På hebraisk er "Gud" et mærkeligt ord...
Al det der snak om Gud er en person eller tre personer, foretages af mennesker der ofte ikke aner noget om det specielle ved ordet "Gud" på hebraisk.
På hebraisk er gud i ental eloah. Men det er et hunkønsord (se, det anede I jo ikke, vel)...
Men ordet forekommer mest i sin flertalsform, nemlig elohim. "Im"-endelsen er den hebraiske standardmåde at lave flertalsord på ... i hankøn!!! Men med elohim tager man et hunkøns entalsord og sætter det sammen med flertalsendelsen for hankønsord....
Det er der blevet spekuleret en del over gennem tiden, blandt andet på grund af dette citat fra Bibelen:
1. Mosebog 1:26, 27
Her er "vor Gud" den hebraiske flertalsform "Elohenu" og verbet "har givet" er entalsformen "natan". Jøderne havde det altså sådan, at "gud" var en flertalsform, som benyttede verbum i ental, og sådan gjorde de uanset om der var tale om den "sande" Gud, jordens og himmelens skaber, eller om en eller anden afgud, som fremmede folkeslag dyrkede...
Jeg håber det kan "de-bunke" nogle af de største misforståelser angående ordet "Gud". Det er virkeligt et mærkeligt ord, men begrebet "Gud" er jo også meget anderledes end de hverdagsbegreber vi går og mosler med. Et hunkønsord i ental, sat sammen med en hankønsendelse, men sådan at det tilhørende verbum står i ental. Det er da mærkeligt :-)
På hebraisk er gud i ental eloah. Men det er et hunkønsord (se, det anede I jo ikke, vel)...
Men ordet forekommer mest i sin flertalsform, nemlig elohim. "Im"-endelsen er den hebraiske standardmåde at lave flertalsord på ... i hankøn!!! Men med elohim tager man et hunkøns entalsord og sætter det sammen med flertalsendelsen for hankønsord....
Det er der blevet spekuleret en del over gennem tiden, blandt andet på grund af dette citat fra Bibelen:
1. Mosebog 1:26, 27
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. [/quote]
Der er blevet tænkt ret mange tanker angående, om israelitterne mon oprindeligt opfattede Gud som mand/kone på grund af det vers. Men hvis de engang har gjort det er det godt skjult nu, for så skulle de havde valgt en anden endelse end "im", nemlig "ayim" (elohayim). Den betyder nemlig at der er tale om et par. Elohayim-formen eksisterer ikke i Bibelen, så hvis israelitterne engang har haft sådanne ideer har de skjult dem godt... Til gengæld har treenighedsfortalere (fejlagtigt) postuleret, at så er Gud ikke en eller to, men mindst tre personer....
Men der er endnu en mærkelig ting ved ordet Gud/elohim: Selvom der tale om en flertalsform, så står det tilhørende udsagnsord altid i ental. Så "elohim"-formen signalerer altså ikke, at Gud er mindst 3 personer. Den signalerer heller ikke, at Bibelens Gud er en speciel gud, for den samme form benyttes også om afguder i Bibelen: Elohim med verbet i ental (se, det vidste I jo heller ikke, vel):
Dommerbogen 16:23-24
[quote]Filisterfyrsterne samledes for at holde en stor offerfest for deres gud Dagon. De sagde:
»Vor gud har givet
vor fjende Samson i vor hånd!«
Her er "vor Gud" den hebraiske flertalsform "Elohenu" og verbet "har givet" er entalsformen "natan". Jøderne havde det altså sådan, at "gud" var en flertalsform, som benyttede verbum i ental, og sådan gjorde de uanset om der var tale om den "sande" Gud, jordens og himmelens skaber, eller om en eller anden afgud, som fremmede folkeslag dyrkede...
Jeg håber det kan "de-bunke" nogle af de største misforståelser angående ordet "Gud". Det er virkeligt et mærkeligt ord, men begrebet "Gud" er jo også meget anderledes end de hverdagsbegreber vi går og mosler med. Et hunkønsord i ental, sat sammen med en hankønsendelse, men sådan at det tilhørende verbum står i ental. Det er da mærkeligt :-)