Samlever forandret

Jeg, kvinde 55 år, skilt een gang møder en ny mand for 14 år siden -en rar og omgængelig, arbejdende, ædruelig mand, som også er god ved mit eneste barn.
Han er på daværende tidspunkt gældstynget - et firma sammen med en kompagnon er krakket.Han er nu blevet skilt 2. gang.
Jeg hjælper ham igennem ved stabilitet, troskab og kærlighed, så han efter 11 år med godt job er godt og vel ovenpå menneskeligt og økonomisk.Han har selv sagt til mig, at jeg var den støtte han behøvede.
Herefter, da han er "fit for fight" skal han købe alt muligt hele tiden, helst for den friværdi (ca. 1 million)vi har i vort sammen købte parcelhus, selv om han får udbetalt 25.000 kr efter skat hver måned i løn + det løse(ekstra provision)Jeg er rengøringsassistent og har udbetalt kr. 10.000 pr. måned. Jeg holder vort hus og have m.m..
Han har købt 2 sportsbiler som han skal bruge flere penge til. De skal hentes i friværdien i boligen, men da jeg ikke er medejer og heller ikke har lyst eller råd til at blive det, ja, så kan jeg heller ikke skrive under på lån, hvor jeg ikke er medejer. Dette gør ham sur, kritiserende og uomgængelig.Hver uge bliver jeg bombarderet med hans indfaldsvinkel og krav, som efterhånden får mig til at gå væk, når han starter på det.
Samtidig er han blevet en pralhals over for andre, men det halve af det han udtrykker for andre er løgne, selvom jeg sidder og hører på.Det er efterhånden uudholdeligt, men han finder altid en udgang for de løgne han har serveret. Manipulation vil jeg kalde det.
Min datter og svigersøn holder af ham, men er klar til at støtte mig 100 %, hvis jeg flytter teltpælene. De forstår ikke hvorfor han har brug for disse metoder, som er så let gennemskuelige for de personer, der lever tæt på ham.
Jeg har hele livet haft et godt og alm. vellønnet job indtil en fusion for 2 år siden, hvor jeg har været nødt til, efterfølgende at tage rengøringsjob, da der skete grimme ting efter fusionen(mobning), hvilket bankede mig tilbage til et stadie, hvor jeg er nu. Dog er jeg tilfreds, da jeg ikke stiller de store krav, udover at være rask, se mit barn være ok - samt hans 3 børn med. Jeg har det fint med dem, og de giver i deres adfærd udtryk for at sætte stor pris på mig. De har alle undervejs sagt, at det først var da jeg kom ind i billedet, at de kunne begynde at "regne rigtig" med deres far.Alle vore børn er mellem 21 og 28 år og udeboende.
Vi har altid kørt hver vor økonomi - altså delt husleje, madindkøb m.m., men det der er tilovrs er hvert enkelt persons rådighed.
At han skal nå alt det nu, som de dårlige år bragte ham, kan jeg eet sted godt forstå, men han er ved at ofre mig nu på det alter, og det er vist ikke gået op for ham endnu.
Den friværdi der er i vort hus er min sikkerhed hvis tingene går galt, så derfor bruger jeg ikke bare løs. Jeg har 200.000 kr. som jeg har sparet op over mange år, som jeg nu bruger af som supplement til min indtjening.
Alle kneb bliver brugt fra hans side, men jeg forstår ikke man skal have hele verden på een dag. Jeg siger ikke ja til at han får lån i vor fælles værdi.Jeg har spurgt advokater der giver mig ret.
Hvis jeg gør som han forlanger er han stadig den mand jeg mødte. Han er flink og kærlig, hvis han ser bare en lille åbning fra min side, men jeg vil ikke købe mig til kærlighed!!
Jeg kender ikke hans økonomi, men jeg kan forholde mig til, at han een gang har fået mig til at skrive under og aldrig har holdt løftet om at betale lånet tilbage. Det står bare og vokser - både i hans og mit navn.
Tror jeg har tvivlet længe nok, men kan tænke mig, der kunne komme gode råd til mig som jeg kan bruge. Knus fra den påholdende.

det her med. I har købt et hus sammen men du er ikke medejer. Dvs står du ikke på skødet? hvis du ikke gør kan han jo bare låne pengene. Jeg ville ikke være medkautionist på hans lån, på mig virker det somom han ikke har lært en skid og nu vil han bare manipulere dig til at gøre som han vil, og til at have en at dele skraldet med.
Hvad skal man i øvrigt med 2 sportsvogne? som sikkert står i hans navn ikke? Jeg tror jeg ville vælge at finde en lille lejlighed et eller andet sted og så være sammen med ham når/hvis han har overskud og så ellers lade ham passe sig selv.

en klog og fornuftig kvinde.
Lad ikke din mand svinge dig rundt i manegen.
Du har dit på det tørre og du har arbejdet for det.
Lad ham ikke formøble det,for at få dækket sit blærerøvs gen.
Jeg tror du skal fortælle ham det meget tydeligt...vil/kan han ikke forstå det,så tror jeg du skal redde dig selv,og komme væk.
Det er så sørgeligt,men der er jo nogle træk hos ham,som du slet ikke kan bruge.
De bedste ønsker til dig.
Drude

Jo, jeg er medejer af huset. Det var mine opsparede penge, der blev brugt til at erhverve det for 9 år siden, da han jo var i gæld.Jeg stod som eneejer i nogle år, men for 5 år siden betalte han omkostningerne til advokat for at stå som medejer - han havde jo betalt det halve af husleje m.m., så det var rimeligt. Han har tilført en del ting efter han kom ovenpå igen. Det satte jeg pris på, dog gør han nu krav på alt det han kan hitte på, hvis jeg skulle finde på at rende min vej. Hvad han skal med 2 sportsvogne - ja det ser ihvertfald smart ud, men når man ikke kan holde sammen på de dyre omkostninger uden min deltagelse- hvilket ikke kan ses for uvedkommende - ja jeg ved ikke, om det er fordi han har brug for at være en større pralhals end mange andre.Det gør ondt at jeg kan mærke at bilerne og alt luksus omkring dem efterhånden betyder mere for ham end jeg gør. Han har været sur daglig i de sidste 3 måneder fordi jeg ikke vil gå med til skrive under. Han har fortalt vidt og bredt til venner og bekendte, at der skulle numre(betales afgift) på den dyreste af vognene her til foråret. Det kunne han have ladet være med - eller ihvertfald spurgt mig først.

Hvis det var din bedste-veninde der stod i det problem, hvad ville du så råde hende til?

Hvis han er omgængelig, når du føjer ham og mindre omgængelig (ubehagelig) når du ikke gør det, så kan du vælge hans omgængelighed - men svigter du så dig selv?!
Hvis du føjer ham nu, vil der så komme ro over ham (jer)?
Jeg tænker på, hvilke(t) behov han mon får dækket med sine sportsvogne (og pral) og tanker som problemer med selvværd og/eller potens popper op…
mvh/ann-vibeke

Tak for dit svar. Hvis det var min bedste veninde - nu når jeg ser andres synspunkter, ja så ville jeg råde hende til for første gang i sit parforhold at tage væk i et stykke tid, måske en uge i sommerhus eller en uge sydpå alene. Men ikke fortælle ham andet end jeg trænger til ro og vil vende tilbage til en forhåbentlig afslappet samtale for voksne mennesker indenfor kort tid.Det bør jeg nok hermed gøre..
Mht. punkt to når man har føjet før, - ja hvad er så det næste. Jeg har føjet ham flere gange før og han mener nok stadig det går derudad. Men jeg har sat bremserne i for alvor nu - men han prøver stadig," for det har jeg fået hende til før med vedvarende at køre på."
Den går ikke mere, for det får aldrig en ende på den måde.
Mht. sportsvogene er det så vidt jeg har forstået været en drengedrøm, der gjore sig mulig. Potensen fejler slet ikke noget og har aldrig gjort det, så den ligger ikke der.
Men når man nu efter flere år får mulighed for at være noget, ja, så vil jeg mene, det ligger her. Vel nok selvværd - måske er der hændt ting i hans liv forud for min tid jeg ikke kender til, der kan forårsage det.Tak for dit udmærkede svar til mig.Knus.