Nytænkning i dansk udviklingsbistand
http://www.dr.dk/P1/poldeb/Udsendelser/2010/02/19161601.htm
De seneste årtiers hjælp til udviklingslandene har trods enorme summer ikke ført til skabelse af velstand i disse udviklingslande. Selvom man naturligvis ikke går helt væk fra traditionel bistand (altså brøndboringer, uddannelseshjælp, fødevarebistand), så har karakteren af bilateral bistand jo altid haft en karakter af et evighedsprojekt, hvor man kun hjælper fattige så længe de ikke via ens egen hjælp kan true ens egne interesser.
Med andre ord, udviklingsbistanden hidtil har ikke været andet end den magtfulde donor, der kun giver penge til den fattige, for at afhjælpe sin dårlige samvittighed. Man har ikke reelt været interesseret i at skabe velstand, så længe det betyder at skabe konkurrenter.
Regeringen vil tilsyneladende omtænke fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande, via et størrere fokus på det private erhvervsliv. Selvom jeg ikke har læst forslaget, lyder det som et godt tidspunkt at tænke udviklingspolitik på. Dog kan jeg kun se det som en positiv idé, at man fokuserer på skabelsen af arbejdspladser, især i lande hvor det offentlige ikke har penge nok til at skabe dem selv. Det skal dog ikke forståes sådan at man via danske udviklingspenge skal støtte et *dansk* erhvervsliv med at skabe private arbejdspladser for deres egne virksomheder i udviklingslandene. Man er nødt til at være villig til at skabe mere konkurrence. Det kan godt være nogle mener, det er selvdestruktivt, men det er udelukkende et kortsigtet perspektiv. For tiden kan man jo ikke eksportere andet end medlidenhed, mælkepulver og tøjcontainere til det meste af Afrika. Det tjener vi selv ikke særlig mange penge på. Det er med andre ord en dårlig forretning, at holde folk fattige. Det giver flere penge for os, hvis vi også kan eksportere B&O anlæg, designermøbler, etc. til f.eks. Etiopien eller Congo. Jo flere penge de selv kan tjene, jo flere penge tjener vi også. Det er ikke et enten eller, det er jo et globalt marked. Problemet er bare at det på ingen måder er frit.
Men det er jo bare som jeg ser det. Som radioindslaget også er inde på, er det flere måder at vurdere udviklingsbistand på. Det kunne være interessant at høre, hvordan andre generelt føler om vores udviklingsbistand er godt givet ud.
De seneste årtiers hjælp til udviklingslandene har trods enorme summer ikke ført til skabelse af velstand i disse udviklingslande. Selvom man naturligvis ikke går helt væk fra traditionel bistand (altså brøndboringer, uddannelseshjælp, fødevarebistand), så har karakteren af bilateral bistand jo altid haft en karakter af et evighedsprojekt, hvor man kun hjælper fattige så længe de ikke via ens egen hjælp kan true ens egne interesser.
Med andre ord, udviklingsbistanden hidtil har ikke været andet end den magtfulde donor, der kun giver penge til den fattige, for at afhjælpe sin dårlige samvittighed. Man har ikke reelt været interesseret i at skabe velstand, så længe det betyder at skabe konkurrenter.
Regeringen vil tilsyneladende omtænke fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande, via et størrere fokus på det private erhvervsliv. Selvom jeg ikke har læst forslaget, lyder det som et godt tidspunkt at tænke udviklingspolitik på. Dog kan jeg kun se det som en positiv idé, at man fokuserer på skabelsen af arbejdspladser, især i lande hvor det offentlige ikke har penge nok til at skabe dem selv. Det skal dog ikke forståes sådan at man via danske udviklingspenge skal støtte et *dansk* erhvervsliv med at skabe private arbejdspladser for deres egne virksomheder i udviklingslandene. Man er nødt til at være villig til at skabe mere konkurrence. Det kan godt være nogle mener, det er selvdestruktivt, men det er udelukkende et kortsigtet perspektiv. For tiden kan man jo ikke eksportere andet end medlidenhed, mælkepulver og tøjcontainere til det meste af Afrika. Det tjener vi selv ikke særlig mange penge på. Det er med andre ord en dårlig forretning, at holde folk fattige. Det giver flere penge for os, hvis vi også kan eksportere B&O anlæg, designermøbler, etc. til f.eks. Etiopien eller Congo. Jo flere penge de selv kan tjene, jo flere penge tjener vi også. Det er ikke et enten eller, det er jo et globalt marked. Problemet er bare at det på ingen måder er frit.
Men det er jo bare som jeg ser det. Som radioindslaget også er inde på, er det flere måder at vurdere udviklingsbistand på. Det kunne være interessant at høre, hvordan andre generelt føler om vores udviklingsbistand er godt givet ud.