0tilføjet af

Romaer bad om vand og gik på rov hos 83-årig Læs

En 83-årig husejer på Rungsted Strandvej kom mandag aften ved halvotte-tiden for skade at åbne sin dør for tre tricktyve, en mand og to kvinder. På gebrokkent dansk spurgte manden, om han kunne få lidt vand til bilens køler, og den hjælpsomme Rungstedborger gik ind i køkkenet for at hente vand.
Da passagen således var fri, gik både manden og de to kvinder med ind i boligen, og mens en af kvinderne opholdt husets enlige beboer med en diskussion om vand og emballage, smuttede de to andre ind i stuen. Den 83-årige så det og bad derpå de tre forlade lejligheden, hvilket de efterkom.
De tre tricktyve beskrives som romaer, alle i 30-års alderen og alle klædt i mørkt tøj. Bilen nåede den 83-årige ikke at få et glimt af.
I døgnrapporten fra Nordsjællands Politi er tre personer af et tilsvarende signalement efterlyst i forbindelse med et tricktyveri på Jægersborg Allé.
Læs mere: http://lokalavisen.dk/romaer-bad-om-vand-og-gik-paa-rov-hos-83-aarig-/20101012/artikler/710129340/#ixzz1QuQ7b752
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.