6tilføjet af

Samtale hos A-kasse !!

Jeg er blevet kaldt til samtale hos A-kassen, hvor jeg skal medtage et jobsøgningsskema hvor der skal stå hvilke job jeg har søgt. Nu ligger landet sådan at jeg for et år siden lavede en jobplan i samarbejde med AF om start af uddannelse. Uddannelsen som jeg er godt igang med og er glad for tager 4 år, hvor jeg så har 3 år tilbage. Efter sommerferien får jeg ikke længere støtte fra fagforeningen,men skal på SU og det er helt ok. Mit spørgsmål er om der er nogen der ved hvor meget de går op i om sådan en som mig er jobsøgende, da jeg jo er under uddannelse og ude af deres system til sommer. Jeg syntes bare det virker fuldstændigt tåbeligt at søge en masse stillinger og spilde en masse menneskers tid på noget som jeg ved jeg ikke gider , da det jo så vil ødelægge den uddannelse jeg er godt igang med. Håber nogen har efaringer med dette :-)
tilføjet af

Snak med dem

De plejer at være til at snakke med. Evt. kunne du da lige slå et par jobs op i forhold til din uddannelse og sige du havde måske tænkt dig at søge disse...når du engang bliver færdig med uddannelsen.
Desuden, hvis du alligevel skal på S.U, så kan det nok være ligemeget. Men snak med dem.
Og evt. studievejledningen - mange af dem kender også reglerne.
tilføjet af

Hvad står der i din jobplan?

Da du lavede aftale med AF om at komme i gang med uddannelse, udfyldte I en jobplan/uddannelsesplan, som begge parter har skrevet under. Hvad skrev AF i den? Skulle du fortsat søge job, mens du var under uddannelse, eller skrev de under på, at du ikke skulle søge jobs, men udelukkende koncentrere dig om uddannelsen? Hvis du ikke skulle søge job, så er der fred og ingen fare. Mød roligt op og snak med A-kassen.
Hvis du derimod ikke er fritaget for at søge job, så er du forpligtet til at søge, også selvom du er i uddannelse. De nye regler pålægger AF og A-kasser, at de skal sikre sig, at ledige har søgt job. HVis den ledige ikke har mindst 2 udestående ansøgninger, er de forpligtet til at pålægge/tvinge den ledige til at søge mindst to konkrete stillinger, og hvis man ikke gør det, så smækkes pengekassen i. Hvis du er forpligtet til at søge job, så skal du også lave en liste: Hvor du skriver ned, hvor du har søgt. Om det var skriftligt eller mundtligt. Hvis det var pr.telefon, hvem har du snakket med. Hvilke datoer har du haft kontakterne osv. osv.
Så:
Find ud af, hvad der står i din plan!
Hvis du er forpligtet til at søge, så sørg for at få et par ansøgninger afsted inden samtalen.
mvh hønemor1001
tilføjet af

ved ikke om dette hjælper

min erfaring er nogengange er der noget rod hos a kassen. Så ring til din sagsbehandler/kontaktperson og sig hvordan det forholder sig. Måske er det bare en fejl. Alternativt meld dig syg på møde dagen.... selvom jeg havde fået job og skulle starte 1 uge senere. Så skulle jeg på kursus i 3 dage for at lære at søge et job. Fuldstændog grotesk....
tilføjet af

Det er faktisk forkert du er indkaldt.

Ring lige og spørg, hvem der har lavet den fejl. Du skal ikke som studerende dokumentere at du søger arbejde, du tilhører en anden kategori.
En anden ting er så, at de måske vil følge op på, om din uddannelsesplan, går som forventet, så er det bare nogle forkerte papirer de har fremsendt til dig. Tag knoglen og hør om de virkelig vil spilde deres tid med at holde møde med dig.
tilføjet af

Tror måske den er god nok!

Mig bekendt skal du fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom du er igang med en uddannelse. Sådan forstod jeg det ihvertfald fra de første møder, jeg var til, som arbejdsledig.
Men måske har jeg misforstået. Og ja, det virker totalt tåbeligt, at man skal søge noget, som på forhånd er dødt løb og spild af alles tid, men reglerne skal overholdes.
Det ville være dejligt, hvis der var plads til og forståelse for en mere individuel behandling i dét system, men det er langtfra min erfaring, at der er det. Det kan stadig undre, at det ikke ses som værende det bedste for alle parter i sidste ende.
tilføjet af

pøj pøj

A-kasserne har pligt til at kalde på ledige or at følge op på deres plan. Når de kalde på en som dig er det fordi de har ikke checked dig grundigt. Du skal ikke bekymret for din samtale, for dem der virkelig vil gerne arbejde er der ikke noget hjælp derud.... you are on your own.... du og resten af medlemer kun betaler for deres løn, ferie, fester, osv.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.