stedbarn stjæler

For ca tre år siden flyttet jeg sammen med min kæreste (min datter og mig kom fra Tyskland). Han har en datter fra et tidliger forhold. Hun er på alderen med min egen datter (10 år) og de to er blevet rigtig god veninder.
Efter vi var kommet på plads startet jeg at glemme alt muligt. F.eks kunne jeg havde sværget at jeg havde købt rugbrød, men det var piskevæk. Jeg startet at mangle småting, såsom en pose spagetti, ris, frugt, en tupperdåse, shampoo, sæbe, parfume osv.
Min kæreste mente så at det var måske for meget med at gå på arbejde, passe sprogkursus og være i et helt nyt sammenfund, og at jeg bare glemte ting.
Så lagt jeg mærk til at tingene forsvand over weekenderne, men vil ikke sige noget før jeg var sikker. Og jeg kunne heller ikke se hvad hans datter skulle bruge de ting til, men her efter jul forsvand min ny parfume (som alle har set at jeg havde få) og så blev jeg tosset og kigget i pigebarnets weekendtaske. Og der var den... Jeg spurgte hende selvfølgelig hvorfor hun tog den og svaret var at den var til hendes mor, fordi de havde ingen penge. Hun har så også indrømmet at hun tog madvarene og toilettartiklerne for at hjælpe sin mor.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af om moren har "godkendt" tyverierne, men det ville der undre mig kraftig hvis mit barn kom hjem hver weekend med varer. Det skal måske lige nævnes at moren tjener der godt,- hun har i hver tilfalde råd til nyt tøj og frisør hver måned.
Min kæreste har snakket med sin datter og forklaret hende at der forsvinder ikke flere ting fra vores hus. Men jeg er bekymret om hende. hvad nu hvis moren vidste det godt, det er der forkert at opdrage sit barn på denne måde? Eller hvad synes i?
Forresten betaler min kæreste forhøjet barnebidrag plus halvdelen af SFOen og det tøj hun bruger hos os.

- men nogle børn agerer altså som hun gør, hvis de mener der mangler noget i hjemmet. Moren kan sagtens være en medvirkende årsag uden at ville det, men at hun skulle opdrage datteren til det, er en helt anden sag.
- Jeg kendte en lille pige, der gjorde sådan, men hendes mor forsømte heller ikke altid at beklage sig over penge. Ikke til pigen, i hendes påhør. Da hun holdt op med det, holdt barnet op med at stjæle.

du ikke undrer dig hvis dit barn kom hjem efter en weekend hos far og havde parfume til 500 kr med til dig? Eller for den sags skyld rugbrød eller ris eller pasta???
Min datter er hos sin far ca engang om måneden (vi har lidt specielle aftaler pga afstanden), og sidste år kom hun hjem til mig med en gaveæske med bodylotion og showergel og en lille parfume i. Hun sagde at hun fik det af sin stedmor til mig, men da mærken var ret dyrt undreret jeg mig alligevel og ringet ned til dem. Det var så rigtig nok at hun fik det med hjem til mig, fordi hendes stedmor arbejder i reklamebranchen og de fik en masse foræret. Men i første omgang var jeg altså mistænkelig.
Men hvad vil du gøre fremover? Vil du underrette moren eller lade det gå med at fortælle pigen at det må hun ikke?

- jeg ville tale med hende om, hvordan I i fællesskab kan gøre pigen begribeligt, at hendes mor ikke mangler i en udstrækning, så hun er nød til at lege Ronjarøverdatter i storbyudgave.
- Der er jo helt sikkert et eller andet nogle voksne har sagt, der har tricket ideen. Der skal selvfølgelig tages hånd om det, for tænk hvis hun mener, fremmede også skal supplere moderens husholdning.
- Med hensyn til at undre sig; jo jeg ville undre mig, men jeg ville også se det, for det var mig, der pakkede tasker ud, så de ville ikke have en chance for at lægge det i køkkenskabene, eller hvor det nu hørte til.
- Ved din egen datter at du kontrollerede hende?

det vidste hun godt at jeg ringer til hendes far. Havde hun fortalt mig på denne tidspunkt at det var noget reklamegaver som hendes bonusmor havde fået på sit arbejde havde jeg ikke ringet. Men fordi jeg var meget uvidende om hvorfor jeg fik den og pga værdien af den ringede jeg. Desuden gribet jeg så lejligheden for at sige tak.
Når der er noget som er uforståelig for mig så borer jeg til jeg kender grunden, jeg kan ikke lide mysterier.
Jeg har også snakket lidt med kæresten og vi er kommet til den beslutning at vi taler med pigen engang til i god tid omkring dette.
Jeg tænker meget ud af min situation at jeg kan snakke omkring alt med min eks og at vi kan altid finde en løsning som vi begge to kan leve med. Men sådan er det ikke med min kæreste og hans eks, bare der skal forhandles ferier er et mega store problem.
Jeg må jo nok erkende at jeg ikke kan sammenligne vores eks´er.