OLDTIDENS HISTORIE - Sammenligning med BIBELEN
Vi har set hvorfor mange af de ægyptiske beretninger er fuldstændig tavse om Israels folks udgang af Ægypten og om de ægyptiske elitetroppers undergang i det røde hav. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1112327#1112327 Var de andre af oldtidens historiske beretninger ligesom de ægyptiske? Betragt et eksempel fra den assyriske historie. Bibelen fortæller om assyrerkongen Sankeribs indfald i Juda i Ezekias' regeringstid. Mange befæstede byer i Juda blev indtaget. Kong Ezekias betalte tredive guldtalenter og 300 sølvtalenter (en sum svarende til næsten 100.000.000 kroner i 2007) for at afsværge et angreb på hovedstaden. Sankerib forlangte dog stadig betingelsesløs kapitulation og truede Jerusalem. Men byen blev aldrig indtaget og ikke engang angrebet. Hvorfor ikke? Bibelen siger at Jehova på én nat bragte død over 185.000 assyriske soldater. (1 Kongebog 18:13-19:36) Hvor meget af denne beretning kunne man nu forvente at assyrerne ville medtage i deres historie?
Ved udgravninger har man fundet Sankeribs prisme (en sekssidet lercylinder), som indeholder den assyriske beretning om denne invasion i Juda. Hvad fortæller den? Vi læser i uddrag:
"Dernæst Judæeren Hizkijja, som ikke havde bøjet sig for mit (Sankeribs) åg, - jeg indesluttede 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser; jeg indtog dem ... 200150 mennesker ... førte jeg bort derfra og regnede som bytte. Jeg spærrede ham (Ezekiel) selv inde i hans kongestad Jerusalem som en fugl i et bur, ... 30 talenter guld 800 talenter sølv (og alle mulige værdifulde skatte) lod jeg føre efter mig helt til min herskerstad Ninive, og han sendte sine ryttere for at overbringe gave og gøre trælles gerning." (Babylonske og Assyriske Kongers historiske Indskrifter, oversat af O.E.Ravn, 1934, s.131-132)
Sankeribs version falder således sammen med den bibelske når der er tale om assyriske sejre. Han forhøjer antallet af sølvtalenter i byttet med 500 - noget man kan forvente - og taler om et meget stort antal fanger. Professor Olmstead udtaler sig om sin bedømmelse af assyrisk ærlighed i sådanne sager og siger:
" ... når Sankerib fortæller os at han ... fra Juda tog ikke mindre end 200.150 fanger, og det til trods for at Jerusalem selv ikke blev indtaget, kan vi trække de 200.000 fra som et produkt af den assyriske historieskrivers livlge fantasi og regne med at de 150 ligger en del nærmere det antal der virkelig blev taget til fange og ført bort." (Assyrian Historyography, s.7-8)
Læg mærke til at Sankerib ikke giver nogen forklaring på hvorfor han ikke indtog Jerusalem. Han går endog så vidt som til at hævde at han tillidsfuldt tog tilbage til
Assyrien blot med et løfte fra Ezekias om at betale. Forhenværende Professor i semitiske sprog Ira M.Price siger rent ud:
"Denne rækkefølge i begivenhederne ligner en camouflage der skal dække over noget han ikke ønsker at nævne." (A New Standart Bible Dictionary, Funk and Wagnalls, 1936, s.829)
Om det vældige tab af soldater nævnes intet. Er det hvad vi kunne forvente? Professor Jack Finegan skriver i sin bog Light from the Ancient Past:
"I betragtning af den almindelige pralende tone som præger assyrerkongernes inskriptioner, ... kan man næppe forvente at Sankerib skulle have berettet om et sådat nederlag." (1964, s.178)
Igen spørger vi: Er det så meget anderledes i dag?
Med hensyn til ærlig historieskrivning var babylonierne og perserne ikke meget anderledes end oldtidens ægyptere og assyrere. Tag blot ét eksempel: Det persiske digt om Nabonid. Assyriologen A.Leo Oppenheim beskriver det, sammen med "Kyros' cylinderindskrift", som en "forvrænget skildring af hele Nabonids regeringstig", og professor Olmstead kalder det "bevidst propagande"; det fortæller imidlertid hvad man gjorde ved Babylons historiske beretninger efter at Kyros havde erobret byen. Den rekonstruerede tekst lyder:
"Han (Kyros) nedrev de kongelige (Nabonids) [emblemer] ... helligdommene slettes hans (Nabonids)navnetræk. Hans (Kyros) lod ild opbrænde [alt det som Nabonid havde op]ført." (Babylonske og Assyriske Kongers historiske Indskrifter, s.225)
Kan vi da forvente at de babyloniske beretninger er fuldstændige?
Da man nu fulgte denne praksis, er det da så mærkeligt at navnene på personer der nævnes i Bibelen, som for eksempel Daniel, hans tre hebraiske venner, eller jødinden Ester der blev dronning af Persien, ikke findes i oldtidsrigernes historiske beretninger? Husk at disse beretninger sædvanligvis blev samlet og ført af præstelige skrivere, som i mange tilfælde modarbejdede jødernes religion. Det ville derfor være mærkeligt om jødernes navne og gerninger blev holdt i minde eller fik lov til at stå i beretningerne. Dette gælder endog navnene på visse konger der viste jøderne gunst, som for eksempel mederen Darius. (Daniel 6:1-28)
Der er derfor ingen grund til at tvivle på den bibelske historie blot fordi nogle navne eller begivenheder ikke nævnes i andre gamle beretninger.
Ved udgravninger har man fundet Sankeribs prisme (en sekssidet lercylinder), som indeholder den assyriske beretning om denne invasion i Juda. Hvad fortæller den? Vi læser i uddrag:
"Dernæst Judæeren Hizkijja, som ikke havde bøjet sig for mit (Sankeribs) åg, - jeg indesluttede 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser; jeg indtog dem ... 200150 mennesker ... førte jeg bort derfra og regnede som bytte. Jeg spærrede ham (Ezekiel) selv inde i hans kongestad Jerusalem som en fugl i et bur, ... 30 talenter guld 800 talenter sølv (og alle mulige værdifulde skatte) lod jeg føre efter mig helt til min herskerstad Ninive, og han sendte sine ryttere for at overbringe gave og gøre trælles gerning." (Babylonske og Assyriske Kongers historiske Indskrifter, oversat af O.E.Ravn, 1934, s.131-132)
Sankeribs version falder således sammen med den bibelske når der er tale om assyriske sejre. Han forhøjer antallet af sølvtalenter i byttet med 500 - noget man kan forvente - og taler om et meget stort antal fanger. Professor Olmstead udtaler sig om sin bedømmelse af assyrisk ærlighed i sådanne sager og siger:
" ... når Sankerib fortæller os at han ... fra Juda tog ikke mindre end 200.150 fanger, og det til trods for at Jerusalem selv ikke blev indtaget, kan vi trække de 200.000 fra som et produkt af den assyriske historieskrivers livlge fantasi og regne med at de 150 ligger en del nærmere det antal der virkelig blev taget til fange og ført bort." (Assyrian Historyography, s.7-8)
Læg mærke til at Sankerib ikke giver nogen forklaring på hvorfor han ikke indtog Jerusalem. Han går endog så vidt som til at hævde at han tillidsfuldt tog tilbage til
Assyrien blot med et løfte fra Ezekias om at betale. Forhenværende Professor i semitiske sprog Ira M.Price siger rent ud:
"Denne rækkefølge i begivenhederne ligner en camouflage der skal dække over noget han ikke ønsker at nævne." (A New Standart Bible Dictionary, Funk and Wagnalls, 1936, s.829)
Om det vældige tab af soldater nævnes intet. Er det hvad vi kunne forvente? Professor Jack Finegan skriver i sin bog Light from the Ancient Past:
"I betragtning af den almindelige pralende tone som præger assyrerkongernes inskriptioner, ... kan man næppe forvente at Sankerib skulle have berettet om et sådat nederlag." (1964, s.178)
Igen spørger vi: Er det så meget anderledes i dag?
Med hensyn til ærlig historieskrivning var babylonierne og perserne ikke meget anderledes end oldtidens ægyptere og assyrere. Tag blot ét eksempel: Det persiske digt om Nabonid. Assyriologen A.Leo Oppenheim beskriver det, sammen med "Kyros' cylinderindskrift", som en "forvrænget skildring af hele Nabonids regeringstig", og professor Olmstead kalder det "bevidst propagande"; det fortæller imidlertid hvad man gjorde ved Babylons historiske beretninger efter at Kyros havde erobret byen. Den rekonstruerede tekst lyder:
"Han (Kyros) nedrev de kongelige (Nabonids) [emblemer] ... helligdommene slettes hans (Nabonids)navnetræk. Hans (Kyros) lod ild opbrænde [alt det som Nabonid havde op]ført." (Babylonske og Assyriske Kongers historiske Indskrifter, s.225)
Kan vi da forvente at de babyloniske beretninger er fuldstændige?
Da man nu fulgte denne praksis, er det da så mærkeligt at navnene på personer der nævnes i Bibelen, som for eksempel Daniel, hans tre hebraiske venner, eller jødinden Ester der blev dronning af Persien, ikke findes i oldtidsrigernes historiske beretninger? Husk at disse beretninger sædvanligvis blev samlet og ført af præstelige skrivere, som i mange tilfælde modarbejdede jødernes religion. Det ville derfor være mærkeligt om jødernes navne og gerninger blev holdt i minde eller fik lov til at stå i beretningerne. Dette gælder endog navnene på visse konger der viste jøderne gunst, som for eksempel mederen Darius. (Daniel 6:1-28)
Der er derfor ingen grund til at tvivle på den bibelske historie blot fordi nogle navne eller begivenheder ikke nævnes i andre gamle beretninger.