Orienteret mod Krishna
Ofte hører man indvendingen, at hvis der var en almægtig, alkærlig Gud, så ville Han ikke tillade al den ondskab og lidelse, der foregår i verden. Men den ide er der intet hold i, hvis man tænker sig om. Hvad er alternativet? Skal Gud afskaffe sjælens fri vilje og tvinge den til at være god? Hvis Gud gjorde det, ville folk også brokke sig over det. En almægtig, kærlig Gud, vil netop tillader de rebelske sjæle, der har vendt sig bort fra Ham, at gøre hvad de har lyst. Han har givet dem en fantasiverden (den materielle verden) hvor de kan spille Gud.
Krishna har designet den materielle verden som et sted, hvor sjælen kan lide eller nyde i forhold til sine handlinger. Han har endog givet os den kundskab, der skal til, for at lave et paradis på jorden. Det er således ikke Hans skyld, når folk nægter at følge Hans instruktioner og i stedet laver planeten om til et helvede for flertallet af de levende væsener, der bebor den.
Denne materielle verden er et handlingsfelt for de sjæle, der har vendt sig bort fra Krishna. Verden er blevet givet af Ham. så de faldne sjæle kan søge afløb for deres ønsker om at imitere Krishnas position som den højester nyder og højeste hersker. Lidelse opstår, når det levende væsen lader hånt om moder natur og forbryder sig mod hendes (Guds) love. Velvære og harmoni opstår, når man samarbejder med naturen. Den lidelse eller lykke, man kommer ud for i livet, har intet at gøre med, hvad man tror på - om man er ateist, kristen eller hindu. Det har udelukkende at gøre med ens mentalitet og hvordan man handler, hvilket er et mønster, der er blevet dannet over utallige liv.
Det levende væsen er her for at lære at rette sig efter Guds love. Hvis der ingen lidelse var, ville det levende væsen ikke forstå, at det havde gjort noget galt. Heraf karmaloven, der siger at den lidelse man påfører andre levende væsener kommer tilbage til en selv. Hvis man lider nu, ved man altså at man har lavet noget lort i fortiden. Karma-loven er med andre ord et samspil med den fri vilje og skæbnen.
Gennem sine handlinger former man sin egen skæbne og mentalitet. Den lidelse eller lykke, vi oplever lige nu, er et resultat af handlinger, vi har begået i fortiden helt tilbage til tidligere liv. Og de handlinger vi udfører lige nu, vil forme vores fremtidige lykke eller lidelse.
Udover denne dualitet af godt og ondt, der hersker i den materielle verden, kan man også vende sig mod Krishna og stræbe tilbage mod transcendensen eller det åndelige plan, hvilket er absolut og fri for dualitet. Når man opgiver sine selviske handlinger og i stedet udfører dem for at tjene Krishna, får man ingen reaktioner på disse handlinger, hverken gode eller dårlige, men man får til gengæld kontakt med sin oprindelige
åndelige natur af evighed, viden og glæde.
Hvis man handler selvisk, enten godt eller ondt, fromt eller syndefuldt, så vil man blive tvunget til at opleve resultatet i form af lykke eller lidelse eller en blanding. Det er kun ved at overføre sine ønsker fra at være selvisk orienterede til at være orienterede mod Krishna, at man kan bryde ud af cyklusen af gentagen fødsel og død, og således blive frigjort for sine karmiske bånd.
Krishna siger:
Man er nødt til at udføre sine handlinger som en ofring til Vishnu, ellers vil disse handlinger forårsage trældom i denne materielle verden. Udfør derfor dine foreskrevne pligter for at behage Ham,O Kuntis søn, for på den måde kan du altid forblive fri for trældom. (Bg 3.9)
Krishna har designet den materielle verden som et sted, hvor sjælen kan lide eller nyde i forhold til sine handlinger. Han har endog givet os den kundskab, der skal til, for at lave et paradis på jorden. Det er således ikke Hans skyld, når folk nægter at følge Hans instruktioner og i stedet laver planeten om til et helvede for flertallet af de levende væsener, der bebor den.
Denne materielle verden er et handlingsfelt for de sjæle, der har vendt sig bort fra Krishna. Verden er blevet givet af Ham. så de faldne sjæle kan søge afløb for deres ønsker om at imitere Krishnas position som den højester nyder og højeste hersker. Lidelse opstår, når det levende væsen lader hånt om moder natur og forbryder sig mod hendes (Guds) love. Velvære og harmoni opstår, når man samarbejder med naturen. Den lidelse eller lykke, man kommer ud for i livet, har intet at gøre med, hvad man tror på - om man er ateist, kristen eller hindu. Det har udelukkende at gøre med ens mentalitet og hvordan man handler, hvilket er et mønster, der er blevet dannet over utallige liv.
Det levende væsen er her for at lære at rette sig efter Guds love. Hvis der ingen lidelse var, ville det levende væsen ikke forstå, at det havde gjort noget galt. Heraf karmaloven, der siger at den lidelse man påfører andre levende væsener kommer tilbage til en selv. Hvis man lider nu, ved man altså at man har lavet noget lort i fortiden. Karma-loven er med andre ord et samspil med den fri vilje og skæbnen.
Gennem sine handlinger former man sin egen skæbne og mentalitet. Den lidelse eller lykke, vi oplever lige nu, er et resultat af handlinger, vi har begået i fortiden helt tilbage til tidligere liv. Og de handlinger vi udfører lige nu, vil forme vores fremtidige lykke eller lidelse.
Udover denne dualitet af godt og ondt, der hersker i den materielle verden, kan man også vende sig mod Krishna og stræbe tilbage mod transcendensen eller det åndelige plan, hvilket er absolut og fri for dualitet. Når man opgiver sine selviske handlinger og i stedet udfører dem for at tjene Krishna, får man ingen reaktioner på disse handlinger, hverken gode eller dårlige, men man får til gengæld kontakt med sin oprindelige
åndelige natur af evighed, viden og glæde.
Hvis man handler selvisk, enten godt eller ondt, fromt eller syndefuldt, så vil man blive tvunget til at opleve resultatet i form af lykke eller lidelse eller en blanding. Det er kun ved at overføre sine ønsker fra at være selvisk orienterede til at være orienterede mod Krishna, at man kan bryde ud af cyklusen af gentagen fødsel og død, og således blive frigjort for sine karmiske bånd.
Krishna siger:
Man er nødt til at udføre sine handlinger som en ofring til Vishnu, ellers vil disse handlinger forårsage trældom i denne materielle verden. Udfør derfor dine foreskrevne pligter for at behage Ham,O Kuntis søn, for på den måde kan du altid forblive fri for trældom. (Bg 3.9)