Når veninden bliver mor...

Jeg er i den situation, at min gode veninde fødte en dejlig lille søn for fire uger siden...hendes første barn. Vi bor i hver vores landsdel, så meget af vores kontakt foregår via tlf., sms og mesenger, men jeg var naturligvis på barselsbesøg en uge efter fødslen. De første 14 dage holdt jeg mig ellers lidt i baggrunden, da de nye forældre jo lige skulle have lidt tid for sig selv osv. Heldigvis var fødslen overstået på bare 2 timer og min veninde tog hjem fra sygehuset efter kun et døgn, så efter eget udsagn følte hun sig ikke specielt udmattet og træt.
Jeg har ikke så mange andre veninder end hende og vi er vant til at bruge hinanden, når vi har brug for det. Lige omkring fødslen slog min kæreste op og jeg var/er naturligvis helt nede, men dette fortalte jeg først veninden over en sms ca 3 uger senere - synes jo ikke, hun skulle bruge sine kræfter på det lige nu. Hun svarede aldrig på sms'en. Siden har jeg flere gange forsøgt at ringe til hende - ikke for at snakke om mig selv - men for at høre til hende og barnet, men hun har aldrig tid, da der altid er ét eller andet med babyen, der skal ordnes. Jeg er meget opmærksom på at finde den rigtige balance mellem at vise interesse og omsorg for hende, men også at give hende og kæresten en masse fred og ro med den lille. Har i de sidste to uger kun modtaget to hurtige sms'er, hvor der står at alt går godt - den lille er så sød, men ikke et ord om, hvordan det mon går med mig. Er faktisk ret skuffet, da jeg synes, hun er blevet kæmpe egoist af at blive mor...og jeg forventer ikke spor andet end et enkelt 'hvordan går det' tilbage, når jeg spørger hende. Har fuld forståelse for den træthed, hormonelle udsving osv. der følger med at blive mor...men jeg troede dog stadig, man kunne vise sin veninde bare en smule opmærksomhed engang imellem. Men nej, der står simpelthen BABY på alt og jeg må ærligt sige, at jeg tvivler på, at venskabet kan holde til det i længden.
Gode råd???

Der er rigtig mange ting, der ændrer sig, når man bliver mor. Hele verden drejer sig en halv omgang. Ens præferencer ændrer sig også. Umiddelbart vil jeg sige, at hvis ikke din veninde reagerer på nyheden om at din kæreste er skredet - eller svarer på dine sms'er - eller på anden måde viser interesse for dig og dit liv. Så kan det slf. godt være fordi hun har travlt med at være mor. Men at helt ignorere en veninde, tyder på at hun enten ikke gider jeres venskab - eller at hun ikke kan rumme noget som helst lige nu. Helt ærligt, så synes jeg du skal spørge hende. Lad hende selv fortælle, hvad der er galt. Det kan godt være, at hun er blevet så meget mor, at hun har svært ved at forholde sig til andre menneskers problemer. Særligt dem uden børn. Det er sygt i know - men jeg har set det før. Jeg er selv mor til tvillinger, og nok var mit liv kaos, da de blev født - og jeg ville ikke have kunnet lytte til en venindes problemer i 3 timer i streg. Men helt at ignorere en, jeg holder af - havde jeg aldrig gjort. Så jeg synes du skal bede din veninde om en forklaring. Og ikke godtage at man ikke kan sende en sms eller bruge fem min. på en opringning. Små børn sover meget..

Baby'er fylder enormt meget - børn fylder enormt meget :-) Derfor er din veninde så optaget af vidundret. Jeg syntes du skal bære over med hende, når "lillemanden" er SÅ ny har hun jo ikke det store overskud til ret meget andet end til sønnike - det er ham hun oplever hverdag (og hver nat), så hvad skal hun ellers fortælle om?
Ro på, søde, -Din veninde og hendes hjerne vender tilbage med tiden. Du kunne selv give hende noget indput fra omverdenen....

Kender selv et familiemedlem, der har født for nyligt. Vi ved at der er meget at klare til den faste rutine er indarbejdet. Vi har heller ikke hørt fra dette familiemedlem i 4-6 uger. Mange gange får det nybagte forældrepar afbrudt søvn og der er mange ting at gøre (har ikke selv barn).
Så bær over med hende. Vis du stadig støtter hende ved efter 3-4 uger at sende hende et stykke tøj til den lille - det vil gøre glæde kan jeg love dig for. Send også fødselsdagskort m.v. Så ved din veninde, at du ikke haer glemt hende, men at du tænker på hende.

for jeres svar. Ved godt, at jeg selvfølgelig ikke kan sætte mig ind i hendes nye liv - der er mange ting, jeg ikke forstår - og jeg vil utrolig gerne være en god veninde for hende ved at vise både hende og barnet en masse opmærksomhed. Jeg håber bare med tiden at få lidt igen, da jeg er inde i en periode med kærestesorg, min mor er død for 6 mdr siden, min far døde for 2 år siden osv, så jeg har virkelig brug for hende også. Vil prøve at vise hende al den forståelse, jeg kan, for jeg holder vildt meget af hende...men er alligevel skuffet over, at der ikke én gang på de sidste fire uger har lydt et: 'Hvordan går det med dig?' fra hendes side...

at du savner hende og at du har brug for hendes støtte. Det skal nok komme - søde, jeg lover det!!