Spark bag i (langt)
Jeg har gennem 13 år haft et on/off forhold til en mand, hvem jeg også fik den skønneste unge med for 4 år siden. I Vores forhold har jeg altid været primus motor for at komme ud og lave ting sammen, ordne hjem vasketøj, mad vores datter osv osv ( jeg bestemt ik typen der gider sidde lårene af hinanden, og han heller ikke ) Han har faktisk levet foran sin pc i de sidste 12 år, og jeg og vores datter har været sekundære, til fordel for spil og chat, vi har dog altid haft samme humor, så det holdt os nok sammen... For en del år siden i en af vores pauser, er han sammen i en kort periode med en a mine aller bedste veninder ( som jeg dog så ikke ser i dag, ikke af uvenskab, men jeg syns det var a gå over min grænse i sådan en grad, som jeg aldrig selv ville gøre som veninde, så jeg måtte melde pas til venskab )
Der sker så det efter vi har boet sammen og været fast sammen i 5 år, at han flytter, for lidt over et år siden, vores forhold er så præget af uvenskab, og jeg er så led og ked af, og være ladt alene med hjem, barn, og med en mand der sidder foran sin skærm minimum 15 timer i døgnet, står op kl 12 hver dag, og eller lader mig om resten, jeg går hen og bliver så dagligt rasende og vred ( og jeg kan se fuldkommen rødt, når jeg er blevet trukket nok i ) men inden for samme tidsrum som han flytter, begår min aller kæreste ven selvmord, og min psyke bryder fuldkommen sammen, jeg begynder nu a få angst anfald, og kan ikke færdes nogen steder, er bange for alt, kommer i terapi, hos en skøn dame, som dog ingen viden har om angst, jeg kommer til ny terapeut som heller ikke kan hjælpe, 3. gang er lykkens gang, og jeg nu været hos ham 30 gange, og får også lav dosis medicin, jeg kæmper dagligt, men de sidste par måneder er der sket en merkant forandring til det KLART BEDRE!! For 16 dage tilbage møder jeg så en gut, jeg har faktisk ledt efter ham, fordi jeg ved han har haft en hårdt liv, og jeg hiver så fat i ham, og de sidste 16 dage har vi været sammen dagligt i timevis, vi talt om ALT, og han har en livs indsigt som jeg selv, og endda større endnu, han er helt fantastisk, og der er en super kemi imellem os, jeg har aldrig tændt fysisk og psykisk på nogen før som jeg gør på ham... Men han er min eks kærestes barndoms og ungdoms ven, de har dog ikke rendt sammen de sidste 10-12 år, men alligevel.... Han har også følser for mig, vi er bare begge bange for følser, så tager det helt roligt, vi ikk så meget som kysset, men der er de vildeste gnister i luften omkring os... Da min eks kæreste fandt ud af at vi ses, gik han helt amok, rent verbalt, og jeg kan godt forstå ham ( men han ville ikke have mig, og nu vil jeg videre med mit liv, jeg ikk haft nogen siden ham for over et år siden, og det har han så heller ikke ) og da han så fandt ud af, at han opførte sig rigtig dumt, begyndte han a blive så sød som jeg ikke har oplevet ham nogensinde i mit liv, han siger selv jeg har fortjent bedre end ham, og han måske kun har interessen i en månede for mig, og kun når han er ved a miste mig... Jeg kan sagtens selv se det hele, det er bare om at komme videre, men er alligevel lidt svært... Og samtidig støder jeg ind i ham jegnu er så dybt dybt facineret af, og det hamre i mit hjerte og min mave blafre af sommerfugle,og bare lyst til a kaste mig over ham ren sexuelt han er dog ikke uden problemer, og er lidt tung at danse med i forhold til jeg selv, som i bund og grund er et lyst menneske...Og nu kommer så spørgsmålet til jer derude... Skal jeg hoppe ud i et eventyr, med ham min drømme gut, altså jeg gør det lige meget hvad i råder mig til, men er der nogle venlige sjæle der har et par gode råd, jeg er selv en total bange buks for a miste... Rigtig goddag til jer alle
Der sker så det efter vi har boet sammen og været fast sammen i 5 år, at han flytter, for lidt over et år siden, vores forhold er så præget af uvenskab, og jeg er så led og ked af, og være ladt alene med hjem, barn, og med en mand der sidder foran sin skærm minimum 15 timer i døgnet, står op kl 12 hver dag, og eller lader mig om resten, jeg går hen og bliver så dagligt rasende og vred ( og jeg kan se fuldkommen rødt, når jeg er blevet trukket nok i ) men inden for samme tidsrum som han flytter, begår min aller kæreste ven selvmord, og min psyke bryder fuldkommen sammen, jeg begynder nu a få angst anfald, og kan ikke færdes nogen steder, er bange for alt, kommer i terapi, hos en skøn dame, som dog ingen viden har om angst, jeg kommer til ny terapeut som heller ikke kan hjælpe, 3. gang er lykkens gang, og jeg nu været hos ham 30 gange, og får også lav dosis medicin, jeg kæmper dagligt, men de sidste par måneder er der sket en merkant forandring til det KLART BEDRE!! For 16 dage tilbage møder jeg så en gut, jeg har faktisk ledt efter ham, fordi jeg ved han har haft en hårdt liv, og jeg hiver så fat i ham, og de sidste 16 dage har vi været sammen dagligt i timevis, vi talt om ALT, og han har en livs indsigt som jeg selv, og endda større endnu, han er helt fantastisk, og der er en super kemi imellem os, jeg har aldrig tændt fysisk og psykisk på nogen før som jeg gør på ham... Men han er min eks kærestes barndoms og ungdoms ven, de har dog ikke rendt sammen de sidste 10-12 år, men alligevel.... Han har også følser for mig, vi er bare begge bange for følser, så tager det helt roligt, vi ikk så meget som kysset, men der er de vildeste gnister i luften omkring os... Da min eks kæreste fandt ud af at vi ses, gik han helt amok, rent verbalt, og jeg kan godt forstå ham ( men han ville ikke have mig, og nu vil jeg videre med mit liv, jeg ikk haft nogen siden ham for over et år siden, og det har han så heller ikke ) og da han så fandt ud af, at han opførte sig rigtig dumt, begyndte han a blive så sød som jeg ikke har oplevet ham nogensinde i mit liv, han siger selv jeg har fortjent bedre end ham, og han måske kun har interessen i en månede for mig, og kun når han er ved a miste mig... Jeg kan sagtens selv se det hele, det er bare om at komme videre, men er alligevel lidt svært... Og samtidig støder jeg ind i ham jegnu er så dybt dybt facineret af, og det hamre i mit hjerte og min mave blafre af sommerfugle,og bare lyst til a kaste mig over ham ren sexuelt han er dog ikke uden problemer, og er lidt tung at danse med i forhold til jeg selv, som i bund og grund er et lyst menneske...Og nu kommer så spørgsmålet til jer derude... Skal jeg hoppe ud i et eventyr, med ham min drømme gut, altså jeg gør det lige meget hvad i råder mig til, men er der nogle venlige sjæle der har et par gode råd, jeg er selv en total bange buks for a miste... Rigtig goddag til jer alle