af undervisningstilbud også tage hensyn til dem, der ikke kan finde sig til rette under de traditionelle undervisningsformer.
- at undervisningen på de lange videregående uddannelser skal være forskningsbaseret.
- at elever og studerende skal sikres indflydelse og medbestemmelse i uddannelsessystemet.
- at udenlandske uddannelser skal kunne anerkendes hurtigere.
- at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge.
- at undervisning og SFO’en skal lægges sammen i en ”helhedskole”, uden lektier i 0.-3. klasse. Lærere og pædagoger skal samarbejde.
- at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for børn/unge fra socialt belastede hjem.
- at alle folkeskoler skal tilbyde lektiehjælp.
- at der skal åbnes op for at folkeskolerne kan ansætte lærere, der ikke har en seminaruddannelse, dog skal disse lærer tage et pædagogikum.
- at 10 % af skemaet skal gøres frit i folkeskolen, således at lærere og elever kan få medbestemmelse over undervisningen.
- at udbuddet af ungdomsuddannelser skal øges og varieres yderligere, som kan få flere til at vælge en ungdomsuddannelse.
- at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer.
- at engelskundervisning skal indføres fra 1. klasse.
- at det skal være muligt at undervise på engelsk i andre fag end engelsk.
- at der skal indføres en studievejlederuddannelse, som alle studievejledere skal tage.
- at det skal gøres til et krav at folkeskoleledere har enten folkeskolelederuddannelsen, relevant erhvervserfaring med ledelse fra et tidligere job, eller anden uddannelse i ledelse.
- at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort, lommeregnere og ordbøger.
- at SU’en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på ungdomsuddannelserne – dog skal der kunne gives dispensation.
- at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige og geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes.
at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner.
J) Kultur og medier
Kunsten og kulturen giver os et billede af vores ståsted, samtidig med at den viser os nye veje for udfoldelse. En levende og mangfoldig kultur er en forudsætning for et dynamisk samfund, der tager kritisk stilling til sig selv, og som er i stand til at udvikle sig.
Jeg mener:
- at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en egentlig finanslovsfinansiering.
- at DR ikke skal privatiseres.
- at mediebrugerne skal sikres indflydelse på de statsejede medier.
- at borgerne gennem offentlige biblioteker skal sikres tilbud om viden og kultur.
- at den kunstneriske frihed skal sikres, til trods for at der ydes offentlige tilskud til området; de bevilgende myndigheder og de udvalg, der vurderer, hvad der er kunstnerisk kvalitet, skal være uafhængige af hinanden.
- at der bør gøres en aktiv indsats for at inddrage etniske minoriteter i det danske kultur- og foreningsliv.
- at bevaringsværdige kirker skal sikres af staten som historiske monumenter.
- at religiøse foreninger skal bevilliges midler efter gældende regler for foreninger i almindelighed.
Det samarbejdende Europa
Europa har længe været et geografisk, historisk og kulturelt fællesskab. Det ønsker jeg at bevare og udbygge. Den Europæiske Union er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. Vi ønsker et Europa med demokrati, menneskerettigheder, respekt for kulturelle særtræk og et Europa, der aktivt arbejder for fred og udvikling i andre dele af verden.
K) Et helt Europa
Europa er større end EU, og der vil være europæiske lande, der ikke ønsker eller evner at være medlemmer af Den Europæiske Union. Det kræver så meget desto mere opmærksomhed på, at demokrati, fred og velstand kommer alle europæere til gode. Det er ikke mindst en forpligtigelse for Den Europæiske Union, men jeg sætter også pris på de andre europæiske samarbejder.
Jeg mener:
- at lande, der ønsker optagelse i EU, skal hjælpes til at opfylde kriterierne, og at alle ansøgerlande, der opfylder kriterierne, skal tages i betragtning uanset kulturelt ståsted.
- at Europarådet skal forblive det vigtigste forum for dialog om demokrati og menneskerettigheder mellem europæiske lande i og uden for EU.
- at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes.
- at der skal føres en kritisk dialog med Rusland, og at demokratiseringen i EU’s nabolande i Østeuropa skal støttes.
- at det nordiske samarbejde skal fortsættes.
L) Den Europæiske Unions demokrati
Den Europæiske Union er rammen om en snæver tilknytning af medlemsstaterne i et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab. Et indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, en økonomisk union med fælles mønt, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et fælles område med frihed og sikkerhed og en stærk, fælles miljøpolitik er hjørnestenene i det europæiske samarbejde, jeg arbejder for.
Jeg mener:
- at Danmark skal ophæve alle sine forbehold.
- at EU’s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer.
- at der skal indføres flertalsafgørelser på alle områder.
- at medlemsstater skal kunne tvinges til at deltage i militære operationer.
- at Europa-Parlamentet skal have ret til at afsætte enkelte kommissærer.
- at en føderal forfatning for Den Europæiske Union er nødvendig for at demokratisere og effektivisere EU-samarbejdet.
M) Europæiske prioriteringer
Den Europæiske Union skal fremme demokrati, frihed, fred, velstand og et bæredygtigt miljø. EU skal regulere de områder, hvor en fælles holdning er nødvendig for at gøre en forskel i verden eller for miljøet, hvor det skal sikre et frit og retfærdigt marked, eller hvor borgernes fulde udnyttelse af et europæisk fællesskab kræver det.
Jeg mener:
- at EU's landbrugsstøtteordninger skal afskaffes.
-at EU’s eksportsubsidier og importafgifter skal afskaffes.
- at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med flertalsafgørelser i EU.
- at EU skal kunne gribe ind både politisk, økonomisk og militært ved konflikter i EU’s nærområde.
- at alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i bistand.
- at der skal vedtages fælles reklameregler på EU-plan.
Det globale fællesskab
Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Mit moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske.
N) International ansvarlighed
FN er en vigtig del af et internationalt retssamfund, hvor man finder fælles ansvarlighed og fælles løsning af globale udfordringer. Ingen er tjent med uretfærdighed, hverken individer eller hele samfund, og sker en åbenlys uretfærdighed, skal en international organisation kunne tale med én stemme og sætte ind overfor overtrædelser af menneskerettigheder.
Jeg mener:
- at fred, menneskerettigheder og demokrati er universelle rettigheder som alle mennesker har krav på.
- at FN skal reformeres med udgangspunkt i en demokratisk organisation, der afspejler verdensordenen.
- at landenes kontingent til FN skal beregnes ud fra landenes BNI, og at det skal tilstræbes, at FN får andre finansieringskilder.
- at alle lande skal tilslutte sig den internationale straffedomstol (ICC).
- at alle lande skal anerkende de internationale domstoles legitimitet og kendelser.
- at det internationale samfund har pligt til at hjælpe mennesker i nød og intervenere hvis nødvendigt.
- at dødsstraf og tortur skal afskaffes i både freds- og krigstid over hele verden.
- at globale miljøproblemer kræver internationale løsninger.
- at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland.
- at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde.
O) En mere lige verden
Jeg ser en liberalisering af verdensøkonomien som en hjørnesten i kampen for en mere lige fordeling af verdens goder mellem rige og fattige. Derfor støtter jeg helhjertet WTO’s arbejde hen mod global frihandel. Frihandel vil være med til at udjævne forskellene mellem verdens rige og fattige lande, og vil være med til at sikre øget velstand for de enkelte landes borgere.
Jeg mener:
- at arbejdet for mere frihandel fortsat primært skal ske gennem multilaterale aftaler, der forhandles på plads i WTO-regi.
- at WTO skal sikre frihandel mellem medlemsstaterne. Regulering af virksomheder og borgere hører ikke til WTO's opgaver.
- at alle handelsbarrierer skal nedbrydes.
- at oprettelse af regionale frihandelsområder er et vigtigt skridt på vejen mod global frihandel.
- at øget frihandel skal tage hensyn til miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter, hvilket skal sikres af internationale konventioner og institutioner underlagt WTO-domstolen.
P) Udviklingspolitik
Det er et globalt ansvar at bekæmpe nød og fattigdom, og her kan en udviklingspolitik bygget på realistiske mål være til stor gavn i det internationale samarbejde. I samspil med frihandel kan udviklingsprojekter og bistand bidrage til en mere positiv global udvikling med mindre skel mellem rig og fattig.
Jeg mener:
- at Danmark skal være foregangsland på udviklingsområdet og herunder arbejde for, at alle EU-lande yder minimum 1 % af BNI i bistand.
- at det er vigtigt med en langsigtet strategi for udviklingspolitikken. Derfor skal der i højere grad skelnes mellem nødhjælp og bistand.
- at der skal satses yderligere på multilateral bistand og internationale puljer, men at bilateral bistand ikke skal afskaffes.
- at bistand til lande, der ikke lever op til god regeringsførelse, skal ydes uden om regeringen. Befolkningerne skal ikke straffes for at have undertrykkende regeringer.
- at udviklingsbistand primært skal fokusere på uddannelse og forudsætningerne herfor.
- at udviklingslande skal have eftergivet deres gæld og tilført bistand i det omfang, det giver en langsigtet økonomisk og demokratisk fordel for landene.
- at bistandspuljer ikke må benyttes til militære aktioner.
- at bistand skal gives i respekt for miljøet og en bæredygtig udvikling.
- at genmodificerede organismer skal være en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det.
Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning
Jeg ønsker et forsvar og beredskab, der nytter og kan møde de reelle opgaver, som Danmark står overfor i både ind- og udland. Derfor må fokus være på konfliktforebyggelse, fredsbevarende og fredsskabende missioner samt et professionelt beredskab, der kan reagere på alle typer af katastrofer i et internationalt fællesskab.
Jeg mener:
- at værnepligten skal afskaffes, og at det danske forsvar yderligere omstilles til at løse internationale opgaver i et fælles samarbejde.
- at hjemmeværnet skal nedlægges.
- at der skal foregå national specialisering af forsvaret indenfor NATO til det fælles internationale bedste.
- at der kan forekomme situationer, hvor et FN-mandat ikke kan opnås, men hvor international indgriben alligevel er en nødvendighed.
- at danske styrker, der er udstationeret i udlandet under dansk ledelse, skal blive, indtil de bliver bedt om at tage hjem af regeringen i det land, hvor de er udstationeret.
- at forsvarssamarbejdet med den Europæiske Union øges med henblik på, at øge den Europæiske Unions rolle på den internationale scene i håndhævelsen af den internationale retsorden.
Individet i det moderne samfund
Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. I det moderne samfund skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For mig er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder.
A) Lige muligheder og rettigheder
Ligestilling er en af grundstenene i et demokratisk samfund. Den enkelte har ret til lige vilkår uanset køn, alder, seksualitet, religion eller etnisk oprindelse. Reel ligestilling forudsætter et bredt engagement og kan ikke realiseres, hvis det kun er de pågældende grupper, der spiller en aktiv rolle.
Jeg mener:
- at homoseksuelle, enlige og heteroseksuelle bør have nøjagtig de samme rettigheder. Det gælder også når det kommer til adoption og kunstig befrugtning.
- at så længe kirke og stat ikke er adskilt, bør homoseksuelle kunne vies i enhver kirke.
- at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes.
- at udlændinge med fast ophold i Danmark skal have samme rettigheder som fastboende danskere til sociale ydelser, og at starthjælpen, introduktionsydelsen og madpakkeordningen således skal afskaffes.
- at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab.
- at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring og at tilknytningskravet skal afskaffes.
- at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af kommunerne.
- at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning.
- at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes.
- at et gyldigt ægteskab skal kræve en offentlig registrering uanset om det indgås i forbindelse med et religiøst ritual eller ej.
- at der skal oprettes offentlige begravelsespladser, der ikke er tilknyttet en bestemt religion, og at alle religioner skal kunne oprette egne begravelsespladser på lige vilkår.
- at alle arbejdspladser skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker.
- at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne.
- at det offentlige rum bør tilstræbes at være fuldt tilgængeligt for folk med handicap, og alt offentligt nybyggeri skal være handicapvenligt.
- at fartbøder gøres proportionale med indkomsten.
B) Ret
Omdrejningspunktet for min retspolitik er, at intet berettiger krænkelser af den enkeltes frihed, hvor denne frihed i øvrigt udøves under respekt for fællesskabet og for andres ret til en tilsvarende frihed. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter.
Jeg mener:
- at hash skal legaliseres og reguleres.
- at brugen af varetægtsfængsel nøje skal overvåges, og at isolationsfængsling skal pålægges strenge tidsrammer.
- at brugen af samfundstjeneste, weekend- eller aftenfængsel, elektronisk fodlænke og andre alternative former for frihedsberøvelse skal styrkes som alternativ og supplement til fængselsstraf.
- at DNA-profilering sidestilles med fingeraftryk, og at DNA-registret indtil videre skal indeholde en DNA-profil, men ikke en genprofil.
- at forebyggende anholdelser skal afskaffes, da der skal forelægge en begrundet mistanke.
- at muligheden for ransagninger uden dommerkendelse skal afskaffes.
- at miljøforurening skal straffes hårdere, og at disse straffe skal rettes mod miljøsynderne personligt.
- at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet både gennem et styrket SSP-samarbejde og hurtigere tvangsfjernelser.
- at fængselsopholdet skal give fangerne mulighed for opkvalificering og uddannelse, og at fængselsmiljøerne skal gøres sikrere for de svageste indsatte.
- at softwarepatenter skal udfases.
- at en forbruger, der har købt et digitalt værk, skal kunne tage kopier til privat brug og afspille værket privat uden indskrænkninger. Kommerciel udnyttelse skal forsat være forbudt.
- at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre sager ved domstolene.
C) Et moderne demokrati
Kun et demokrati kan sikre mennesket dets basale rettigheder og opretholde et frit, fredeligt og velstående samfund. Vi skal løbende tage stilling til og udvikle vores demokratiske traditioner og institutioner for at sikre borgernes rettigheder og fremme deltagelse i demokratiet.
Jeg mener:
- at der skal afholdes flere folkeafstemninger og høringer på lokalt plan.
- at myndigheds- stemmerets- og valgretsalder skal følges ad.
- at valgretsalderen skal være 18 år.
- at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til folketingsvalg.
- at der skal nedsættes en forfatningskommission med henblik på at ændre grundloven.
- at folkekirken skal skilles fra staten og stilles lige med de øvrige religiøse fællesskaber.
- at der skal indføres faste 4-årige valgperioder til Folketinget, så statsministeren ikke længere kan udskrive valg; dog skal et flertal i Folketinget kunne udskrive nyvalg indenfor valgperioden.
- at kommunalbestyrelserne skal have et fast antal medlemmer i forhold til kommunens befolkningstal, således at kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte sit medlemstal.
- at et flertal i kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at skifte borgmester i løbet af valgperioden.
- at den militære straffelov skal suspenderes i fredstid.
- at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde.
- at kongehuset skal afskaffes.
- at spærregrænsen for valg til folketinget skal afskaffes.
Velfærd og vækst
I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For mig er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for mig som solidariteten med de svageste.
D) Til gavn for de svageste
Det offentlige skal sikre social mobilitet og sammenhængskraft, men først og fremmest skal staten sikre, at alle borgere får mulighed for at skabe sig et værdigt liv. Den enkelte skal sættes i stand til at klare sig selv, og passiviserende ordninger skal undgås. Den personlige værdighed skal respekteres, og de berørte mennesker skal behandles som medborgere og ikke klienter.
Jeg mener:
- at det offentlige skal garantere alment fornuftige og meningsfyldte tilbud om aktivering eller uddannelse, som den enkelte har pligt til at tage imod, såfremt økonomiske ydelser skal opretholdes.
- at muligheden for retrætestillinger skal forbedres, så tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver mere fleksibel.
- at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang, uanset baggrund. Derfor skal der i alle led af uddannelsessystemet fokuseres på negativ social arv og bekæmpelsen af denne.
- at der skal forskes i omfanget af tvangsægteskaber.
- at overførselsindkomster skal følge reallønsudviklingen.
- at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster.
- at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger.
- at kommunerne skal bruge anvisningsretten til at skabe social balance i de almene boligområder og forhindre sociale ghettodannelser.
- at alle kommuner udvikler frivillighedspolitikker, der fremmer samspillet mellem den offentlige og frivillige sektor og skaber gode rammer for det frivillige arbejde.
- at aldersbetingede rabatter og tilskud skal afskaffes, således at alle rabatter og tilskud fremover skal være funktionsbestemte.
E) Et ideologiløst arbejdsmarked
Jeg ønsker et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Dels fordi det forbedrer konkurrenceevnen, men også fordi det sikrer bedre udfoldelsesmuligheder for det frie individ. For at sikre fremtidens velfærdssamfund er det desuden nødvendigt, at flere mennesker kommer ind på arbejdsmarkedet, og at de bliver længere. En kombination af pensions- og skattereformer skal hjælpe denne udvikling på vej.
Jeg mener:
- at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes samfundsøkonomisk, miljømæssigt, demokratisk eller socialt.
- at skatten på arbejdsindkomst generelt skal sættes ned.
- at skatten delvist skal flyttes fra arbejde til immobile skattekilder og forbrug.
- at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal sænkes.
- at pensionsalderen skal hæves, så den i 2014 vil være 67 år. Herefter reguleres pensionsalderen i forhold til ændringer i den forventede levetid.
- at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes.
- at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet.
- at offentlige institutioner skal gå forrest i kampen mod diskrimination.
- at private virksomheder i langt højere grad skal inddrages i arbejdet for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet.
- at asylansøgere skal have ret til midlertidig arbejdstilladelse.
- at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne.
- at feriepenge-systemet skal afskaffes. Folk må selv varetage opsparing til eventuel ferie.
- at lukkeloven skal afskaffes.
- at virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse.
- at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes.
F) En moderne offentlig sektor
En moderne stat har brug for en moderne offentlig sektor. I en tid, hvor flere og flere ting ligeså naturligt kan løses i privat regi, skal det offentlige kæmpe for at være et konkurrencedygtigt alternativ. Det offentlige skal desuden udnytte den moderne teknologis muligheder for effektivisering, men samtidig skal individets retssikkerhed i forhold til følsomme data sikres.
Jeg mener:
- at udlicitering er et godt redskab til at sætte fokus på kvaliteten i den offentlige opgaveløsning, men at det ikke er et mål i sig selv.
- at mulighederne for aktindsigt løbende skal revideres.
- at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning.
- at al registrering af fødsler og dødsfald, skal være et anliggende for det offentlige og ikke for folkekirken.
- at borgene skal have én samlet digital indgang - en portal - til det offentlige.
- at kontakt med offentlige institutioner og offentlige virksomheder skal kunne foregå på engelsk såvel som på dansk
- at IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner og myndigheder skal have en handlingsplan for brud på sikkerheden.
G) Grønne forbindelser
Jeg ønsker at bevare naturens mangfoldighed og sikre gode livsbetingelser for fremtidige generationer. Der skal i langt højere grad anvendes adfærdsregulerende afgifter til gavn for miljøet, og der skal satses massivt på den kollektive trafik.
Jeg mener:
- at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning.
- at staten skal prioritere forskning på miljø- og energiområdet højere.
- at hovedparten af den danske energiproduktion skal baseres på vedvarende energi.
- at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter.
- at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet.
- at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det nuværende moratorium skal ophæves.
- at der skal indføres afgiftsordninger som for eksempel bompenge eller road pricing på biltrafik i de større danske byer.
- at registreringsafgifterne på miljømæssigt fornuftige biler skal sættes ned, mens afgiften på benzin og mere forurenende biler skal sættes op.
- at billetprisen på kollektiv trafik skal sættes væsentligt ned.
- at den kollektive trafik skal styrkes i det omfang det stadigt giver en miljømæssig gevinst.
- at elektrificeringen og sikkerheden af jernbanenettet skal opprioriteres.
- at der skal satses på nærbaner i de største danske provinsbyer.
- at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet.
- at DSB skal privatiseres og at togdriften skal sendes i udbud.
H) Sundhed, sind og samfund
Jeg mener, at lige ret og adgang til sundhedsvæsenet er en grundlæggende del af velfærdssamfundet. Fremtidens væsentligste sundhedspolitiske udfordringer bliver i stedet at sikre en fornuftig prioritering af sundhedsudgifterne, samt at sikre den bedste forebyggelse af sygdomme. Der skal sættes fokus på folkesundhed og i højere grad indføres adfærdsregulerende afgifter til gavn for sundhed og samfund.
Jeg mener:
- at det i forbindelse med lægevalg skal være obligatorisk at tage stilling til organdonation.
- at der skal iværksættes forsøg med statslig udlevering af narkotika til de hårdest belastede misbrugere.
- at aktiv dødshjælp skal være lovlig.
- at der skal ydes tilskud til psykologbehandling af diagnosticerede, lette og moderate depressioner.
- at reproduktiv kloning af mennesker skal forbydes, mens terapeutisk kloning skal tillades.
- at Danmark skal følge Europaparlamentets direktiv og genpatentering, og er således imod patenter på liv.
- at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede.
- at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk.
- at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund.
- at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne. Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø.
- at flere behandlingsmetoder bør integreres i sundhedsvæsnet gennem statsautoriserede uddannelser.
- at driften af de offentlige sygehuse skal udliciteres, men at de stadig skal være offentligt finansieret – sundhedspersonalet er dog stadig offentligt ansat.
Kultur og uddannelse
Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger.
I) Uddannelsessystemet
Uddannelse skal gøre den enkelte i stand til at orientere sig i et komplekst samfund og tage kvalificeret stilling til såvel personlige som samfundsrelaterede spørgsmål. Samtidig er uddannelse en forudsætning for en fortsat udvikling af samfundet. Livslang uddannelse er nøgleordet for min uddannelsespolitik.
Jeg mener:
- at alle borgere skal have både ret og pligt til uddannelse.
- at de frie skoler skal sikres gode vilkår, og at man gennem tilsyn skal sikre, at disse skolers elever får en undervisning, der sætter dem i stand til at tage aktiv del i samfundet.
- at folkeskolerne skal være et så attraktivt tilbud, at det er det naturlige valg for flertallet.
- at folkeskolen skal udstyre børnene med basale faglige kundskaber, samtidig med at der undervises i et bredt spektrum af personlighedsudviklende fag.
- at hele undervisningssystemet skal bygge på en mangfoldighed af undervisningsformer.
- at kristendomsundervisning i folkeskolen skal laves om til obligatorisk religionsundervisning.
- at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor skal udbuddet af undervisningstilbud også tage hensyn til dem, der ikke kan finde sig til rette under de traditionelle undervisningsformer.
- at undervisningen på de lange videregående uddannelser skal være forskningsbaseret.
- at elever og studerende skal sikres indflydelse og medbestemmelse i uddannelsessystemet.
- at udenlandske uddannelser skal kunne anerkendes hurtigere.
- at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge.
- at undervisning og SFO’en skal lægges sammen i en ”helhedskole”, uden lektier i 0.-3. klasse. Lærere og pædagoger skal samarbejde.
- at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for børn/unge fra socialt belastede hjem.
- at alle folkeskoler skal tilbyde lektiehjælp.
- at der skal åbnes op for at folkeskolerne kan ansætte lærere, der ikke har en seminaruddannelse, dog skal disse lærer tage et pædagogikum.
- at 10 % af skemaet skal gøres frit i folkeskolen, således at lærere og elever kan få medbestemmelse over undervisningen.
- at udbuddet af ungdomsuddannelser skal øges og varieres yderligere, som kan få flere til at vælge en ungdomsuddannelse.
- at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer.
- at engelskundervisning skal indføres fra 1. klasse.
- at det skal være muligt at undervise på engelsk i andre fag end engelsk.
- at der skal indføres en studievejlederuddannelse, som alle studievejledere skal tage.
- at det skal gøres til et krav at folkeskoleledere har enten folkeskolelederuddannelsen, relevant erhvervserfaring med ledelse fra et tidligere job, eller anden uddannelse i ledelse.
- at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort, lommeregnere og ordbøger.
- at SU’en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på ungdomsuddannelserne – dog skal der kunne gives dispensation.
- at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige og geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes.
at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner.
J) Kultur og medier
Kunsten og kulturen giver os et billede af vores ståsted, samtidig med at den viser os nye veje for udfoldelse. En levende og mangfoldig kultur er en forudsætning for et dynamisk samfund, der tager kritisk stilling til sig selv, og som er i stand til at udvikle sig.
Jeg mener:
- at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en egentlig finanslovsfinansiering.
- at DR ikke skal privatiseres.
- at mediebrugerne skal sikres indflydelse på de statsejede medier.
- at borgerne gennem offentlige biblioteker skal sikres tilbud om viden og kultur.
- at den kunstneriske frihed skal sikres, til trods for at der ydes offentlige tilskud til området; de bevilgende myndigheder og de udvalg, der vurderer, hvad der er kunstnerisk kvalitet, skal være uafhængige af hinanden.
- at der bør gøres en aktiv indsats for at inddrage etniske minoriteter i det danske kultur- og foreningsliv.
- at bevaringsværdige kirker skal sikres af staten som historiske monumenter.
- at religiøse foreninger skal bevilliges midler efter gældende regler for foreninger i almindelighed.
Det samarbejdende Europa
Europa har længe været et geografisk, historisk og kulturelt fællesskab. Det ønsker jeg at bevare og udbygge. Den Europæiske Union er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. Vi ønsker et Europa med demokrati, menneskerettigheder, respekt for kulturelle særtræk og et Europa, der aktivt arbejder for fred og udvikling i andre dele af verden.
K) Et helt Europa
Europa er større end EU, og der vil være europæiske lande, der ikke ønsker eller evner at være medlemmer af Den Europæiske Union. Det kræver så meget desto mere opmærksomhed på, at demokrati, fred og velstand kommer alle europæere til gode. Det er ikke mindst en forpligtigelse for Den Europæiske Union, men jeg sætter også pris på de andre europæiske samarbejder.
Jeg mener:
- at lande, der ønsker optagelse i EU, skal hjælpes til at opfylde kriterierne, og at alle ansøgerlande, der opfylder kriterierne, skal tages i betragtning uanset kulturelt ståsted.
- at Europarådet skal forblive det vigtigste forum for dialog om demokrati og menneskerettigheder mellem europæiske lande i og uden for EU.
- at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes.
- at der skal føres en kritisk dialog med Rusland, og at demokratiseringen i EU’s nabolande i Østeuropa skal støttes.
- at det nordiske samarbejde skal fortsættes.
L) Den Europæiske Unions demokrati
Den Europæiske Union er rammen om en snæver tilknytning af medlemsstaterne i et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab. Et indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, en økonomisk union med fælles mønt, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et fælles område med frihed og sikkerhed og en stærk, fælles miljøpolitik er hjørnestenene i det europæiske samarbejde, jeg arbejder for.
Jeg mener:
- at Danmark skal ophæve alle sine forbehold.
- at EU’s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer.
- at der skal indføres flertalsafgørelser på alle områder.
- at medlemsstater skal kunne tvinges til at deltage i militære operationer.
- at Europa-Parlamentet skal have ret til at afsætte enkelte kommissærer.
- at en føderal forfatning for Den Europæiske Union er nødvendig for at demokratisere og effektivisere EU-samarbejdet.
M) Europæiske prioriteringer
Den Europæiske Union skal fremme demokrati, frihed, fred, velstand og et bæredygtigt miljø. EU skal regulere de områder, hvor en fælles holdning er nødvendig for at gøre en forskel i verden eller for miljøet, hvor det skal sikre et frit og retfærdigt marked, eller hvor borgernes fulde udnyttelse af et europæisk fællesskab kræver det.
Jeg mener:
- at EU's landbrugsstøtteordninger skal afskaffes.
-at EU’s eksportsubsidier og importafgifter skal afskaffes.
- at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med flertalsafgørelser i EU.
- at EU skal kunne gribe ind både politisk, økonomisk og militært ved konflikter i EU’s nærområde.
- at alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i bistand.
- at der skal vedtages fælles reklameregler på EU-plan.
Det globale fællesskab
Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Mit moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske.
N) International ansvarlighed
FN er en vigtig del af et internationalt retssamfund, hvor man finder fælles ansvarlighed og fælles løsning af globale udfordringer. Ingen er tjent med uretfærdighed, hverken individer eller hele samfund, og sker en åbenlys uretfærdighed, skal en international organisation kunne tale med én stemme og sætte ind overfor overtrædelser af menneskerettigheder.
Jeg mener:
- at fred, menneskerettigheder og demokrati er universelle rettigheder som alle mennesker har krav på.
- at FN skal reformeres med udgangspunkt i en demokratisk organisation, der afspejler verdensordenen.
- at landenes kontingent til FN skal beregnes ud fra landenes BNI, og at det skal tilstræbes, at FN får andre finansieringskilder.
- at alle lande skal tilslutte sig den internationale straffedomstol (ICC).
- at alle lande skal anerkende de internationale domstoles legitimitet og kendelser.
- at det internationale samfund har pligt til at hjælpe mennesker i nød og intervenere hvis nødvendigt.
- at dødsstraf og tortur skal afskaffes i både freds- og krigstid over hele verden.
- at globale miljøproblemer kræver internationale løsninger.
- at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland.
- at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde.
O) En mere lige verden
Jeg ser en liberalisering af verdensøkonomien som en hjørnesten i kampen for en mere lige fordeling af verdens goder mellem rige og fattige. Derfor støtter jeg helhjertet WTO’s arbejde hen mod global frihandel. Frihandel vil være med til at udjævne forskellene mellem verdens rige og fattige lande, og vil være med til at sikre øget velstand for de enkelte landes borgere.
Jeg mener:
- at arbejdet for mere frihandel fortsat primært skal ske gennem multilaterale aftaler, der forhandles på plads i WTO-regi.
- at WTO skal sikre frihandel mellem medlemsstaterne. Regulering af virksomheder og borgere hører ikke til WTO's opgaver.
- at alle handelsbarrierer skal nedbrydes.
- at oprettelse af regionale frihandelsområder er et vigtigt skridt på vejen mod global frihandel.
- at øget frihandel skal tage hensyn til miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter, hvilket skal sikres af internationale konventioner og institutioner underlagt WTO-domstolen.
P) Udviklingspolitik
Det er et globalt ansvar at bekæmpe nød og fattigdom, og her kan en udviklingspolitik bygget på realistiske mål være til stor gavn i det internationale samarbejde. I samspil med frihandel kan udviklingsprojekter og bistand bidrage til en mere positiv global udvikling med mindre skel mellem rig og fattig.
Jeg mener:
- at Danmark skal være foregangsland på udviklingsområdet og herunder arbejde for, at alle EU-lande yder minimum 1 % af BNI i bistand.
- at det er vigtigt med en langsigtet strategi for udviklingspolitikken. Derfor skal der i højere grad skelnes mellem nødhjælp og bistand.
- at der skal satses yderligere på multilateral bistand og internationale puljer, men at bilateral bistand ikke skal afskaffes.
- at bistand til lande, der ikke lever op til god regeringsførelse, skal ydes uden om regeringen. Befolkningerne skal ikke straffes for at have undertrykkende regeringer.
- at udviklingsbistand primært skal fokusere på uddannelse og forudsætningerne herfor.
- at udviklingslande skal have eftergivet deres gæld og tilført bistand i det omfang, det giver en langsigtet økonomisk og demokratisk fordel for landene.
- at bistandspuljer ikke må benyttes til militære aktioner.
- at bistand skal gives i respekt for miljøet og en bæredygtig udvikling.
- at genmodificerede organismer skal være en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det.
Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning
Jeg ønsker et forsvar og beredskab, der nytter og kan møde de reelle opgaver, som Danmark står overfor i både ind- og udland. Derfor må fokus være på konfliktforebyggelse, fredsbevarende og fredsskabende missioner samt et professionelt beredskab, der kan reagere på alle typer af katastrofer i et internationalt fællesskab.
Jeg mener:
- at værnepligten skal afskaffes, og at det danske forsvar yderligere omstilles til at løse internationale opgaver i et fælles samarbejde.
- at hjemmeværnet skal nedlægges.
- at der skal foregå national specialisering af forsvaret indenfor NATO til det fælles internationale bedste.
- at der kan forekomme situationer, hvor et FN-mandat ikke kan opnås, men hvor international indgriben alligevel er en nødvendighed.
- at danske styrker, der er udstationeret i udlandet under dansk ledelse, skal blive, indtil de bliver bedt om at tage hjem af regeringen i det land, hvor de er udstationeret.
- at forsvarssamarbejdet med den Europæiske Union øges med henblik på, at øge den Europæiske Unions rolle på den internationale scene i håndhævelsen af den internationale retsorden.