selvhad

hej piger og dreng
jeg er en pige paa 20 aar som nogle aar har haft det enort skidt med mig selv. tror det er en blanding af daarlig selvtillid pga tidligere mobning og idealer det kore i en ond cirkel. for selv om jeg er vokset op og blevet meget kon er det som om jeg ikke tror paa hvad folk siger. rakker mig selv ned konstamt piner mig det hele har udviklet sig til en begyndende spiseforstyrrlse. jeg kan ikke sulte mig selv saa blir ved med at vaare 180 c hoj og veje 66kg slvom folk siger jeg er slank kan jeg ikke selv se det.syntes jeg er alt modsat og min kaareste blir sinsyg af og rose mig men det bare ikke nok. har skraemt to foer vaak. ved ikke hvad jeg skal goere. er der andre piger derude der lider under hele modepresset derude? hvad goer i for at holde jer oppe?... blir i ikke saaret og jalou nemt? hvis min kaareste siger en fx har paant haar tror jeg det betyder jeg har grimt... er der andre derude der har det saadan tager alting personligt ovs.? ps skriver saadan her fordi jeg er i peru. knus mig

Du skal aldrig lytte til de andres onde kommentarer, for
onde tunger fortæller aldrig sandheden. Tro kun på dit
eget selvværd, for du er både køn, dejlig og en enestående
person. Ellers var du overhovedet ikke blevet født.
Bliv for gud skyld aldrig selvhøjtidelig af den grund.
Fokusér på dine egen indre værdier, og lad kun dem
skinne igennem. Se dig selv i spejlet hver dag, og sig til
dig selv; Er jeg ikke bare dejlig, lækker , smuk og født med
et godt hjerte.
Den bedste måde at undgå mobning på; Ignorer taberne, hvis
de anvender øgenavne mv.

hej bimmer tak for dit svar du er et godt menneske. er dog ikke blevet mobbet de sidste mange aar er flyttet og er blevet jagtet af drenge i stedet for, men kan ikke faa ind i mit hoved jeg er skøn. ligemeget hvor mange fyre der jager mig og siger jeg er lækker saa tror jeg ikke paa det tror det pga dengang. min mor der var model blev ogsaa mobbet men hun har det fint idag. ved ikke hvorffor min selvtillid er saa daarlig og jeg udvikler en spiseforstyrrelse men det er som om at vaare den smukke er ikke godt nok før jeg er den smukkeste og det kan man jo ikke. men tror det fordi min psyke vil kompesere for dengang folk sagde onde ting der slet ikke passede men som sidder i mig idag og plager mig. hvordan kan jeg lære og tage imod den ros der kommer i stedet for at fokusere på små fejl.jeg er bange for at skræmme ham jeg elsker væk for han kan ikke forstå jeg har det sådan og selv om han hver dag siger han ikke fatter det da jeg er så køn og smuk høre jeg det ikke og desuden betyder det intet så længe han også syntes andre er smukke. ved ikke hvad jeg gør.

Lidt hjælp til en anden metode: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=2&conference=153&posting=270717