Opgivet livet og titlen på emnet

Hvordan skal man starte ?
Jeg hedder Kent. Jeg er født 1988 den. 29 Marts.
Jeg har en mor, Helle og lever uden en far.
Min far har jeg baseret på en løgn. Løgnen er han var succesfuld og døde i en ulykke i holland da jeg var 3. Den rigtig side af historien er min far gik i seng med min mor da hun var 15 og han gik fra hende da hun fik mig. Jeg har ingen kontakt til han overhovedet udover et billed som jeg har set 1 gang hele mit liv.
Mine første år af mit liv var gode som et barn kan ha det. Jeg var en meget forkælet dreng som fik hvad jeg peget på. Jeg behandlet min mor af lort til og gør det stadig og kan ikke sige andet end jeg prøver at la vær men mit liv er bygget så forkert.
Jeg elsker min mor selvom jeg ikke føler jeg får nok kærlighed af hende. Hun er sprang ud af skabet da jeg var 12-13 år. Husker det tydeligt hun sagde det påvej hjem i bilen fra Bilka. Jeg havde det svært med det men lært hurtigt at respektere det og fik et andet synspunkt på lesbiske og bøsser. Eller er det bare en facade jeg skjuler igen?
Jeg var ordblind indtil 6-7 klasse hvor jeg så efter egen mening skriver helt fint. Nu er jeg så ufattelig dårlig til matematik. Biologi og Fysik er ukendte fag for mig.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det her til at funge men nu kommer tidlinien ind.
jeg gik på Nørre-Snede Kommunale Skole indtil slutningen af 6 klasse. Jeg har fra slutning af 4 klasse pjækket rimelig meget fordi jeg havde problemer med maven. Derefter lærte jeg computeren at kende og følte jeg kunne gemme mig foran den og interesse for uddannelse hva langt mindre end min interesse for computeren. Jeg chattede og byggede endnu en løgn om mig selv faktisk et helt liv.
Min mor hoppede jo ud som lesbisk og derfor fandt hun sig en kæreste som jeg aller først fordraget og behandlet som lort. Jeg var jo ikke centrum mere. Min mor og hende bestemt så at flytte til randers uden rigtig at høre mig først før de havde bestemt sig.
jeg startede på en skole hvor jeg sagde til mig selv jeg vil begyndte på et nyt liv og få en uddannelse. Det var ikke det rigtige tidspunkt at sige det for jeg blev mobbet og følte mig truet på den skole af mine klasse kammerater. Derfor pjækkede jeg igen og hjemme havde jeg min mors kæreste som jeg blev bedre og bedre venner med. Jeg følte hun var min mor som tog sig af mig. Hun havde regler men stadig ga hun mig den kærlighed jeg havde brug for.
Skole året hva slut og begyndte i 7. klasse på en anden skole i randers. Det var slet ikke bedre. Jeg blev "spøgelset" som hva for bleg. Jeg mistet min oldefar om vinteren og mistede derfor min far og oplevede for første gang at miste en i familien.
Det gavnede ikke meget og startede så på en "anstalt" hvor børn som ikke kan eller laver for meget ballade kommer ud og bare at sidde. Jeg forsænket mit liv endnu mere.
Jeg startede næste år i 8 klasse på en Efterskole. Det var livet. Jeg fik venner igen som jeg følte havde samme problem som mig og det var bare livet. Jeg var glad men stadig hva der de problemer. Jeg forspildte hele mit år på at være en klovn, lave skade på mig selv for sjov, Ikke gå til timer og sad foran computer og så film med mine venner.
Ligenu kan jeg ikke huske så meget men jeg kan huske hvordan det endte.
Jeg havde problemmer med at kommunen ville betale min fri plads på skolen da vi havde flyttet til Esbjerg. Vi sendte en meddelse om de ikke nok kunne betale for mit næste år og om jeg kunne få nogen støtte timer 9 timer om ugen. Det var kravet for at starte der. De fik brevet før sommerferien begyndte. Vi fik svar igen 2 uger efter sommerferien at de ikke ville betale for mere end 2 timer. Det kunne skolen ikke bruge til noget og jeg sidder nu her. Vi har prøvet at anke sagen men jeg kan ikke komme op på skolen da i har problemer og lukker til næste år.
Før sommerferien skal det siges jeg flyttede hjem til mine bedsteforældre for at bo så det kunne være muligt og nemmere for mig at gå på den skole. De bor bare i min gamle by Hampen og jeg føler ikke jeg har nogen venner jeg kan tilknytte mig til. Og jeg tør ikke gå ud for en dør her og bare sige hej til dem. bange for at blive afvist eller ved det ikke.
Vi har så fundet ud af jeg måske lider af adhd : kig evt. www.adhd.dk og det hva måske mine lidelser bag at jeg havde indlærings evner. Så til Januar skal jeg ha en test og se hvad de så gør.
Jeg har lige snakket med kæresten om det her. Hun siger jeg kun bruger min tid på computeren. Rigtigt jeg sidder her og går ikke ud for en dør. Jeg bygger en facade for mig selv herforan skærmen som for hverdag bliver dårligere.
Jeg snakker ikke med min familie om mine problemer for jeg føler ikke de vil forstå mig og jeg føler min familie ikke er tilknyttet til mig eller kender mig. De fordømmer mig bare. Som alle gør. Jeg snakker ikke med mine venner fra efterskolen mere. Jeg snakker ikke med nogen stortset udover dem jeg spiller computer med.
Jeg vil ha hjælp. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg starter på en Produktionsskole her til 4. Januar men er bange for jeg bliver mobbet igen. Jeg kan ikke klarer det mere. Jeg tænker i hele tiden på selvmord men er ikke stærk nok til det som jeg mindre stærk til at kæmpe for mit liv.
Ingen ved det her udover i som er her på sol debat og har taget jer tid til at læse den her meget forvirret indlæg.
Jeg føler ikke der er håb. Og sig ikke "Man kan hvad man vil" For jeg ved ikke hvad jeg vil eller hvad jeg skal.. Jeg er forvirret på livet.

Mit hjerte bløder for dig. Du er for ung til at klare de problemer selv. Og nej, du kan ikke bare tage dig sammen, for det er ikke det det handler om.
Jeg synes du skal tage kontakt til din læge, og få en henvisning til en psykolog. Du har behov for at tale med én der kan give dig de rigtige værktøjer til at tackle din hverdag. Prøv evt. også at få din mor og hendes kæreste med, det ville måske sætte nogle ting på plads for Jer.
Jeg sendte selv min datter til psykolog, da hun var i din alder fordi hun fik tanker og ideer, som jeg ikke følte jeg kunne hjælpe hende med. Det gjorde, at hun fik snakket om nogle ting, som jeg aldrig ville have fundet ind til. Og i dag har hun det rigtig godt, hun har fået åbnet op for sig selv, og har fået nogle rigtig gode venner.
Med hensyn til prod. skolen, synes jeg det er en rigtig god idè. De elever der går der, er for det meste ude over folkeskolemobbestadiet, og du vil temmelig sikkert få nogle gode venner der.
Håber, at det er en større prod.skole, hvor du har mulighed for at beskæftige dig med nogle ting, der interesserer dig.
Kan du have en rigtig god jul, og pøj pøj fremover

Det er ik altid de er over det stadie.

Jeg synes han skal lære at spille klaver og interesere sig for den klassiske del af musikken
Bare det at kunne spille noget af Beethoven påklaver giver selvtillid

Det er bare svært at kontakt min læge. For det første kender ikke nummer. Jeg kan ikke rigtig sige det til familien.
Jeg har også tænkt dem at vise dem det her indlæg. Men tør ikke da de nok misforstår mig og min mor er god til at sige jeg misforstår ting. Hun mener intet ondt i det.
Men min familie efter min mening lever bag en facade. Mine bedstemor f.eks hvis hun har noget på hovedet kan hun ikke se om jeg har det dårligt.
F.eks hun kom ned her før ligeefter jeg har snakket med kæresten og var mega trist og nikkede bare til hende mens hun snakkede om familie kom sammen her på søndag. Og smilede og grinede over det var flæskesteg eller et eller andet kød. Jeg føler min familie er en facade.
Jeg tager kun med fordi min kæreste mener jeg ikke har noget liv udover computeren. Jeg elsker mine kæreste. Hun var min ven på min efterskole. Hun betyder mere end noget andet for mig. Hun kender mig. Det var hende der åbnet min facade. Ligenu hader jeg hende for det men ved det er godt inderst inde. Eller?

Min interesse er stor for musik. Jeg har faktisk tænkt at få mig et trommesæt. Men fordi jeg ikke har plads og mangle på penge. Så må jeg bare spille luft trommer :/

Har din kæreste ikke kontakt til nogen fra jeres efterskole endnu? hvad om i sammen inviterede nogle af dem på besøg, så vil du kunne genetablere kontakten. Og venner er en bedste støtte du kan få til at komme igennem det her (men enig i at du bør kontakte læge eller lignende, hvad med at finde et sted på nettet hvor du kan finde hjælp).

Min kæreste er ved at få en lejlighed da hun skal i gang med studier så hun får "måske" en lejlighed" i århus så jeg kan begynde at besøge hende. Da hun bor hjemme hos sin mor er det lidt svært da der ikke er plads til jeg kan overnatte. Hun bor i Viborg og jeg bor i en lille by som ligger 70 kilometer herfra.
Jeg skal så besøge en af mine gamle venner fra århus her til januar og op til en af mine venner her nytår. Men det er ikke nok ligesom
Hvis du kender et sted udover den her debat. Så er du velkommen til at smide et link.

Jeg tror det ville være en god idé med en psykolog. Har du ikke et sygesikringbevis? Din læges nummer står nemlig på det.. Ellers kan du nok finde et nummer i en telefonbog på det nærmeste sygehus og så kan de hjælpe dig. Du kunne evt. tage din kæreste med i stedet for din mor, når din kæreste nu er mere forstående..

Det at du "snakker" med andre herinde, viser at du har viljen til at gøre noget ved det.
Hold fast i den ånd, og arbejd stille og roligt videre. Jeg tror på du klarer det. 8O)

Kære Anonym,
Det er lidt forvirrende hvem anonym, der er hvem. Altså den anonym med klaveret og trommerne og så anonym dig. Jeg forstår ikke rigtigt det med Bethoven, men det er sikkert ment godt. Nå, Anonym med "problemerne". Du lyder ellers ikke som een der ikke kan finde ud af det, synes jeg. Der er ikke meget forskel på din historie end så mange andres. Jeg kan da godt forstå der er forvirrende aspekter i hele sammenhængen, men du lyder da som en kvik, tænkende og reflekterende ung, som efter min mening, ikke har gjort noget andre unge ikke også gør. Alene det at være ung, kan da være temmelig forvirrende, specielt i dag. Du skal bare holde af dig selv, som du er med de mulighedder og perspektiver du har i fremtiden. Du er altså ikke umulig eller "underlig" synes jeg. Du kan da se at andre unge i mange sammenhæng har det lige som du. Jeg ved ikke hvad jeg ellers kan sige til dig endsige råde dig til, men der er måske noget her du kunne tænke på. Det du har, altså det du står for, som den person du er, det er ikke så tosset. Der er fremtidsmulighedder i dig, det kan jeg mærke. Måske ved du ikke hvor meget "power" du har, men ofte har man recourcer, som man ikke er klar over. Der er i hvert fald een ting du kan gøre. Accepter dig selv som du er. Du er ikke et dårligt menneske og du er ikke anderledes end så mange andre. Nogen har det på den ene måde, andre har det på den anden måde. Altså accepter dig selv og sig til dig selv: Jeg er den jeg er, med de fremtidsmulighedder jeg har, jeg vil glæde mig til at hvad fremtiden muligvis har at byde på til mig og så anlæg du bare en afventende possition samtidig med, at du går igang med de interesser eller den uddannelse du taler om. Altså sig til dig selv: Det skal nok gå alt sammen. Så vil jeg lige sige een ting til dig her til sidst, som jeg tænkte på da jeg læste dit indlæg. Du skriver godt. Du er god til at fortælle. Vidste du det? Måske er der en "forfatter" eller journalist gemt i dig! Tænk over det.
Meget venlig hilsen
Enoch

Jeg ved jeg vil videre. Men ikke som hvad. Jeg er ufattelig dårlig til matematik. Systemerne er en vej som skiller sig i flere og alle videre til vejen "ukendt beskrivelse find selv udaf det"
Jeg tror det er pågrund af det adhd. Det gør at min indlæringsevne er meget sværg. Men ja jeg har vist jeg kan lærer. Jeg lærte fra at være total ordblind til at kunne skrive perfekt på et år. Jeg kan endda skrive bedre end det men mangler energien og tålmodigheden. Jeg farer ud af vejen på dette tastatur men kommer ingen vejne alligevel.
Jeg ville gerne tilføje mit "alias" men den smider mig bare til startsiden. Men hvad jeg kan se er min mail i hver indlæg jeg laver.
Men til uddannelsen igen. Hvad kan jeg blive som intressere mig? Og hvor skal jeg begynde❓Jeg kan intet uden min 9. klasse eksamme også derfor jeg sidder her. Hvad skal jeg gøre uden den? Jeg har mine forventninger. Gå på prod.skole i 1 år som er maks og derefter vente lidt under et år og så starte på VUC i Vejle. Voksen Udannelse Central. Men hvad nu hvis det heller ikke går?
jeg har brug for et sted hvor jeg kan blive informeret om uddannelser da jeg ikke har nogen Vejleder. Og til næste år er jeg ikke Skole pligtig mere af hvad jeg fik af vide sidste gang jeg snakkede en på kommunen.

tal med læger og alt muligt kan jo kun anbefales. Men når du føler dig svigtet og alle de andre ubehagelige følelser, så lyt til noget musik, det hjælper. Kendte en som ville til at begå selvmord, men så lyttede han til Fade to black, også lod han vær. Metallica - Fade to black, prøv den

Musik Computer og Tv lukker mine tanker ude. Men det er hverdag vi snakker om. Metallica - Fade to Black er smuk. Mange af deres sange er gode.
Jeg har bare brug for at komme videre. At kunne sige. Jeg ved hvad jeg kan blive og jeg er stener sikker på at blive det. At sidde her foran computeren resten er mit liv er en realistisk mareridt.
Men nu du siger Fade to Black. Jeg vil hører den :)

Kære du
Du har et godt overblik over din situation, og du kan se, at den er helt gal for dig. Et eller andet sted må der være en voksen, måske en tidligere efterskolelærer, en på børne- ungerådgivningen eller i din kærestes familie, som du har tillid til. Måske din egen læge, de er ofte gode at snakke med. Sig, at du trænger til hjælp. Fortæl hvordan det hele er gået i kludder, og fortæl det som du har beskrevet her. Du må ikke gå alene med alle dine tanker, og slet ikke når du har selvmordstanker. Der er også forskellige telefonlinjer bla. selvmordslinjen, hvor du kan finde en voksen at tale med. Bare gør det!
Held og lykke, der ER hjælp at finde der ude.

Jeg takker for forslagene Enoch jeg vil prøve dem.
Jeg er ikke så meget med det med spejlet. Skal jeg rose mig selv? Jeg kan godt se det måske hjælper for nogen men jeg har kun set det i dårlige film og må indrømme det har ikke faldet mig ind før. Undskyld hvis jeg tager det for negativt.
Jeg sys så især det med Matematikken er godt. Jeg skal bare ha det proppet ind i min hverdag. Jeg var ikke van til lave lektier. Jeg glemt dem i hele tiden ligeså meget som jeg glemte systemerne. Og i timerne sov jeg ligemeget om jeg havde sovet hele natten eller hva oppe hele natten. Det nyttede lige meget. Systemerne hva så svære at jeg faldt i søvn. Dansk hva så noget nemmere at holde sige vågen til. Ligesom min hjerne koger over og slukker :(
Men jeg vil allerede nu prøve at sætte mig ned og lave det som du sagde med matematikken.
Jeg kan kun sige tak til dig og tak til alle de andre som har gidet mig den hjælp jeg havde brug for.
Jeg vil på mandag prøve at få fat i en psykolog.
Og kæresten. Vi er venner igen og jeg er mere lykkelig med hende end som før.

Kære gode ven, Anonym,
Nu skal du bare høre. Du har et hjerte af guld inde i dig. Du skal slet ikke tænke på alle de ting, som du iflg. regler og normer ikke har kunne "leve op til". Hvis du læser bøger om store forfattere, eller de beskriver deres barndom og nogen gange deres ungdom, så vil du kunne genkende dig selv i deres historie og liv. Ja, sådan er det. Sådan en person som dig, du har "guldet" inde i dig. Du har glæde inde i dig og du har en uudtønmmelig "kilde" til spændende oplevelser og "historier". Mange gange får man først værdierne frem, når man hemningsløs begynder, at give. Der er så meget man kan give og en af de ting, som er meget vigtig her, er at give lidt "varme". Der skal ikke så meget til. En lille "høflig" gestus eller et lille forsigtigt smil, det kan undertiden sætte et dybt spor, som man senere selv vil "høste" glæde fra. Tit og ofte når vi er sammen i vores "fritid" bruger vi mange gange tiden til "sjov" og småting uden rigtigt, at tænke over hvad vi siger eller gør. Der kunne man godt gå ind og tage en "styring" på de situationer, som man derefter kan have meget sjov ud af. Det kalder jeg "Rollespil". Man kan lave Rollespil over utallige emner, der strækker sig lige fra, at efterligne andres måde at tale på eller gå på eller opfinde noget. Man kan også gætte situationer eller historiske eller nutidige personer ved at "gætte en grimasse". Eller man kan lave rollespil om sig selv. Hvis man er opmærksom på, at man sover i timen, som du skriver eller de "unoder" man har lavet ( vær sikker på, at både jeg selv og alle andre har gjort det samme) så, kan man lave rollespil om sig selv, hvor man udpiner en situation og spiller sig selv i den "uheldige" situation og der skal man ikke tage sig selv alt for højtidelig, men bare kunne grine af sig selv også. Du ved, en "klovn" kan godt have lidt personlige problemer at slås med og være ked af det indvendig, men "på scenen" der griner alle og ham selv inklusiv.Jeg synes du tænker godt over tingene og det er en forudsætning. Fortsæt du bare med at være dig selv, og gå så ind og gør noget ved de ting som du selv kan overskue. Lidt efter lidt vil du se, at du kan mere end du tror. Du skal blot begynde med små ting og "vinde sejre" der. Nå, du ved ikke rigtigt med det der med spejlet. Ja, det er også en speciel oplevelse og man kan godt sige, at her kan problemer godt ligge "begravet". Så, hvis jeg må "presse " dig lidt, så gør det. Se på dig selv i spejlet og sig til dig selv. Jeg kan faktisk godt lide mig selv. Jeg er klar over jeg har nogle "problemer" ( unoder), men jeg ved også at det har andre også. Sig til dig selv når du kikker på dig selv i spejlet, at du holder af den person som er dig. Er du klar over, hvor vigtig en person du faktisk er? Vent du bare og se. Du vil blive overrasket. Husk nu, at du har ikke propblemer større end andre.Nogle er bare bedre til at skjule sig end du er. Du er ærlig omkring dig selv, sig det til dig selv. Hold dig selv om hovedet med begge dine hænder og mærk dig selv, at det er dig. Den person som faktisk er aller vigtigst i dit liv. Den person,som på eet eller andet tidspunkt skal udrette noget, både for dig selv, men også for andre. Kære Anonym jeg sender dig anerkendene tanker og jeg ved du skal nok komme igennem, stol du bare på det. Held og lykke med matematik-spillet. Det glæder mig du har lidt succes i øjeblikket, det er godt. Nogen gange er det særligt godt, medens andre gange kan man godt komme lidt ned i kulkælderen, men man kommer op igen. Viljen til sejr.
Glædelig Jul til dig og dine og et godt og spændende Nyt År 2005, Held og lykke til dig.
Meget venlig hilsen
Enoch.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke helt kan sige: det kender jeg godt...! for det gør jeg ikke... Kun noget af det. jeg har fucking mange problemer... Sidder og skærer i mig selv stort set hver dag,men hva hjælper det? Jeg har haft anoreksi og spiser stadig ikk meget.... men hvor vil jeg hen med det her? Jo, hvis du har brug for at snakke, så skriv til min mail: lamaelsker@sol.dk
Jeg hedder ann er 14( snart 15) 1.54 høj og vejere 37 kg.. spændende hva?? haah... men gør det hvis du får brug for det... Knus..!

hej,, jeg synes det er en underlig ting da jeg selv er skraldespands musiker og har hørt mange klager om hvor vidt folk kan lide min musik. JEg spiser nemlig tit ketchup og laver folde-ud kalendrer med fugle høm hømmer og andre delikate spise arter.. for jeg er en kok som bruger min skraldespand til krøllede urter og urte the med ekstra koffein. Nemlig ja for jeg er flypilot som jeg sagde før og min ven er glad haaaawdi hooo :P