puste og have mel i munden
min kæreste og jeg har været sammen i ca 2 1/2 år. Vi har vel som i andre forhold haft vores op og nedture og formået, at komme igennem div. kriser. Vi har for knap et års tid siden været fra hinanden i 1 måneds tid....
Vi har de sidste 2 - 3 måneder haft det rigtigt godt sammen og vi føler begge, at vi har lært noget af de kriser vi har været igennem..
Det som vi har diskuteret rigtigt meget i forholdet er, at jeg ikke helt kan forstå, hvorfor han ikke vil flytte sammen med mig...
Han siger, at det er fordi han er usikker på vores forhold, fordi vi har diskuteret så meget og han har kun en kort overgang haft lyst til, at flytte sammen med mig.
Selv i starten af vores forhold, havde han ikke de drømme om at flytte sammen, blive gift..
Det har gjort så ondt på mig, at jeg op til flere gange, har overvejet, at gå fra ham...
Han siger, at han er bange for, at hvis vi flytter sammen og det alligevel ikke går, så koster det ham jo mange penge at etablere sig påny og han har ikke behov for at se mig hver dag..
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til vores forhold, for på sin vis kan jeg godt forstå, at han er forsigtig med at vi skal flytte sammen, men på den anden side, så er han så forsigtig og hans angst overskygger alt og hans ungkarletilværelse vil han jo også gerne beholde, så jeg føler, at han både vil puste og have mel i munden samtidig..
Jeg føler ikke at han elsker mig tilstrækkeligt, for jeg har to gange spurgt ham, om han elsker mig vanvittig højt, hvortil han svarede, at det vidste han ikke, for kriserne havde gjort, at det var svært at svare på...
Han virker ellers glad for mig, vi er sammen hver weekend og ses 1 til 2 gange i ugen....
Vil I give jeres kommentarer på, hvordan I ser på tingende udefra....?
Vi har de sidste 2 - 3 måneder haft det rigtigt godt sammen og vi føler begge, at vi har lært noget af de kriser vi har været igennem..
Det som vi har diskuteret rigtigt meget i forholdet er, at jeg ikke helt kan forstå, hvorfor han ikke vil flytte sammen med mig...
Han siger, at det er fordi han er usikker på vores forhold, fordi vi har diskuteret så meget og han har kun en kort overgang haft lyst til, at flytte sammen med mig.
Selv i starten af vores forhold, havde han ikke de drømme om at flytte sammen, blive gift..
Det har gjort så ondt på mig, at jeg op til flere gange, har overvejet, at gå fra ham...
Han siger, at han er bange for, at hvis vi flytter sammen og det alligevel ikke går, så koster det ham jo mange penge at etablere sig påny og han har ikke behov for at se mig hver dag..
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til vores forhold, for på sin vis kan jeg godt forstå, at han er forsigtig med at vi skal flytte sammen, men på den anden side, så er han så forsigtig og hans angst overskygger alt og hans ungkarletilværelse vil han jo også gerne beholde, så jeg føler, at han både vil puste og have mel i munden samtidig..
Jeg føler ikke at han elsker mig tilstrækkeligt, for jeg har to gange spurgt ham, om han elsker mig vanvittig højt, hvortil han svarede, at det vidste han ikke, for kriserne havde gjort, at det var svært at svare på...
Han virker ellers glad for mig, vi er sammen hver weekend og ses 1 til 2 gange i ugen....
Vil I give jeres kommentarer på, hvordan I ser på tingende udefra....?