Når interessen dør!

Er på nuværende tidspunkt i et forhold og har været det i 2 år.
Vi flyttede sammen her i sommers, efter jeg i lang tid delvist boede hos ham.
Først var vi venner, da jeg ikke umiddelbart var interesseret, pga et nyligt forlist forhold, og fordi jeg ikke rigtig mente vi passede sammen.
Jeg ombestemte mig dog sidenhen, fordi jeg begyndte at føle interesse og savn når vi ikke var sammen.
I den tid hvor vi bare var venner, sad vi ofte og talte til langt ud på natten, drak rødvin og var omgivet af en stemning der når jeg tænker tilbage giver mig sommerfugle i maven.....
Men den følelse har jeg ikke kunnet fornemme længe.
Ret hurtigt blev vores forhold rutine og sådan kører det også nu.
Denne følelse er ulidelig for mig......
Det kan da godt være at man bor sammen, 0g at der også findes en hverdag, men så tidligt, og hele tiden.
Alt er præget af rutine.
Alt dette selvom vo begge har travle jobs og faktisk ofte har dage hvor vi ser hinanden om morgenen kort og lige sidder opppe lidt før man skal i seng(vi arbejder også begge to 1-2 aftener pr uge)
Jeg er træt af at glæde mig til at se ham og stadig mærke et sus i min mave, når jeg endelig ser ham når jeg har fri, og træt af den manglende opmærksomhed fra hans side.
Må indrømme i det sidste stykke tid har han irreteret mig, gider ikke rigtig høre på hvad han har at sige, for enten er det om hans job, hans bil nye ting til hans computer eller lign.
Taler sjældent om ting jeg vil tale om.
Noget som har med os begge at gøre....
Irreteret over at høre ham sige de samme ting når han prøver at være romantisk, lægge op til sex eller andet...
Hele hans skide irreterende forudsigelige måde at være på.... Det er som om jeg ikke længere kender denne mand, alt hvad vi tidligere har gjort, er en by i Rusland......
Har prøvet at få fornyelser ind i vores liv, også når det gælder vores sexliv....
Stadig det samme, efter at have "spildt" tusinder af kroner på frækt undertøj.
Han vil ikke engang have at jeg lægger op til det, hvis jeg rører ved ham, siger han at han ikke har lyst.
Selvfølgelig er sexdelen den mindste bekymring, men at have en kæreste som vender ryggen til en og siger at han/hun ikke har lyst og fortrækker at sove pga at man skal tidlig op..... Det skal jeg også, det skal alle vel engang imellem.... Dette har selvfølgelig gjort at jeg selv mister lysten.
Jeg føler ikke længere jeg får opfyldt mine behov hos ham, og har overvejet om forholdet skal ende.....
Har stadig mange følelser for ham, derfor er det en svær beslutning.....
Vi er også begyndt at skændes meget.
Han taler til mig somom jeg er et lille barn, om jeg nu har husket det eller det og så'n kører det, tar sågår mig selv i at rulle med øjnene som en bedre teenager, men hvad kan man forlange når man bliver degrederet til en.
Han viser ingen hensyn længere, jeg har altid taget arbejdet så det passede mest mulig med hans- dog med undtagelser, det eneste vi faktisk har er hver anden week fri, og de ligger forskudt......
Derfor kan vi aldrig lave noget.
Han skal også ha tid til sin træning, til hans venner.
Hvor når jeg så endelig har fri bliver bedt om at tage opvasken, og gøre rent.....
Selvfølgelig gør han ikke kun dumme ting, så ville jeg jo ikke være sammen med ham.
Har også sagt at hvis det fortsætter så'n, så finder jeg et andet sted at bo, hvilket han virker ked af...
Men hvorfor bliver hans så ved med alle de her mærkelige ting.....
Det her handler ikke om de ting man finder ud af hinanden den dag man flytter sammen....
At han ikke smider sit i kurven,der står træningstøj og lugter efter træning og lign. kan jeg klare da det bare er negligering af vores hjem, men der hvor han åbenlyst negligerer mig pisser mig- så meget at jeg et par gange har overvejet at slutte dette forhold.....
Hvad gør man.... Rykker ud og lader ham finder ud af at dette er alvor, eller snakker mere om det- evt med en professionel, eller slutter man bare her......

varer ikke evigt - det er en midlertidig psykotisk lidelse - som heldigvis går over af sig selv.
Dagligdagen har meldt sig, og du syntes ikke om den - det er først når forelskelsen er fladet ud, man finder ud af om man kan holde den anden ud - så længe man er forelsket, er man blind og døv.
Vi lever i en tid, hvor folk forventer, ja nærmest kræver at være lykkelige 24 timer i døgnet - den almindelige grå hverdag er der ingen der gider.
Nogen forsøger at løse problemet ved, at zappe fra den ene forelskelse til den anden - men det er som med narko, suset bliver kortere og kortere, til sidst udebliver det helt.
Jeg tror du er en zapper.

Tak for dit svar, selvom det måske ikke helt passer.
Hvis jeg var en zapper må man jo antage at jeg var gået for længst.....
Jeg kan godt tolere at hverdagen sætter ind....
Men kun at gøre ting som af mange opfattes som romantiske i perioden hvor man skal imponerer, er da helt forrykt...... Og det er jo ikke som om jeg bar kræver ind, og sæter mig tilbage og foranger at han skal være kreativt tænkende hele tiden, men gør også selv npget aktivt.......
Og det jeg mener med at lave noget, er jo ikke nødvendigvis noget der koster penge, næh gå en tur er som så'n rigeligt..... Ærgeligt at han ikke gider det, fordi han helere vil sove længe, træne eller drikke bajere med sine venner...
Det her handler om at gi igen......

disse tanker begynder at dannes. Har selv prøvet noget ligende og vil forslå at du finder ud af følgende:
1) ser du en fremtid med din kæreste?
2) har du lyst til den fremtid du ser med ham?
Læg vægt på dig selv. Du skriver om du bør flytter for så at han fatter at du mener det alvorligt. Det er en meget dyr og bøvlet måde at give nogle en lærestreg. Desuden så gør op med dig selv først altid hvad du vil - ikke hvordan du kan påvirke ham til at opføre sig som du tror du ønsker at han skal. Du er klart et sted i dit liv hvor tingene er kørt surt og det sker for os alle sammen på flere forskellige tidspunkter i livet af mange forskellige årsager.
Prøv at fokusere på hvad der i din dagligdag gør at du har så meget brug for at komme hjem til din kæreste og der blive bekræftet - altså udover det normale. Spørg dig selv om du også har forandret dig og om det er det han reagerer på? Måske har du ikke samme livsglæde som du havde da han mødte dig?
Jeg har lige været igennem det samme selv og jeg er glad for at jeg blev hos min kæreste for det var faktisk mig det var ved at gå lidt kold i mit arbejde, venner, fritidsinteresser etc. Så gør jeg udelukkende hvad jeg har lyst til og er bare glad for at have min kæreste ved min side om aften når jeg skal sove - vi har mange mange år sammen og jeg kan sgu altid nå at blive træt af ham.
Håber du finder ud af det hele...

du gider ham jo ikke mere-og det samme om ham-måske er du bare efterhånden en god hjælp for ham, for hvis han ikke giver dig mere opmærksomhed, som du har brug for, viser dig mere hensyn ,viser at han tydeligt elsker dig, og vil gøre alt for dig, bliver du bare mere og mere ked af det, der er jo ingen der vil undvære det-det er jeres forhold slet ikke gammelt nok til, jeg kender det selv, fra mit eget liv-fra mit tyve år lange ægteskab, og hvis det ikke er der nu,kommer det ikke bare lige tilbage, og du vil altid savne fællesskab og kærlighed mellem jer, det dur ikke, du skal ikke leve hans liv, flyt for dig selv igen, du er alt for ung til at leve sådan, for selvfølgelig kan i hvis i vil,sagtens finde tid og mulighed for at være noget for hinanden, hvis i ville , men prøv at se efter en gang til ,og gør så noget ved det, iden du bliver for ked af det,og lader som alt er dejligt
bare en lille hilsen B

ødlæg nu ikke noget som MÅSKE kan redes.. prøv i hvert fald... igen.. gi det en chanse til.
Tror du ik i trænger til en ferie sammen? Det er måske svært? Men kæmp i hvert fald for en ferie!
Og prøv så at finde en fælles interesse! Noget i kan gøre sammen, selv om i godt nok ingen fritig har.. kan det passe? Søg efetr noget mere fritid.
Hvis ingenting hjælper må du begynde... Gør mere ud af dig selv hver dag, så også han selv lægger mærke til det! Og når han så skal ud til sine venner, så går du da også i byen! Eller inviter veninderne hjem.. han skal se forandringen i dit liv. se at d har det godt og er frisk og glad. så skulle interessen da gerne dukke op.. hvis den ik gør, så spørg om ik i har noget at rede,.. så må i jo snakke om det der fra. Bare husk om det måske altid er hans skyld? Hvis du siger at du ik har lyst når han lægger op til noget, så er det jo klart han heller ik vil når du lægger op til noget! Man må jo ofre lidt for hinanden.
Held og lykke