OVERGREB PÅ BØRN - et problem i hele verden
BØRN i hele verden er i krise. Overbevisende vidnesbyrd om tragediens omfang blev fremlagt ved Verdenskongressen mod Kommerciel Seksuel Udnyttelse af Børn, som blev afholdt i Stockholm og overværet af repræsentanter fra 130 lande. Her blev det for eksempel dokumenteret at der i mange dele af verden er millioner af piger, nogle helt ned til tiårsalderen, der er tvunget til at arbejde som prostituerede.
Det australske tidsskrift Melbourne University Law Review skriver at tvungen prostitution er blevet kaldt „en af de værste former for slaveri i nyere tid“. Efter mange års fysisk, psykisk og følelsesmæssig mishandling er disse piger mærket for livet. I de fleste tilfælde underkaster pigerne sig denne brutale behandling blot for at få noget at spise. Alternativet er sultedøden. Sørgeligt nok er mange af disse hjemløse piger blevet tvunget ind i og solgt til prostitution af deres egne fattige forældre.
Noget der bidrager til børnenes tragiske situation, er det meget omdiskuterede spørgsmål om børnearbejde. I Asien, Sydamerika og andre steder, samt blandt nogle vandrearbejdere i USA, bliver børn helt ned til femårsalderen tvunget til at udføre det der kan betegnes som „slavearbejde“. De arbejder som små robotter under forfærdende forhold der ødelægger dem på sind og legeme. De fleste har ikke gået i skole, har aldrig fået kærlighed fra deres forældre, har intet hjem hvor de kan føle sig trygge, intet legetøj, ingen legepladser. Mange bliver endog udnyttet af deres egne hjerteløse forældre.
Som om alt dette ikke var slemt nok, bliver børn også i stigende grad brugt som soldater i guerillahære. Ofte bliver børnene kidnappet eller købt på slavemarkeder og derefter udsat for systematisk mishandling; undertiden tvinges de for eksempel til at se folk blive myrdet. Nogle er endda blevet beordret til at dræbe deres egne forældre eller indtage stoffer for at forstærke deres dræberinstinkt.
Virkningerne af den hjernevask som tusinder af børnesoldater i Afrika er blevet ofre for, fremgår af følgende eksempel. Denne rystende samtale udspandt sig mellem en socialrådgiver og en drengesoldat som tydeligvis forsøgte at bevare det der var tilbage af sin uskyld.
„Har du slået nogen ihjel? ’Nej.’
Har du haft et gevær? ’Ja.’
Har du sigtet på nogen? ’Ja.’
Skød du? ’Ja.’
Hvad skete der? ’De faldt bare.’“
Nogle af disse soldater er kun seks år og opefter — og er altså knap nok kommet over småbørnsstadiet. Det rapporteredes at der allerede tilbage i 1988 var cirka 200.000 børnesoldater i hele verden.
Det siges at man i årene mellem 1988 og 1992 på et børnehjem i et asiatisk land besluttede sig for at lade 550 børn, hovedsagelig piger, dø af sult. En læge siger: „Disse forældreløse børn fik ingen piller til at dulme deres smerter med. Selv da de var døende, var de bundet til sengen.“
Hvordan er situationen i Europa? I ét land er man blevet rystet over afsløringen af en international børnepornoring som bortførte piger for at udnytte dem seksuelt. Nogle af pigerne blev tragisk nok myrdet eller sultet ihjel.
Disse rapporter viser med al tydelighed at misbrug og udnyttelse af børn er et stort problem i mange lande. Men er det ikke en overdrivelse at sige at problemet er verdensomspændende?
De frygtelige drab på gadebørn i Brasilien er endnu et eksempel på hvor sårbare uønskede børn er. Rapporter derfra siger at adskillige hundrede børn bliver myrdet om året.
Der er sket brutale overgreb på børn i Dunblane i Skotland, Wolverhampton i England og mange andre steder. Forestil dig for eksempel hvilke lidelser Maria, en 12-årig forældreløs pige fra Angola der blev gravid efter at være blevet voldtaget, måtte udholde. På et tidspunkt blev hun tvunget til at gå cirka 320 kilometer, hvorefter hun nedkom med et for tidligt født barn, som døde efter kun to uger. Maria, der var syg og underernæret, døde en uge senere.
I 1992 hed det i en rapport fra FN’s Børnefond (UNICEF) at „’krig mod børn’ er en af det 20. århundredes svøber“. I en UNICEF-rapport for 1996 siges der at nogle har den holdning at ’den kommende generation af fjender, det vil sige fjendernes børn, også må ryddes af vejen’. En politisk kommentator har udtrykt det på denne måde: „For at komme de store rotter til livs må man dræbe de små rotter.“
I en nylig tiårig periode har to millioner børn lidt en voldsom død. Yderligere fire millioner er blevet lemlæstede, blinde eller hjerneskadede på grund af landminer og må, ligesom de mange millioner der er blevet hjemløse som følge af krig, klare sig så godt de kan. Intet under at en rapport bar overskriften: „Børn plages af rædselsminder på grund af krigens brutalitet.“
De grusomheder der er blevet begået mod børn, er en skamplet på menneskeheden, et tydeligt vidnesbyrd om at børn er i krise, ikke blot i nogle få lande, men overalt i verden. Men ud over at være blevet misbrugt er mange også blevet svigtet.
At svigte et barns tillid kan efterlade frygtelige ar, især hvis misbrugeren er en far eller en mor, en ven eller en vejleder. Hvor stort et problem forældres misbrug af deres børn er blevet, fremgår af den telefonstorm der blev udløst af et amerikansk tv-program der hed „Skræmt til tavshed: Afsløring og standsning af børnemisbrug.“ For programmet stod den kendte tv-vært Oprah Winfrey. I tidsskriftet Children Today blev chefproduceren Arnold Shapiro citeret for følgende udtalelse: „De mest chokerende opkald var fra angste børn der ønskede at slippe væk fra fysisk eller seksuel mishandling.“
Tv-programmet gjorde meget for at aflive forestillingen om at børnemisbrugere er store, uhyggelige fremmede mænd. Faktum er at børnemisbrug „for det meste begås af forældre eller nære slægtninge,“ konkluderer Arnold Shapiro. Dette bekræftes af andre forskningsresultater der også viser at venner af familien undertiden har ’beredt jordbunden’ hos barnet og familien med det formål at misbruge barnet seksuelt på et senere tidspunkt. Den mest alvorlige form for tillidsbrud er incest.
Seksuelt misbrug begået af pædofile udgør endnu en trussel for børn overalt i verden. Et australsk nyhedsbrev, Trends & Issues in Crime and Criminal Justice, siger: „Den pædofile føler sig seksuelt tiltrukket af børn. . . . Pædofili indbefatter næsten altid forbrydelser i form af seksuelle overfald, uterlighed og lovovertrædelser der har forbindelse med børneporno.“
Kvalmende rapporter om netværk af pædofile som begærligt udnytter børn seksuelt, strømmer ind fra hele verden. Ofrene er både smådrenge og småpiger. Lokket af skruppelløse mænd bliver de seksuelt misbrugt og derefter enten truet, eller de bliver overøst med gaver i et forsøg på at få dem til at blive i „klubben“. De mænd der planlægger og udfører disse forbrydelser, har ofte ledende stillinger i samfundet og handler endda undertiden med politiets og retsvæsenets vidende og beskyttelse.
Præsters seksuelle misbrug af børn har også vakt stor harme hos mange. Nyhedsrapporter fra hele verden viser hvor meget præsternes misbrug af børn — som undertiden endog begås i Guds navn — har grebet om sig. For eksempel havde en domfældt anglikansk præst sagt til sit tiårige offer at „Gud talte gennem ham [præsten], og at alt hvad han eller drengen gjorde, var i orden eftersom det var noget Gud syntes om“.
I Australien kommenterede en anmeldelse af bogen The Battle and the Backlash: The Child Sexual Abuse War det misbrug der begås af præster og andre i betroede stillinger. I anmeldelsen hed det at de involverede organisationer synes at være mere optaget af at begrænse skaden på deres eget omdømme og beskytte sig selv end af at beskytte værgeløse børn.
Et barn nærer som regel uforbeholden tillid til voksne. Hvis denne tillid svigtes, kan det have en ødelæggende virkning på det troskyldige barns sind. I publikationen Child Abuse & Neglect står der: „I dag forbindes personer og steder der tidligere var ensbetydende med sikkerhed og tryghed, med fare og frygt. Barnets verden er blevet mindre forudsigelig og kontrollerbar.“
Nogle af de børn der er blevet misbrugt, måske gennem mange år, har langt senere som voksne udviklet sociale og psykiske problemer. Grunden til at dette tillidsbrud er så ødelæggende, er at man har udnyttet et barn netop fordi vedkommende er et barn. Mange børn der bliver misbrugt, fortæller det dog aldrig til nogen, hvilket børnemisbrugere ofte sætter deres lid til.
I de senere år er der blevet fremlagt så mange vidnesbyrd om børnemisbrugets globale udbredelse at problemet ikke længere kan benægtes eller ignoreres. De fleste er imidlertid enige om at det at afskaffe børnemisbrug er en kæmpemæssig opgave, og som vi har set findes der kun én løsning på problemet:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=685784
Det australske tidsskrift Melbourne University Law Review skriver at tvungen prostitution er blevet kaldt „en af de værste former for slaveri i nyere tid“. Efter mange års fysisk, psykisk og følelsesmæssig mishandling er disse piger mærket for livet. I de fleste tilfælde underkaster pigerne sig denne brutale behandling blot for at få noget at spise. Alternativet er sultedøden. Sørgeligt nok er mange af disse hjemløse piger blevet tvunget ind i og solgt til prostitution af deres egne fattige forældre.
Noget der bidrager til børnenes tragiske situation, er det meget omdiskuterede spørgsmål om børnearbejde. I Asien, Sydamerika og andre steder, samt blandt nogle vandrearbejdere i USA, bliver børn helt ned til femårsalderen tvunget til at udføre det der kan betegnes som „slavearbejde“. De arbejder som små robotter under forfærdende forhold der ødelægger dem på sind og legeme. De fleste har ikke gået i skole, har aldrig fået kærlighed fra deres forældre, har intet hjem hvor de kan føle sig trygge, intet legetøj, ingen legepladser. Mange bliver endog udnyttet af deres egne hjerteløse forældre.
Som om alt dette ikke var slemt nok, bliver børn også i stigende grad brugt som soldater i guerillahære. Ofte bliver børnene kidnappet eller købt på slavemarkeder og derefter udsat for systematisk mishandling; undertiden tvinges de for eksempel til at se folk blive myrdet. Nogle er endda blevet beordret til at dræbe deres egne forældre eller indtage stoffer for at forstærke deres dræberinstinkt.
Virkningerne af den hjernevask som tusinder af børnesoldater i Afrika er blevet ofre for, fremgår af følgende eksempel. Denne rystende samtale udspandt sig mellem en socialrådgiver og en drengesoldat som tydeligvis forsøgte at bevare det der var tilbage af sin uskyld.
„Har du slået nogen ihjel? ’Nej.’
Har du haft et gevær? ’Ja.’
Har du sigtet på nogen? ’Ja.’
Skød du? ’Ja.’
Hvad skete der? ’De faldt bare.’“
Nogle af disse soldater er kun seks år og opefter — og er altså knap nok kommet over småbørnsstadiet. Det rapporteredes at der allerede tilbage i 1988 var cirka 200.000 børnesoldater i hele verden.
Det siges at man i årene mellem 1988 og 1992 på et børnehjem i et asiatisk land besluttede sig for at lade 550 børn, hovedsagelig piger, dø af sult. En læge siger: „Disse forældreløse børn fik ingen piller til at dulme deres smerter med. Selv da de var døende, var de bundet til sengen.“
Hvordan er situationen i Europa? I ét land er man blevet rystet over afsløringen af en international børnepornoring som bortførte piger for at udnytte dem seksuelt. Nogle af pigerne blev tragisk nok myrdet eller sultet ihjel.
Disse rapporter viser med al tydelighed at misbrug og udnyttelse af børn er et stort problem i mange lande. Men er det ikke en overdrivelse at sige at problemet er verdensomspændende?
De frygtelige drab på gadebørn i Brasilien er endnu et eksempel på hvor sårbare uønskede børn er. Rapporter derfra siger at adskillige hundrede børn bliver myrdet om året.
Der er sket brutale overgreb på børn i Dunblane i Skotland, Wolverhampton i England og mange andre steder. Forestil dig for eksempel hvilke lidelser Maria, en 12-årig forældreløs pige fra Angola der blev gravid efter at være blevet voldtaget, måtte udholde. På et tidspunkt blev hun tvunget til at gå cirka 320 kilometer, hvorefter hun nedkom med et for tidligt født barn, som døde efter kun to uger. Maria, der var syg og underernæret, døde en uge senere.
I 1992 hed det i en rapport fra FN’s Børnefond (UNICEF) at „’krig mod børn’ er en af det 20. århundredes svøber“. I en UNICEF-rapport for 1996 siges der at nogle har den holdning at ’den kommende generation af fjender, det vil sige fjendernes børn, også må ryddes af vejen’. En politisk kommentator har udtrykt det på denne måde: „For at komme de store rotter til livs må man dræbe de små rotter.“
I en nylig tiårig periode har to millioner børn lidt en voldsom død. Yderligere fire millioner er blevet lemlæstede, blinde eller hjerneskadede på grund af landminer og må, ligesom de mange millioner der er blevet hjemløse som følge af krig, klare sig så godt de kan. Intet under at en rapport bar overskriften: „Børn plages af rædselsminder på grund af krigens brutalitet.“
De grusomheder der er blevet begået mod børn, er en skamplet på menneskeheden, et tydeligt vidnesbyrd om at børn er i krise, ikke blot i nogle få lande, men overalt i verden. Men ud over at være blevet misbrugt er mange også blevet svigtet.
At svigte et barns tillid kan efterlade frygtelige ar, især hvis misbrugeren er en far eller en mor, en ven eller en vejleder. Hvor stort et problem forældres misbrug af deres børn er blevet, fremgår af den telefonstorm der blev udløst af et amerikansk tv-program der hed „Skræmt til tavshed: Afsløring og standsning af børnemisbrug.“ For programmet stod den kendte tv-vært Oprah Winfrey. I tidsskriftet Children Today blev chefproduceren Arnold Shapiro citeret for følgende udtalelse: „De mest chokerende opkald var fra angste børn der ønskede at slippe væk fra fysisk eller seksuel mishandling.“
Tv-programmet gjorde meget for at aflive forestillingen om at børnemisbrugere er store, uhyggelige fremmede mænd. Faktum er at børnemisbrug „for det meste begås af forældre eller nære slægtninge,“ konkluderer Arnold Shapiro. Dette bekræftes af andre forskningsresultater der også viser at venner af familien undertiden har ’beredt jordbunden’ hos barnet og familien med det formål at misbruge barnet seksuelt på et senere tidspunkt. Den mest alvorlige form for tillidsbrud er incest.
Seksuelt misbrug begået af pædofile udgør endnu en trussel for børn overalt i verden. Et australsk nyhedsbrev, Trends & Issues in Crime and Criminal Justice, siger: „Den pædofile føler sig seksuelt tiltrukket af børn. . . . Pædofili indbefatter næsten altid forbrydelser i form af seksuelle overfald, uterlighed og lovovertrædelser der har forbindelse med børneporno.“
Kvalmende rapporter om netværk af pædofile som begærligt udnytter børn seksuelt, strømmer ind fra hele verden. Ofrene er både smådrenge og småpiger. Lokket af skruppelløse mænd bliver de seksuelt misbrugt og derefter enten truet, eller de bliver overøst med gaver i et forsøg på at få dem til at blive i „klubben“. De mænd der planlægger og udfører disse forbrydelser, har ofte ledende stillinger i samfundet og handler endda undertiden med politiets og retsvæsenets vidende og beskyttelse.
Præsters seksuelle misbrug af børn har også vakt stor harme hos mange. Nyhedsrapporter fra hele verden viser hvor meget præsternes misbrug af børn — som undertiden endog begås i Guds navn — har grebet om sig. For eksempel havde en domfældt anglikansk præst sagt til sit tiårige offer at „Gud talte gennem ham [præsten], og at alt hvad han eller drengen gjorde, var i orden eftersom det var noget Gud syntes om“.
I Australien kommenterede en anmeldelse af bogen The Battle and the Backlash: The Child Sexual Abuse War det misbrug der begås af præster og andre i betroede stillinger. I anmeldelsen hed det at de involverede organisationer synes at være mere optaget af at begrænse skaden på deres eget omdømme og beskytte sig selv end af at beskytte værgeløse børn.
Et barn nærer som regel uforbeholden tillid til voksne. Hvis denne tillid svigtes, kan det have en ødelæggende virkning på det troskyldige barns sind. I publikationen Child Abuse & Neglect står der: „I dag forbindes personer og steder der tidligere var ensbetydende med sikkerhed og tryghed, med fare og frygt. Barnets verden er blevet mindre forudsigelig og kontrollerbar.“
Nogle af de børn der er blevet misbrugt, måske gennem mange år, har langt senere som voksne udviklet sociale og psykiske problemer. Grunden til at dette tillidsbrud er så ødelæggende, er at man har udnyttet et barn netop fordi vedkommende er et barn. Mange børn der bliver misbrugt, fortæller det dog aldrig til nogen, hvilket børnemisbrugere ofte sætter deres lid til.
I de senere år er der blevet fremlagt så mange vidnesbyrd om børnemisbrugets globale udbredelse at problemet ikke længere kan benægtes eller ignoreres. De fleste er imidlertid enige om at det at afskaffe børnemisbrug er en kæmpemæssig opgave, og som vi har set findes der kun én løsning på problemet:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=685784