Skolepligt

Hej!
Jeg skriver fordi jeg gerne vil høre andres mening om dette emne.
Jeg bor sammen med min kæreste, som har en behandlingskrævende dreng og som har været på døgninstitution men er taget ud pga. Stedet ikke lever op til det de skriver på deres hjemmeside. Nu bor drengen hjemme på 7. uge og der er ikke givet noget skoletilbud til drengen. Samtidig med det har jeg selv en dreng, som bor hos sin mor ikke ret langt fra mig, han har også boet på et opholdssted men er også taget hjem fordi de der lovede en masse på deres hjemmeside som de ikke kan leve op til. Men min søn har nu gået i godt et halvt år uden så meget som et eneste tilbud om skole, hans mor har været på kommunen lige fra starten men der sker bare ikke noget. Han er 14 år og har intet at stå op til, hver dag. Jeg kan blive så vred på politikkerne over at det hele snart kun handler om kunst og kultur for milliader, men at sørge for nogle ordenlig forehold til dem der skal køre hjulene videre efter os, det kan jeg slet ikke forstå. Enten sover politikkerne eller også er de lige glade. Vi høre jo hele tiden, hvor meget der skal skæres og spares.
Jeg skal lige sig at min kæreste har været mere end 10 år om at overbevise kommunen om at hendes søn trænger til hjælp og det har været på fuld tid, jeg kan godt forstå alle de forældre der taber ders børn og ikke får den hjælp de har behov for, for mange af disse sager er jo tit meget kompliceret og det kan de fleste forældre ikke hamle op med mod komunnerne.
Hvad siger I??😕

Bare for en god ordens skyld: Der er ikke skolepligt, men undervisningspligt i Danmark.
Omkring jeres problemer tænker jeg, at det er påfaldende, at I i to tilfælde har valgt at tage jeres børn ud af de deres institutioner - tilmed med samme begrundelse. Om stederne kan leve op til teksten på deres respektive hjemmesider er for mig at se ikke så relevant - forhåbentlig bunder jeres utilfredshed i, at forholdene ikke har været tilfredsstillende for de to drenge, og at situationen virkede umulig at løse, selv efter, at I har inddraget personalet i jeres tvivl og utilfredshed? Det er jo et stort og alvorligt skridt at tage at melde sit barn ud uden at have et alternativ på hånden.
Som du selv skriver, så er disse sager meget komplicerede, og derfor er det måske ikke så underligt, at kommunerne ikke med et snuptag kan komme med kvalificerede tilbud til drengene. Når I en gang har underkendt et sted, er det jo så meget desto vigtigere, at det næste tilbud bliver det HELT rigtige - det ville være synd og skam for drengene igen at blive placeret det "forkerte" sted, skulle rykkes ud af det igen osv. Og hvis kommunen ikke har været enig med jer i jeres kritik af de pågældende steder, så kan jeg godt se, det må være vanskeligt for socialrådgiverne at tro, I vil være mindre skeptiske over for næste tilbud - derfor kan de vel vanskeligt forventes at diske op med noget, der passer jer bedre, i løbet af kort tid.
Når du skriver, at din søn ikke har fået et eneste tilbud om skole i løbet af et halvt år, så går jeg ud fra, det ikke drejer sig om "almindelige" skoletilbud eller efterskoleophold - men om specialskoletilbud eller døgninstitutioner. Og de findes jo kun i begrænset omfang, så selvfølgelig - og desværre - må det tage en vis tid, før der er en ledig plads et sådant sted. Synd for børnene, ja - men hvis alternativet er en fejlplacering, forstår jeg godt, at børnene ikke bare bliver tilbudt hvad som helst.
Jeg savner lidt facts omkring, hvad I helt konkret var utilfredse med på de steder, jeres børn først opholdt sig. Alternativt kan man jo få den tanke, at I har været for hurtige i vendingen med at melde dem ud.