0tilføjet af

Seje seniorer 50+

Politikerne taler konstant, høj og meget, om hvor mange penge de vil bruge på de svage ældre i samfundet - især når der er valg. Samtidig taler de samme politiker om hvor forfærdeligt det er, at vi har en stor arbejdsløshed i landet og det til dels skyldes, at de unge ikke er godt nok uddannet.
Politik er bl.a. et spørgsmål om at prioritere. 1,7 mio. af Danmarks befolkning er over 50 år og blandt dem er der en stor gruppe meget aktive, velkvalificerede og med en rimelig bred erfaring, der er medlem af Senior Erhverv, som fortsat kæmper for at få lov at blive på arbejdsmarkedet - og gøre det de er bedst til.
Men arbejdsmarkedet, erhvervslivet og især den offentlige sektor, har ved at lytte til politikerne, fået det indtryk, at alle såkaldte seniorer (50+) - er ressourcesvage, med en ikke ajourført viden indenfor bl.a. IT, der er langsomme og ikke omstillingsparate, for nogles vedkommende, mere eller mindre demente - og derfor foretrækker de personaleansvarlige på arbejdsmarkedet, at investere i de helt unge i stedet.
PLS Rambøll m.fl. har lavet undersøgelser og udarbejdet rapporter, der tilbageviser nævnte fordomme, ligesom det i flere undersøgelser er påpeget, at når der tales om erfaring og kompetence samt loyalitet og vedholdenhed overfor arbejdspladsen, er seniorerne i mange tilfælde adskillige skridt foran de unge.
Alligevel bliver politikerne ved at tale om de ressourcesvage ældre, der må hjælpes med tilskudsordninger, efterløn m.m.
Især tilskudsordningerne er en hån mod de ressourcestærke og aktive seniorer, hvorfor skal f.eks. en ingeniør eller datalog, der har adskillige succeser i ind- og udlandet med i bagagen, ansættes som pædagogmedhjælper med løntilskud, bare fordi vedkommende har været uheldig i en alder af 58 år, at være ansat i et firma, der måtte lukke.
Og en hån uden liger, at sende en 56-årig cand.mag.i aktivering i en fiskeforretning!
Mit spørgsmål til politikerne er derfor: Hvornår begynder I at fortælle erhvervslivet og den offentlige sektor, om alle de ressourcestærke, aktive og meget kompetente seniorer, der hverken ønsker at gå på efterløn eller blive pensioneret foreløbig, og som især erhvervslivet, der har så travlt med at flytte arbejdspladser til udlandet, hvor de påstår, at uddannelsesniveauet er højere end i Danmark, samtidig med, at de ud af statistikkerne kan læse, at aldersgruppen de 20 - 49 år er stærkt faldende og har været det gennem de sidste 10 år, og derfor bl.a. også bruger den vigende arbejdskraft som undskyldning.
Skal vi bevarer det samfund vi har i dag og den velfærd vi har kæmpet for at få gennem de sidste 50 år, kan erhvervslivet og den offentlige sektor ikke tillade sig at smide de aktive, velkvalificerede og meget kompetente seniorer ud af arbejdsmarkedet, fordi det i øjeblikket, omkostningsmæssigt og kortsigtet set - med den seniorpolitik som føres på Christiansborg, bedre kan betale sig at ansætte unge med løntilskud.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.