Sand eller falsk

For at kunne snakke ordenligt med Jehovas vidner, bliver vi nød, til at forstå deres sprog. og virke måde.
Hvad er sandt, det ved vi fleste, det er noget der er efter prøvet, og bevist sandt, men hvad nu hvis det ikke er efter prøvet?
men holdes til ens overbevisning. man opsøger ikke begge sider af samme sag, er man så saglig?
bør man informere andre, om ens tro så?

Sandhed, er sandheden. noget der er efter prøvet. og bevist, som i sand eller falsk!
prøv at se ftg's forklaring på det.
-----------
Ordet sandhed betyder sådan som det er. Når vi taler om sandhed i relativ forstand, altså en persons opfattelse af virkeligheden, så taler vi om noget der kan ændre sig og som også vil gøre det efterhånden som vi bliver ældre. Vor opfattelse af virkeligheden kan godt være forskellig, selvom virkeligheden er én og den samme. Et menneske der tror på det han siger kan ikke siges at lyve, uanset om andre mener noget andet. Han taler i overensstemmelse med sin egen overbevisning.
Med venlig hilsen, ftg.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=703084
læg mærke til denne del "Han taler i overensstemmelse med sin egen overbevisning."
Derfor opsøger ftg, ikke ting der snakker, Jehovas vidner imod. For så vil han miste troen på at det er sandt.
Men jeg vil postå, at man ikke kan bruge ordet sandt, hvis man ikke har undersøgt begge sider af sin sag. Det er det samme som hvis jeg postår i alle er 5 år gamle, og jeg har ret ifølge min egen overbevisning. for jeg har ikke undersøgt min sag.
Sandheden er at i alle er 5 år gamle i følge min egen overbevisning. lyder ret falsk ikke:)
For man ved jo bedre, det er også den følese jeg har når jeg snakker med ftg.
prøv at se hvad en af ftg's slaver siger til at opsøge informationer fra både hos exJV og JV.
oplægger er ret flot, men når man så går manden på klingen, kommer det frem, at man skal kun opsøge informationer, hos, dem der er i det, og ikke hos dem der er blivet klogere, og har forladt det.
men kan man stole på folk, der stadig, ikke har udrings frihed, hvis de ikke har den samme mening som vagttårnet, så bliver de set ned på, presses ud. måske, så slemt, at de udstødes. ja, der skal ikke så meget til. hos de "frie mennesker" Host!
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=701895
hvis man vil vide mere om ytringsfriheden i jv, så forklare Ann Pearce, det meget godt her:)
http://www.geocities.com/Heartland/Pointe/8455/spm3.htm#punkt3
tak for opmærksomheden:)
Sveland

at vi mennesker forholder os til vores overbevisninger med os selv som udgangspunkt.
Vi har vores "sandhed" ud fra erfaringer og overbevisninger - og det herlige ved tro er at det ikke kræver beviser, for "man" ved jo bare at sådan er dét. Det er det der gør det til tro.

Mus du skriver:'
-------------------
at vi mennesker forholder os til vores overbevisninger med os selv som udgangspunkt.
Vi har vores "sandhed" ud fra erfaringer og overbevisninger - og det herlige ved tro er at det ikke kræver beviser, for "man" ved jo bare at sådan er dét. Det er det der gør det til tro.
--------------------
Jeg vil da gerne give dig ret i at det er godt at vi er forskellige, men hvis som Jehovas vidner ikke kan tåle forskellighed, og hæver sig selv, over andre, ved ordet "VI ER SANDHEDEN" og du "FJENDE AF SANDHEDEN!" Som de siger om de udstøtte, Jamen så kommer der noget sygt og uretfærdigt over det hele, Jeg håber at du kan følge mig her:)
For i bund og grund tængker de jo bare som os andre uden for Jehovas vidner.
men af en eller anden mærkelig grund, skal disse mennesker ligges for had.
For ordet sandt, er ikke noget personligt hos Jehovas vidner. det er noget du digteres.
prøv at se hvad vagttårnet skriver her
--------------
Vagttårnet .
CITAT: 1. OKTOBER 1993:
Frafaldne hører til dem der viser deres had til Jehova ved at gøre oprør mod ham. Nogle frafaldne hævder at de kender og tjener Gud, men samtidig afviser de nogle af de læresætninger og krav der findes i hans ord. Andre hævder at de tror på Bibelen, men de vrager den organisation Jehova benytter og forsøger aktivt at hindre dens virke.
Når de med overlæg vælger det forkerte efter at have fået kendskab til det der er sandt, når ondskaben bliver så indgroet at den er en uadskillelig del af deres personlighed, så må en kristen uvægerlig hade (i ordets bibelske forstand) dem der har knyttet ubrydelige bånd til det onde.
De er ikke nysgerrige efter at få indblik i frafaldnes tanker. Tværtimod „ledes" de ved dem der har gjort sig selv til Guds fjender, men de overlader hævnen til Jehova. — Job 13:16; Romerne 12:19; 2 Johannes 9, 10.
--------------------
ret sygt ikke?

at hvis de ikke formår at hævde sigselv, så kan de altid nedgøre andre.
JV må for min skyld gerne tro at jeg er fordømt hvis jeg ikke tilslutter mig - ligesom de fanatiske muslimer også godt må tænke det om mig.. det bliver det jo ikke nødvendigvis sandt af - ikke i min verden *G*, og dét er som bekendt den der tæller for mig.
JV tror nu engang fuldt og fast på det de prædiker og at få dem "overbevist om andet" er næppe muligt. De af dem der har det godt med at TRO skal da være så hjertelige velkommne - på et eller andet plan styrker det måske dem som individ. Hvad ved jeg???
Jeg kan ikke forstå dem - men der er så meget jeg ikke forstår ;-) - og jeg kan ikke fordømme eller tage stilling til hvordan de forvandler der tro.

-det er det man siger i fuldstændig tro på, at du taler sandt. JV og ftg taler sandt -han v e d det er sandt, fordi det er sådan det foregår i hans verden. Vi kan sige, der er usandt, fordi vi ikke lever samme sted som ham.
Jeg giver dig helt ret i, at der (for det meste)er to sider af en 'Sandhed'. Intet kan være sandt, hvis det ikke studeres objektivt. JV studerer ikke biblen objektivt -de studerer den for at kunne understøtte deres egen sandhed.
Der var en gang én, der sagde noget i retning af: 'Man kan ofte narre alle folk, men ikke alle folk altid.'
Sandhed er kun det, (vi eller) videnskaben gør til sandt. Ligeså snart vi bevæger os uden for vores lille beskyttende cirkel af venner og familie, får vi en ny sandhed. Nogle gange understøtter den en anden sandhed, nogle gange ikke. Personligt ændrer jeg mig i takt med at min 'sandhed', (eller den måde jeg opfatter ting på -om man vil) ændrer sig.
Sandhed er kun sandhed indtil andet er bevist og alt bliver vel egentligt bevist før eller senere?