8tilføjet af

Selvmordskandidat

Her fremlægger jeg lidt af mit forhold til min ex som jeg har meget blandede følelser for
Vi gik fra hinanden sidste år og han er gået helt ned.
I forbindelse med bruddet havde han 2 mislykkede selvmordsforsøg - og lørdag nat gik det så galt for ham igen.
Jeg tror egentlig ikke at det er fordi han ikke vil leve mere. Han er nok nærmere gået helt i sort og ved ikke hvordan han skal bede om hjælp.
Jeg synes selv jeg har gjort alt for at hjælpe ham. Men det skal siges at han er vred på mig og forsøger at give mig ansvaret for at hans liv er noget lort.
Efter de første forsøg kontaktede hans læge og hans familie og forklarede tingenes tilstand for dem - og forklarede dem at jeg ikke kunne være løsningen på hans problemer, som jo er mig. De lovede at være ekstra opmærksomme på hans adfærd og prøve at tale med ham og være der for ham.
Her i weekenden gik det imidlertid galt igen. Han havde været på en af de utallige byture med kammeraterne og var meget beruset. Jeg var på cafe med nogle veninder og han så et glimt af mig. Derefter tog han hjem, tog en masse piller, skar sig selv i armen og drak nogle kemikalier. Samtidig sendte han mig en sms hvor han skrev at jeg kunne komme forbi næste dag og se hvad jeg havde drevet ham til. Jeg tog med det samme, sammen med veninden til hans bopæl og fandt ham i en forfærdelig tilstand. Vi fik ringet efter en ambulance og tog med til hospitalet. Da lægerne var færdige med ham gik jeg ind og sagde at jeg tog hjem, men hvis der var nogen jeg skulle kontakte for ham, ville jeg gerne gøre det. Det var der ikke. Jeg tog en snak med en sygeplejerske og fortalte hende "hele" historien og at han ikke ville snakke med hverken mig eller nogen andre. Jeg fortalte hende også at han har brug for seriøs hjælp og at jeg håbede at de ikke bare udskrev ham igen. Jeg har efterfølgende talt med hans mor, som sygehuspersonalet havde ringet til og hun fortalte at han vist nok selv var indstillet på at få noget professionel hjælp nu.
Ligenu sidder jeg så med en masse tanker og meget blandede følelser.
Jeg har frygtelig ondt af manden og håber meget på at hans liv vil gå den rigtige vej nu. Men samtidig er jeg utrolig vred.
Selvmord er noget af det mest egoistiske man kan gøre. Og et eller andet sted tror jeg ikke på at det er hvad han vil. Han har en masse had til mig og derfor skal jeg vide hvad han nu gør ved sig selv og jeg skal se hvad jeg har drevet ham til, for i hans hovede min skyld og mit ansvar.
Jeg har det sådan at jeg ikke er skyld i at han ikke kan finde ud af tingene. Jeg har ikke gjort noget for at fortjene at skulle leve med et ansvar for hans handlinger. Det er jeg meget afklaret med.
Hvad får en mand til at gøre sådan noget?
Jeg har tænkt tanken. Hvad nu hvis han gør det igen. Og har besluttet mig for at jeg ikke tager hen til ham igen. Jeg vil ringe til 112 og til familien - og så må de tage sig af det, for jeg kan ikke gøre noget for ham. Og jeg tror det drejer sig ligesåmeget om at jeg skal se hvad han gør ved sig selv, som det drejer sig om at han ikke vil leve mere.
Hvad ville i gøre?
Men jeg synes det er frygtelig sørgeligt at han ikke er i stand til at tale med nogen om hvordan han har det.
tilføjet af

Din stakkel

Pu ha stakkels dig. Jeg tror du har ret i at du næste gang skal lade andre være der for ham. Han ødelægger jo dig fuldstændig til sidst. Jeg er glad for at du er klar over at det ikke er dn skyld hvis der sker ham noget..for det er det absolut IKKE.
Jeg håber for ham at de nu på hospitalet tager sig af ham og giver ham den hjælp han har brug for.For din egen skyld vile jeg skifte telefonnummer og sørge for at ikke have mere med ham at gøre. Det er nok lettere sagt end gjort..men så længe han kan kontakte dig vil han gøre det igen og igen.
Håber alt godt for dig din stakkel. Ha nu en god påske trods alt.
tilføjet af

Han må da være

en klovn hvis han ikke kan finde ud af at begå selvmord, når han nu har gjort 3 forsøg.
Lad dog idioten gøre som han vil omsider må det da lykkes for ham.
tilføjet af

... måske

Han er ikke uintelligent. Og hvis det var det han i virkeligheden ville - havde han også gjort det.
Lige i disse timer er jeg også mest vred. Jeg synes det er så ondt gjort, da jeg tror det handler mest om at jeg skal vide og se hvad han gør ved sig selv, for at straffe mig for at jeg brugte min personlige frihed, og valgte vores forhold fra engang i sin tid.
Det er problematisk at sørge for at han ikke kan kontakte mig, da vi bor i den samme mindre by. Jeg har 2 børn, hvoraf han er far til den mindste, de ses dog ikke. Derfor synes jeg ikke jeg bare kan flytte til den anden ende af landet, og det er jo egentlig heller ikke fair, hverken for børnene eller jeg at vi skulle forlade hele vores netværk for at slippe for ham.
tilføjet af

forklar ham jeg ikke anser hans lorteliv for mit problem

Og i det hele taget holde mig på trehundredemeters afstand og ikke tage telefonen - i det hele taget cutte alle former for kontakt.
Han kan få en henvisning til 10 gratis (næsten) psykologkonsultationer. Det kan du jo fortælle hans mor.
Og lad ham og hans gøren og laden så være et afsluttet kapitel for dig. Du kan ikke hjælpe ham.
tilføjet af

Det er jo dit valg.

Men jeg ville afslå al form for kontakt.
tilføjet af

Manipulation.

Hvor fristende det end er skal du ikke svare ham eller på nogen anden måde kontakte ham - du skal lukke din dør helt i. Der er folk til at tage sig af folk der har det som din ex-kæreste - du kan hverken gøre fra eller til. Tværtimod kan du være med til at fastholde ham i hans situation, samtidig med at du bare bliver mere og mere fremmedgjort.
"Samtidig sendte han mig en sms hvor han skrev at jeg kunne komme forbi næste dag og se hvad jeg havde drevet ham til."
Typisk udtalelse. Han forsøger at manipulere dig ved at give dig skylden for hans "elendighed". Han skal lære at tage ansvar for sine egne handlinger - det kan hverken du eller nogen anden.
Fralæg dig ansvaret - det tilfalder ham selv.
Så vil jeg anbefale dig en bog, som hedder "Når kærligheden kammer over". Skrevet af en journalist, som har været i lignende situation som dig.
Mvh. Miss Dyer
tilføjet af

Det er også sådan sagerne står...

Tak for dit indlæg, jeg tror du rammer helt plet.
Jeg tror også den er den bedste hjælp jeg kan give ham - og også mig selv - ikke at være der for ham.
Men det er sgu da sørgerligt at man kan have det sådan - og man ikke kan eller vil bede om hjælp fra sit netværk eller de professionelle
tilføjet af

Den logiske forklaring er jo

at han ikke vil have hjælp. Han vil have dig - og det kan ingen jo hjælpe ham med.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.