Overvægtig, fed og manden ELSKER det.....

Her er mine tanker, hulter til bulter, eller hvordan de nu kommer.
Min mand er "fedt elsker". Jeg vejer tæt på 120 kg på opfordring fra min mand.
har taget 40kg på siden vi blev gift for 7 år siden.
Han siger han har en grænse. Den ligger ca omkring de 140 kilo. Eller 150. Eller 155. eller... Hans grænse flytter sig nemlig hele tiden.
Det startede da jeg vejede 85kg. 15 kg, bare til de 100, så... da jeg så var der, ja så blev det til 110kg, så havde han fået "indløst" noget fantasi. Men det var ikke helt nok, hvad med 115kg, så..nej nej 120 kg, så havde han ikke flere fatasier...sagde han. Og nu forsøger han at få mig op på de 135kg... for tænk hvis min mave kunne røre ved rattet, når jeg sidder normalt, uha uha ja sååå....
Jeg kan godt se, at ovenstående ser negativt ud. Lidt er det, men absolut ikke alt sammen. Jeg gik helt og adeles frivillig med til at tage på. Op til de 100kg har været helt ok. De 110kg lidt mere nødtvungen, og de 120kg, faktisk kun for min mand skyld. Jeg har det ikke godt med at veje så meget. Ikke at jeg hader mig selv, jeg har til dels selv valgt det, men mit selvvær har det ikke godt. Jeg går ikke rundt og er ked af det døgnet rundt, jeg er faktisk en ret glad er smilende kvinde på 30. Jeg kan heldigvis lade være med at tænke på det så længe jeg er på arbejdet. ....med mindre jeg kommer forbi et stort spejl, og lige får set mig. Jeg bruger størrelse 52/54 i tøj, og det er faktisk mere klamt og ulækkert, i mine øjne, end at "bare" se på mig.
Hvad jeg synes er klamt og ulækert, synes har bare er smukt og dejligt.
Min mand elsker mig, det er jeg ikke i tvivl om. Han elsker desværre bare også fedt.
Han har været rundt på diverse sider på nettet, der handler om Fedt. Om at tage på, hvordan de gjorde, om før og efter billeder. Især billeder har han "forsket" meget i. IKKE pornobilleder, selv om der er rigeligt af dem. Nej, billeder hvor man kan se kvinden og hvor meget hun vejer. Han har et helt galleri af kvinder. Fra den meget undervægtige på nogen og 30kg, til den helt store og klamme kvinde på 3-400kg. Vi HAR kigget billederne igennem sammen, og har sammen peget det billed ud, hvor hver vores grænse gik. Jeg standsede ved de 110kg og han ved de 145kg. Jeg er nået til til de 120kg. OG VIL KKE MERE!!
Han ved det godt, men kan ikke rigtig fortælle sin "fatasi-stemme" at nu er det NOK! For tænk nu, hvis jeg kunne spise bare lidt mere, eller bare lige lidt ektra dessert/stykke slik/guf/kage, og så kunne han jo også lige "berige" min mad med lidt ektra fedt, i form af olie. Olien kan piskes med æggeblomme, som så kan komme i en koldskål, som jeg så drikker. Det har jeg taget 10kg på af.
Jeg VIL ikke skilles. Jeg vil ha' at min mand skal elske mig som jeg er og ikke kun for mine kilo. Jeg vil allerhelst ned på de ca. 85kg igen. Der føler jeg mig slank, dog uden at min mand helt har mistet "sine håndtag" i siden på mig. Min største angst, det er at miste. Ikke bare ham, men også vores 4 børn. Jeg vil gøre meget for at det ikke kommer til at ske. Måske også selv om det betyder at jeg kommer til at veje 135-145kg et års tid eller to. Kommer bare til "glemme" at jeg har en familie ud over min mand. Jeg vil ikke kunne vise mig for dem så længe jeg vejer så meget.
Jeg er ked af det lige nu.
Især fordi han præsenterede mig for en chat, han havde kørende. En kvinde fra USA. Elsker også Fedt, især på egen krop. Og om jeg lige ville komme. Der var noget han ville vise mig. Og fortalte så lidt om hvad de havde chattet om, og om jeg havde lyst til at chattet med hende lidt? Det korte af det lange er: Giv efter for hans fantasi, eller accepter at han vende sig om efter andre kvinder... Ikke nødvendigvis går fra mig, bare glor efter andre kvinder. Som sagt, jeg er ked af det her til aften. Jeg har ikke lyst til at veje mere end jeg gør.
Jeg er bare ikke sikker på at jeg kan se andre vej ud.
Jeg er IKKE interesseret i kommentar der lyder noget lignende; skrot ham, glem ham, find en anden, der er andre der kan elske dig som du er og lign... Dem må i gemme til andre. Bare egne tanker, måske et hjælpende ord, men ellers bare et lyttende ører.
Tak for du gad læse det.
Pia.

lytter han vel også til dig
Hilsen
Jan

Hej Pia.
Jeg blev lidt ked af at læse dit indlæg. Vi kvinder kan elske så meget at vi rent faktisk glemmer os selv. Du har taget meget på, fortsætter du kan du jo rent faktisk dø af det. Det vil jo ende med at du faktisk ikke kan gøre ret meget selv, tag strømper på og lignende. Hjælper han dig med det. Dit helbred bør komme i første række så han kan elske dig nogen flere år.
Du selv skriver, dit selvværd, dykker måske nok i takten til at vægten øges.
Du er nok nød til at tænke lidt på dig selv. Og så kæmper jeg en lille kamp her med at skrive det du ikke ønsker at få af vide - nemlig at slippe af med nogen ekstra kilo i form af en mand. Hold på din grænse - stædigt. Og pas på dig selv.
Redhead.

...har du sidst haft sex med din mand?

Når din mand elsker dig, så giv ham lov til at kigge på andre kvinder. Det gør han jo alligevel, og når du nu har tilfredsstillet hans fantasi, så tænk lige lidt på dig selv.
Du vil jo ikke miste hverken mand eller børn ved at tabe dig lidt, men hvis du fortsætter med at tage på i vægt, så risikerer du at dø af en blodprop, og så har du mistet alt.
Du skal nok slippe for en lang historie, og den endte alligevel heller ikke lykkeligt.
Må solen skinne over dig, resten af dit forhåbentligt lange og dejlige liv.
Hilsen fra "Oliven"

FÅ DIG ET LIV?

Pyha, den mand har magten over dig. Gad vide hvis det var ham, der blev "tvunget" til at spise sig så fed, at helbredet var i overhængende fare, ville han så finde sig i det.?
Jeg tror du helt har mistet dig selv, i alt det her.
Dine børn har du heldigvis ikke mistet, men de mister snart deres mor, hvis det fortsætter sådan her.
Er dine børn klar til det.? Kan de ikke være en motivation, for at få et sundere liv. ?
Eller betyder din mands fantasier mere.?
Hvis din mand elsker dig og jeres børn, og udover sin fetich for fedme, ellers er rask i hovedet, så burde han støtte dig i et vægttab.
Du lever for din mand og hans fantasier. Er det det du vil.?
Du bliver nød til, at få styr på, hvad det er DU SELV vil med dit liv.
Hvad med at opsøge en parterapeut.?
Håber ikke mit indlæg virker nedladende, det var bestemt ikke meningen.
Men der er nogen der tænker på dig. [l]

Men han elsker ikke dig!
Hvis han elskede dig, så ville han tage dig som du var fysisk fra starten!
Hvis du er velhavende, så er han bare ude på at tage livet af dig!

Lidt rund er du jo nok med den vægt, men jeg tror altså ikke du er glad. Du skriver godt nok at du ret smilende, men er du glad❓
Det virker ikke sådan og hvorfor skulle du ellers skrive dit indlæg med fokus på vægten som du selv syntes er for meget - "Jeg bruger størrelse 52/54 i tøj, og det er faktisk mere klamt og ulækkert" - skriver du jo.
En anden ting er helbredet, dit helbred, det behøves der ikke skrives mere om her for du ved det jo godt.
Jeg syntes du stille og roligt skal begynde at tabe dig og leve sundere, hvis din mand så skulle begynde at pive over det, så må du altså forklare ham at du ikke kan holde til det mere og skal have vægten ned for ikke at blive syg, fysisk - psykisk.

Du siger at du vil elskes som den du er, og ikke for dine kilo. Taber du dig tager du en chance, men du vil finde ud af om din mand rent faktisk elsker dig som du er, eller (undskyld) om du i stedet mest er et sexobjekt for ham. Men det er en nødvendig chance for både din egen integritet, og for dine børns ve og vel. Her vil du finde ud af om din mand elsker dig på trods af en lavere vægt.
Du bliver nød til at lytte til dine følelser og sætte dine egne grænser, ellers kan det få katestrofale fysiske og psykiske konsekvenser for dig.
Psykisk mister du dig selv, hvilket kan medører sygdom.
Angående det fysiske ved du jo allerede at det på ingen måde er sundt, men ligesom anoreksi, er det du laver desværre bare en langsom måde at slå sig selv ihjel på (især hvis det her fortsætter).
At have skrevet dit indlæg, er jo også et tegn på at du lytter til dine egne følelser, og begynder at tage dem alvorligt, og jeg tror, for din egen skyld, at det er en god retning.
Lyt altid til den der mavefornemmelse for hvad det rette er at gøre (den der som mange af os desværre alt for ofte overser).
Ønsker dig alt godt fremover [f]

🙂Tænk dig godt om - i mine øjne har du tilfredsstillet din mands behov længe nok....... tænker du mon over hvor usundt det du gør er, når du "ofrer" dig for din mands tilbøjeligheder, og tager så meget på?
Måske skulle din mand til at "ofre" sig lidt for dig nu, og måske finde ud af, om hans lyst til fedt på din krop - eller fedt generelt, måske har noget med helt andre behov at gøre end blot fasination af store kvinders udseende?
Du skriver at du IKKE vil skilles, det efterlader et ubesvaret spørgsmål: har din mand sagt at han vil skilles fra dig, hvis du ikke øger din vægt yderligere?
Stop.... og tænk, jeg vil ikke være dømmende - men ærligt talt, så lyder din historie lidt underlig!!?
Hilsen fra en der har taget ca. 30 kilo på i løbet af de sidst 10 år - men ikke af samme årsag som du.......... jeg er godt på vej ned på normalvægt igen, af den årsag, at det ikke er sundt for legemet at bære på overvægt 🙂 - ønsker dig alt det bedste

Og tak for gode indlæg.
Jeg fik ikke skrevet, at jeg vil vise min mand indlægget og så se, hvad han sagde til det. Emnet er ikke nyt for os. Vi har snakket om det og lign. ret mange gange før. Har bare aldrig sat skrevne ord på. Det viste sig at være en rigtig god idé. Vi fik snakket i et par timer bagefter. En rigtig god snak fik vi os. Mit indlæg var nok mest skrevet til min mand. Jeg vidste at det ville røre ham mere end, hvis vi "bare" talte sammen endnu en gang
Min mand elsker mig! Derom er der ingen tvivl.Vi skal ikke skilles, det er bare det jeg frygter mest. For tænk, hvis vi ikke kunne enes mere, eller at han ville holde på sit, eller han fandt en anden der gad, eller.... jeg har mange sådanne tanker.
Hvad nu hvis....Det starter mange af mine dårlige tanker med.
Nå, men resultatet af vores snak er blevet følgende. Han hjælper og støtter mig i at tabe mig, ned til de 80-85kg. Hvilke jeg selvfølgelig er glad for. Der er bare lige det at manden ikke kan undgå at blive i mut humør. Og det gør ikke just tingene nemmere. Jeg ved godt, at der er mange der her vil skrive, at det så må være hans tur til at "lide". Hans tur til, ikke at have det så sjovt, og sådanne noget. Det kan godt være det er rigtigt, men det er stadig mig der skal og VIL leve sammen med ham. Jeg har brug for glade smil og kærlige kærtegn. Hvilke jeg da også altid har fået. 4 børn kommer ikke helt af sig selv 😉
Der er egentlig ikke så meget mere at skrive. Jeg tror jeg vil slutte.
Tak for at I gad lytte og tak for flere gode svar.
Gud Velsigne jer.
Pia

Og hvis jeg fandt en kæreste ville jeg da ønske han ville hjælpe mig, så jeg kunne tabe mig i stedet for at tage på. Det lyder som om han elsker dig, men det lyder mindst ligeså meget som om det hele bare er en stor besættelse for ham. Ville han stadig elske dig, hvis du vejede mindre? Desuden, om man kan li' det eller ej, så er det meget usundt at veje så meget, jeg hader det selv. Ved godt det nok ikke var det du ville høre, men sandheden er altså, at hvis han virkelig elskede dig, for den person du er, og ikke bare hans besættelse af fedt, så ville han hjælpe dig, så du kunne komme ned på en vægt, DU ville være tilfreds med, ikke mindst for helbredets skyld, og det tror jeg inderst inde også godt du selv ved. Jeg synes du er nødt til at stoppe med at tage på nu for hans skyld, det kan ikke nytte noget. Hvad hvis der sker dig noget, pga overvægten? Er det det værd? Hvad elsker han egentlig mest: Din personlighed, eller din krop?

hej pia,jeg har det ligesom din mand,men jeg kan osse godt se problemet fra din side.En løsning på det kunne være at din mand selv begyndte at tage på,jeg er sikker på at mange mænd der elsker fede kvinder selv godt kunne tænke sig at blive fedet op.