Skal Banker begrænses
Skal Banker begrænses og relation mellem Stat og finansmarked adskilles ?
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/07/27/215904.htm
Store Banker udgør en åbenlys trussel for Dansk økonomi, hvilket der i praksis ikke er ændret ved, i forlængelse af erfaringerne fra finanskrisen.
Per Wimmer, Wimmer Financial, udtrykker en vis bekymring, hvilket han med stor sandsynlighed har god grund til.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/12/02/103033.htm
Særligt skal der bides mærke i, at der fortsat ikke ser ud til at være løsninger på vej, som gør noget substantielt ved problemet. Det forekommer som om man helt enkelt i Regeringen ikke ønsker at løse opgaven, hvorfor man kunstigt fastholder Danmark i en kapital krise.
Der har været stillet krav over for de største finansielle aktører om særlig dækning, men det er slet ikke blevet fulgt til dørs.
Det forekommer også lidt påfaldende, hvis der skal være særlige regler for nogen Banker, imens andre fortsætter med at kegle rundt uden dækning for deres udlån.
Uanset om man bryder sig om denne løsning eller ej, så er det et faktum at den ikke fungerer, hvorfor man skal finde på noget andet.
At stramme skruen yderligere, som Regeringen tilsyneladende har et ønske om, forekommer helt uansvarligt, set i lyset af at et sådant tiltag foreløbig ikke er fulgt til dørs og tilsyneladende ingen effekt har.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/07/28/0728120731.htm
En af de metoder der kan tages i brug, som også hænger sammen i forhold til det internationale finansmarked, er at støtte systemet omkring særligt dækkede obligationer.
Dette system var oprindeligt årsag til at Kreditforeningerne opstod og at man i forening kunne finde finansiering, under betingelse af solidarisk hæftelse i foreningen.
Et sådant system sikrede finansiering til boligejerne og f.eks. landbrug, ved at man dannede en forening som kunne tilbyde en særligt høj grad af sikkerhed, fordi alle i foreningen hæftede solidarisk for den gæld der måtte være.
Ved at dele finansmarkedet op, og ikke længere tillade Bankvirksomheder tilgang til dette marked, herunder formidling, skabes et system hvor det imobile marked er forholdsvis uafhængigt af det resterende finansmarked.
Banker vil så kun kunne finde investeringsgrundlag, hvor Banker bør være bedst, altså i de mere risikobetingede sektorer som f.eks. erhvervsinvesteringer uden for det imobile marked. Her er der adskillige markeder som er.og længe har været, helt udsultet for kapital, hvilket også medfører at der længe ikke har været tilstrækkeligt grundlag for vækst i Danmark.
Et andet aspekt, er Statens store engagement i den forhold til kapitalflow i Danmark.
I Danmark, som i de fleste kommunistiske / socialistiske regimer, sendes en meget væsentlig del af kapitalflowet gennem Statsapparatet i form af skatter og afgifter.
Det betyder igen, at Staten har en stor opgave i forhold til at få dette kapitalflow styret hen hvor det skaber positiv effekt.
Her har Staten tydeligvis svigtet, ved at undlade investeringer i projekter som er vækstskabende.
Det giver mening at sende opgaver til udlandet, i det omfang der ikke er tale om kapital der er kommet fra opkrævning af Skatter og afgifter, men det giver ikke mening at der sendes opgaver til udlandet finansieret af Skatter og afgifter.
Man sætter almindelig betingelser for udbud, pris og efterspørgsel op, i forbindelse med indkøb, men fjerner igen disse betingelser i forhold til at frembringe kapitalen.
Det giver jo helt enkelt ikke mening, da efterspørgslen som skal danne grundlag for pris og dermed forrentning af en given investering, dermed er sat ud af spillet.
Derfor må man stille spørgsmål ved, om der er grundlag for at opkræve Skatter, som enten ikke sendes tilbage i samfundet, eller hvis de gør, så ikke skaber positive resultater for samfundet.
Som eksempler:
Skal vi i Danmark overhovedet have et jernbanesystem, hvis den transportform ikke kan give overskud❓
Skal vi benytte udenlandske værfter, som betales med Danske Skattekroner, frem for at benytte Danske værfter, som kan sælge varen til samme pris som udenlandske, hvis de stilles for samme betingelser som de udenlandke, når der korrigeres for Skatteværdien ?
Hvorfor købe serviceydelser, som f.eks. IT hos udenlandske aktører, når der er Danske aktører som kan leverer varen til samme pris, og oven i købet med en højere grad af sikkerhed ?
Her må man spørg sig selv, om der skal herske almindelige regler for udbud og efterspørgsel, både i forhold til frembringelse af kapitalen og i forholdet til indkøb, eller om Staten, som i kommunistiske / socialistiske regimer, uden særlig begrundelse, skal forbruge af kapitalen uden at skabe velfærd og vækst i samfundet.
Staten bidrager jo til at fastholde samfundet i kapitalkrise, i det omfang Staten forbruger af kapitalen opkrævet gennem Skatter og afgifter, uden at sende denne kapital retur til samfundet.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor kapital er til rådighed på globale vilkår.
Er det overhovedet realistisk at Danmark kan overleve som velfærdssamfund, hvis vi ikke tilpasser os og skaber regelsæt som passer til de globale finanssystemer ?
Er det med baggrund i et ønske om at skabe et kommunistisk/socialistisk regime, som DDR, at Regeringen fortast sidder på hænderne og intet gør ?
Venter man helt enkelt på, at man har fået skabt de rette magtstrukturer, og derfor kan skabe et regime med et lukket kapitalsystem hvor Statsmagten suverænt styrer kapitalflow i Danmark, uden hensyn til udbud, efterspørgsel og rentabilitet ?
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/07/27/215904.htm
Store Banker udgør en åbenlys trussel for Dansk økonomi, hvilket der i praksis ikke er ændret ved, i forlængelse af erfaringerne fra finanskrisen.
Per Wimmer, Wimmer Financial, udtrykker en vis bekymring, hvilket han med stor sandsynlighed har god grund til.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/12/02/103033.htm
Særligt skal der bides mærke i, at der fortsat ikke ser ud til at være løsninger på vej, som gør noget substantielt ved problemet. Det forekommer som om man helt enkelt i Regeringen ikke ønsker at løse opgaven, hvorfor man kunstigt fastholder Danmark i en kapital krise.
Der har været stillet krav over for de største finansielle aktører om særlig dækning, men det er slet ikke blevet fulgt til dørs.
Det forekommer også lidt påfaldende, hvis der skal være særlige regler for nogen Banker, imens andre fortsætter med at kegle rundt uden dækning for deres udlån.
Uanset om man bryder sig om denne løsning eller ej, så er det et faktum at den ikke fungerer, hvorfor man skal finde på noget andet.
At stramme skruen yderligere, som Regeringen tilsyneladende har et ønske om, forekommer helt uansvarligt, set i lyset af at et sådant tiltag foreløbig ikke er fulgt til dørs og tilsyneladende ingen effekt har.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/07/28/0728120731.htm
En af de metoder der kan tages i brug, som også hænger sammen i forhold til det internationale finansmarked, er at støtte systemet omkring særligt dækkede obligationer.
Dette system var oprindeligt årsag til at Kreditforeningerne opstod og at man i forening kunne finde finansiering, under betingelse af solidarisk hæftelse i foreningen.
Et sådant system sikrede finansiering til boligejerne og f.eks. landbrug, ved at man dannede en forening som kunne tilbyde en særligt høj grad af sikkerhed, fordi alle i foreningen hæftede solidarisk for den gæld der måtte være.
Ved at dele finansmarkedet op, og ikke længere tillade Bankvirksomheder tilgang til dette marked, herunder formidling, skabes et system hvor det imobile marked er forholdsvis uafhængigt af det resterende finansmarked.
Banker vil så kun kunne finde investeringsgrundlag, hvor Banker bør være bedst, altså i de mere risikobetingede sektorer som f.eks. erhvervsinvesteringer uden for det imobile marked. Her er der adskillige markeder som er.og længe har været, helt udsultet for kapital, hvilket også medfører at der længe ikke har været tilstrækkeligt grundlag for vækst i Danmark.
Et andet aspekt, er Statens store engagement i den forhold til kapitalflow i Danmark.
I Danmark, som i de fleste kommunistiske / socialistiske regimer, sendes en meget væsentlig del af kapitalflowet gennem Statsapparatet i form af skatter og afgifter.
Det betyder igen, at Staten har en stor opgave i forhold til at få dette kapitalflow styret hen hvor det skaber positiv effekt.
Her har Staten tydeligvis svigtet, ved at undlade investeringer i projekter som er vækstskabende.
Det giver mening at sende opgaver til udlandet, i det omfang der ikke er tale om kapital der er kommet fra opkrævning af Skatter og afgifter, men det giver ikke mening at der sendes opgaver til udlandet finansieret af Skatter og afgifter.
Man sætter almindelig betingelser for udbud, pris og efterspørgsel op, i forbindelse med indkøb, men fjerner igen disse betingelser i forhold til at frembringe kapitalen.
Det giver jo helt enkelt ikke mening, da efterspørgslen som skal danne grundlag for pris og dermed forrentning af en given investering, dermed er sat ud af spillet.
Derfor må man stille spørgsmål ved, om der er grundlag for at opkræve Skatter, som enten ikke sendes tilbage i samfundet, eller hvis de gør, så ikke skaber positive resultater for samfundet.
Som eksempler:
Skal vi i Danmark overhovedet have et jernbanesystem, hvis den transportform ikke kan give overskud❓
Skal vi benytte udenlandske værfter, som betales med Danske Skattekroner, frem for at benytte Danske værfter, som kan sælge varen til samme pris som udenlandske, hvis de stilles for samme betingelser som de udenlandke, når der korrigeres for Skatteværdien ?
Hvorfor købe serviceydelser, som f.eks. IT hos udenlandske aktører, når der er Danske aktører som kan leverer varen til samme pris, og oven i købet med en højere grad af sikkerhed ?
Her må man spørg sig selv, om der skal herske almindelige regler for udbud og efterspørgsel, både i forhold til frembringelse af kapitalen og i forholdet til indkøb, eller om Staten, som i kommunistiske / socialistiske regimer, uden særlig begrundelse, skal forbruge af kapitalen uden at skabe velfærd og vækst i samfundet.
Staten bidrager jo til at fastholde samfundet i kapitalkrise, i det omfang Staten forbruger af kapitalen opkrævet gennem Skatter og afgifter, uden at sende denne kapital retur til samfundet.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor kapital er til rådighed på globale vilkår.
Er det overhovedet realistisk at Danmark kan overleve som velfærdssamfund, hvis vi ikke tilpasser os og skaber regelsæt som passer til de globale finanssystemer ?
Er det med baggrund i et ønske om at skabe et kommunistisk/socialistisk regime, som DDR, at Regeringen fortast sidder på hænderne og intet gør ?
Venter man helt enkelt på, at man har fået skabt de rette magtstrukturer, og derfor kan skabe et regime med et lukket kapitalsystem hvor Statsmagten suverænt styrer kapitalflow i Danmark, uden hensyn til udbud, efterspørgsel og rentabilitet ?