Skal jeg acceptere vores opstartsfase
Kære
Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i over et år, og vi overvejer at flytte sammen, rejse seks måneder til Sydamerika efter sommerferien, og vi har begge en ide om, at det skal være hinanden i fremtiden. Jeg er 28 og han er 33. Jeg bliver dog ved med at have problemer med at acceptere vores opstartsfase. Hvor han stadig gik med tanker om at finde tilbage til sin ekskæreste og skrev med nogle andre piger. Det kan nogle gange skabe mange problemer, da jeg bliver ked af det og bebrejder ham alt muligt, og jeg overvejer af og til om forholdet har kunne holde til denne opstart.
Det skal lige nævnes, at grunden til jeg ved, at han har skrevet med nogle andre piger og hans ekskæreste de første uger, det er fordi, at jeg har læst i hans mobil, hvilket han godt ved, og hvilket han har accepteret, men ikke vil have jeg gør igen.
Jeg vil derfor lige give historien kort om, hvad der skete det første stykke tid, hvor vi så hinanden, kyssede og gik i seng sammen, inden vi blev kærester, det er nemlig de uger, som nager mig så voldsomt.
Vi mødtes tilfældigt i byen og aftalte at mødes igen til en kaffe i starten af december 2012 og snakke, på det her tidspunkt har vi ikke været sammen, hverken kysset eller holdt i hånd. Det var sindssygt hyggeligt, at drikke kaffe, og vi mødes en uge efter igen og går en lang tur, tager ud og drikker nogle øl og er stadig ikke sammen. Han skriver til mig i løbet af ugen og i weekenden, skriver vi også lidt sammen. Jeg her dog efterfølgende fundet ud af, at han samtidig har haft en meget kraftig sms flirt med en anden pige, som han har mødt inden mig. Jeg ved godt, at vi ikke har kysset, men jeg synes stadig, at det er dårlig stil.
Dernæst ses vi igen en lille uge efter omkring 7 december, hvor vi hygger os rigtig meget og vi ender også med at kysse, og de efterfølgende dage ses vi 3 gange, hvor vi også ender med at gå i seng sammen, og det er pisse hyggeligt. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har følelser i de og flyver på en lyserød sky.
Jeg bliver dog nød til at skrive en stor opgave, så tager hjem til mine forældre for at skrive, det er omkring 10 december, og ser derfor ham ikke i ca. 10 dage. I de dage skriver han næsten hver dag, om alt mellem himmel og jord. og på det her tidspunkt har vi nok i alt ses 5-6 gange, hvor to gange har været uden kys. Dog har jeg senere læst en note på hans telefon, omkring 16 december, at han i denne periode stadig har mange følelser for han ekskæreste, hvor han skriver, at det er hende han vil være sammen med. Jeg ved godt, at vi kun har set hinanden 5 gange og kendt hinanden i 2 uger, så egentlig kan jeg ikke bebrejde ham det, men det naget mig uffatteligt.
Efter de her 10 dage fra hinanden, hvor jeg jo tror alt er fryd og gammen fordi han har skrevet hver dag og spurgt om vi skal ses igen, mødes vi omkring d. 20 december og er sammen to dage i træk. Mens, jeg har været hjemme hos mine forældre, har han eks kæreste dog spurgt, om de skal ses og sige god jul, hvilket de aftaler, og det er tilfældigvis d. 22 december, direkte efter at han har været sammen med mig i to dage. Hvad jeg har kunnet læse ud fra deres beskeder mødes de, hvor han siger, at det er nu eller aldrig, at de skal finde sammen igen. Han siger ikke, at han har mødt mig, men han har fortalt mig, at han siger det, da kan mærke, at det med mig kan føre til noget, og han derfor brug for at vide om det med hende nogensinde kan blive til noget. Han tilbyder sig altså stadig over for hende her, men siger også at det er nu eller ikke.
Det skal lige siges, at ham og han ekskæreste har været kærester i 5 år og boet sammen tre år, det var dog to år siden, de var gået fra hinanden da vi mødtes, dog har min kæreste det seneste halveår inden han møder mig, haft en stærk illusion om, at det skal være de to igen, hvilket næsten er blevet en besættelse for ham, han savner hende virkelig meget, hun er dog meget i tvivl. Det er derfor et ret turbulent tidspunkt han møder mig, men det jeg har været mest ked af, er at de her tanker er forgået bag ryggen på mig, da han virker så interesseret i mig og skriver hele tiden, men samtidig egentlig vil en anden, jeg ved godt at det kun er den første måned, men jeg har jo allerede fået følelser på dette tidspunkt.
Vi skriver dog kun god jul til hinanden og snakker ellers ikke meget henover julen, da han lige skal finde ud af, hvor han står og skal få styr på sine følelser, ikke noget han siger til mig, men noget jeg har fundet ud af senere. Hvor han hen over julen skriver med hans ekskæreste og hvor han også tager i byen og vist flirter lidt med nogle andre piger, han er ikke sammen med nogle, men går nok lidt over stregen ved at få nummer osv. Det vil sige, han har ikke kysset med nogle den første måned, men han har været tæt på med flere og stadig villet have hans ekskæreste tilbage nogle tidspunkter, hvor han har fået tilbagefald, som han kalder det.
Vi mødes igen efter julen og begynder at ses rigtig meget, jeg kan mærke at vi begge har lyst til at ses meget, og vi kan slet ikke lade være. Han vælger dog stadig at skrive godt nytår til hans ekskæreste, men har aldrig snakket med hende siden 1 januar for snart halvandet år siden, men har en gang spurgt om, jeg ville have at han ringede og sagde at han havde fået en ny kæreste, hvilket jeg sagde at han ikke behøvede at gøre for min skyld, da de nu ikke snakker sammen overhovedet.
Hele januar ses vi meget tager i biografen og laver god mad, går ture og nyder Århus, han vælger dog at lave den sidste dumme fejl, at svare på en sms d. 6 januar, som hende han skrev med inden vi kyssede havde skrevet, den gamle flirt, spørger om hun skal komme til Århus og få et knald, hvor han skriver, ja det kan du da godt, du kysser vist meget godt. Hun forsætter dog med at skrive den aften, og han svare aldrig mere på en eneste besked fra hende. Jeg synes dog bare, at det er sindssygt ærgerligt, at han svarer, hvilket jeg slet ikke kan forstå, at han har lyst til, da vi har set hinanden i lidt over en måned på det her tidspunkt. Han siger, dog at det bare var en tanketorsk, han var i byen med fyrerne og han stadig ikke vidste, hvor vi stod og helt havde vænnet sig til, at det var blevet seriøst med mig.
Efter vi har set hinanden i tre måneder, kan jeg mærke at jeg vil have helt rene linjer omkring den gamle kæreste, navnet på døren er skiftet ud osv. og jeg spørger, hvad han ville gøre, hvis hun kom og spurgte om de skulle finde sammen, han siger, at han ville komme i tvivl, men han ville vælge mig. jeg flippede helt ud, og gad slet ikke snakke med ham i nogle dage, hvor han sagde at jeg havde misforstået ham, at han bare prøvede at forklare det med, at når der er noget man har villet have tilbage meget længe, så kan man jo godt lige tænke over, det en ekstra gang, men han ville vælge mig.
Vi har nu kendt hinanden I 1,5 år. Jeg synes derfor det er rigtig træls, at jeg stadig går og tænker over de her ting, hvad synes I at jeg skal gøre, har jeg gået med til noget jeg ikke burde, er det bare mig, som skal glemme det. Min kæreste har virkelig prøvet at snakke meget med mig om det og siger at han er virkelig ked af det ting, som er sket, han har skrevet et brev, hvor han har fortalt mig hvordan han havde det i starten osv. da han elsker mig rigtig højt og gerne vil have at jeg skal være mor til hans børn og at alle hans drømme for fremtiden ligger hos mig. Jeg er bare så pisse bange for, at jeg aldrig kan komme over det, og til sidst slår op med ham på grund af de her ting. Jeg kan ikke tilgive utroskab og det ved han godt, og jeg har nogle ret klare krav om, hvad jeg mener om, hvordan et forhold skal være, og jeg synes, at de her ting strider lidt imod mine egne tanker om, hvordan ting skal starte ud, men ok jeg har prøvet i et år nu, at leve med det, og jeg elsker min kæreste over alt på jorden og drømmer om et langt liv med ham, så jeg håber jeg kan leve med det, men hvad synes I, skal jeg lære at leve med det, eller skal jeg droppe det?
Kærligst den forvirrede
Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i over et år, og vi overvejer at flytte sammen, rejse seks måneder til Sydamerika efter sommerferien, og vi har begge en ide om, at det skal være hinanden i fremtiden. Jeg er 28 og han er 33. Jeg bliver dog ved med at have problemer med at acceptere vores opstartsfase. Hvor han stadig gik med tanker om at finde tilbage til sin ekskæreste og skrev med nogle andre piger. Det kan nogle gange skabe mange problemer, da jeg bliver ked af det og bebrejder ham alt muligt, og jeg overvejer af og til om forholdet har kunne holde til denne opstart.
Det skal lige nævnes, at grunden til jeg ved, at han har skrevet med nogle andre piger og hans ekskæreste de første uger, det er fordi, at jeg har læst i hans mobil, hvilket han godt ved, og hvilket han har accepteret, men ikke vil have jeg gør igen.
Jeg vil derfor lige give historien kort om, hvad der skete det første stykke tid, hvor vi så hinanden, kyssede og gik i seng sammen, inden vi blev kærester, det er nemlig de uger, som nager mig så voldsomt.
Vi mødtes tilfældigt i byen og aftalte at mødes igen til en kaffe i starten af december 2012 og snakke, på det her tidspunkt har vi ikke været sammen, hverken kysset eller holdt i hånd. Det var sindssygt hyggeligt, at drikke kaffe, og vi mødes en uge efter igen og går en lang tur, tager ud og drikker nogle øl og er stadig ikke sammen. Han skriver til mig i løbet af ugen og i weekenden, skriver vi også lidt sammen. Jeg her dog efterfølgende fundet ud af, at han samtidig har haft en meget kraftig sms flirt med en anden pige, som han har mødt inden mig. Jeg ved godt, at vi ikke har kysset, men jeg synes stadig, at det er dårlig stil.
Dernæst ses vi igen en lille uge efter omkring 7 december, hvor vi hygger os rigtig meget og vi ender også med at kysse, og de efterfølgende dage ses vi 3 gange, hvor vi også ender med at gå i seng sammen, og det er pisse hyggeligt. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har følelser i de og flyver på en lyserød sky.
Jeg bliver dog nød til at skrive en stor opgave, så tager hjem til mine forældre for at skrive, det er omkring 10 december, og ser derfor ham ikke i ca. 10 dage. I de dage skriver han næsten hver dag, om alt mellem himmel og jord. og på det her tidspunkt har vi nok i alt ses 5-6 gange, hvor to gange har været uden kys. Dog har jeg senere læst en note på hans telefon, omkring 16 december, at han i denne periode stadig har mange følelser for han ekskæreste, hvor han skriver, at det er hende han vil være sammen med. Jeg ved godt, at vi kun har set hinanden 5 gange og kendt hinanden i 2 uger, så egentlig kan jeg ikke bebrejde ham det, men det naget mig uffatteligt.
Efter de her 10 dage fra hinanden, hvor jeg jo tror alt er fryd og gammen fordi han har skrevet hver dag og spurgt om vi skal ses igen, mødes vi omkring d. 20 december og er sammen to dage i træk. Mens, jeg har været hjemme hos mine forældre, har han eks kæreste dog spurgt, om de skal ses og sige god jul, hvilket de aftaler, og det er tilfældigvis d. 22 december, direkte efter at han har været sammen med mig i to dage. Hvad jeg har kunnet læse ud fra deres beskeder mødes de, hvor han siger, at det er nu eller aldrig, at de skal finde sammen igen. Han siger ikke, at han har mødt mig, men han har fortalt mig, at han siger det, da kan mærke, at det med mig kan føre til noget, og han derfor brug for at vide om det med hende nogensinde kan blive til noget. Han tilbyder sig altså stadig over for hende her, men siger også at det er nu eller ikke.
Det skal lige siges, at ham og han ekskæreste har været kærester i 5 år og boet sammen tre år, det var dog to år siden, de var gået fra hinanden da vi mødtes, dog har min kæreste det seneste halveår inden han møder mig, haft en stærk illusion om, at det skal være de to igen, hvilket næsten er blevet en besættelse for ham, han savner hende virkelig meget, hun er dog meget i tvivl. Det er derfor et ret turbulent tidspunkt han møder mig, men det jeg har været mest ked af, er at de her tanker er forgået bag ryggen på mig, da han virker så interesseret i mig og skriver hele tiden, men samtidig egentlig vil en anden, jeg ved godt at det kun er den første måned, men jeg har jo allerede fået følelser på dette tidspunkt.
Vi skriver dog kun god jul til hinanden og snakker ellers ikke meget henover julen, da han lige skal finde ud af, hvor han står og skal få styr på sine følelser, ikke noget han siger til mig, men noget jeg har fundet ud af senere. Hvor han hen over julen skriver med hans ekskæreste og hvor han også tager i byen og vist flirter lidt med nogle andre piger, han er ikke sammen med nogle, men går nok lidt over stregen ved at få nummer osv. Det vil sige, han har ikke kysset med nogle den første måned, men han har været tæt på med flere og stadig villet have hans ekskæreste tilbage nogle tidspunkter, hvor han har fået tilbagefald, som han kalder det.
Vi mødes igen efter julen og begynder at ses rigtig meget, jeg kan mærke at vi begge har lyst til at ses meget, og vi kan slet ikke lade være. Han vælger dog stadig at skrive godt nytår til hans ekskæreste, men har aldrig snakket med hende siden 1 januar for snart halvandet år siden, men har en gang spurgt om, jeg ville have at han ringede og sagde at han havde fået en ny kæreste, hvilket jeg sagde at han ikke behøvede at gøre for min skyld, da de nu ikke snakker sammen overhovedet.
Hele januar ses vi meget tager i biografen og laver god mad, går ture og nyder Århus, han vælger dog at lave den sidste dumme fejl, at svare på en sms d. 6 januar, som hende han skrev med inden vi kyssede havde skrevet, den gamle flirt, spørger om hun skal komme til Århus og få et knald, hvor han skriver, ja det kan du da godt, du kysser vist meget godt. Hun forsætter dog med at skrive den aften, og han svare aldrig mere på en eneste besked fra hende. Jeg synes dog bare, at det er sindssygt ærgerligt, at han svarer, hvilket jeg slet ikke kan forstå, at han har lyst til, da vi har set hinanden i lidt over en måned på det her tidspunkt. Han siger, dog at det bare var en tanketorsk, han var i byen med fyrerne og han stadig ikke vidste, hvor vi stod og helt havde vænnet sig til, at det var blevet seriøst med mig.
Efter vi har set hinanden i tre måneder, kan jeg mærke at jeg vil have helt rene linjer omkring den gamle kæreste, navnet på døren er skiftet ud osv. og jeg spørger, hvad han ville gøre, hvis hun kom og spurgte om de skulle finde sammen, han siger, at han ville komme i tvivl, men han ville vælge mig. jeg flippede helt ud, og gad slet ikke snakke med ham i nogle dage, hvor han sagde at jeg havde misforstået ham, at han bare prøvede at forklare det med, at når der er noget man har villet have tilbage meget længe, så kan man jo godt lige tænke over, det en ekstra gang, men han ville vælge mig.
Vi har nu kendt hinanden I 1,5 år. Jeg synes derfor det er rigtig træls, at jeg stadig går og tænker over de her ting, hvad synes I at jeg skal gøre, har jeg gået med til noget jeg ikke burde, er det bare mig, som skal glemme det. Min kæreste har virkelig prøvet at snakke meget med mig om det og siger at han er virkelig ked af det ting, som er sket, han har skrevet et brev, hvor han har fortalt mig hvordan han havde det i starten osv. da han elsker mig rigtig højt og gerne vil have at jeg skal være mor til hans børn og at alle hans drømme for fremtiden ligger hos mig. Jeg er bare så pisse bange for, at jeg aldrig kan komme over det, og til sidst slår op med ham på grund af de her ting. Jeg kan ikke tilgive utroskab og det ved han godt, og jeg har nogle ret klare krav om, hvad jeg mener om, hvordan et forhold skal være, og jeg synes, at de her ting strider lidt imod mine egne tanker om, hvordan ting skal starte ud, men ok jeg har prøvet i et år nu, at leve med det, og jeg elsker min kæreste over alt på jorden og drømmer om et langt liv med ham, så jeg håber jeg kan leve med det, men hvad synes I, skal jeg lære at leve med det, eller skal jeg droppe det?
Kærligst den forvirrede