Når Anders er død
En dag et stykke ude i fremtiden: Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Skt. Peter.
Skt. Peter så lidt forlegen ud.
"Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.
"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.
Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstremænd..."
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde Skt. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Skt. Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyvetimer, og Anders trykkede på "Helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog ham.
"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane.
En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier.
Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også her blev han varmt velkommet.
Han blev klædt i englegevandter og fik udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpejammede for anden time i træk.
Snart dukkede Skt. Peter op.
"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Skt. Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede på, og hev ham energisk ind af porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp!
I dag har du stemt på os!"
Skt. Peter så lidt forlegen ud.
"Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.
"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.
Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstremænd..."
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde Skt. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Skt. Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyvetimer, og Anders trykkede på "Helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog ham.
"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane.
En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier.
Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også her blev han varmt velkommet.
Han blev klædt i englegevandter og fik udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpejammede for anden time i træk.
Snart dukkede Skt. Peter op.
"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Skt. Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede på, og hev ham energisk ind af porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp!
I dag har du stemt på os!"