Mærkeligt forhold...

Jeg kender en ung pige på 22, hun har en kæreste, der er tre år ældre end en hende selv - en meget genert fyr. Jeg har kendt ham i 2 år og er stadig ikke er kommet ind på livet af ham...
Nå, men når han er i byen - hvilket han er tit, så gør han nogle ting, som hun ikke er tilfreds med og bliver derfor ked af det. Jeg tror ikke han er utro, men det handler mere om meget alkohol, stoffer og aftaler der ikke bliver holdt. Og når det kommer indenbords, bliver han en smule utidig og siger ting, han nok ikke ville have sagt i ædru tilstand.
Når han dummer sig, så ringer hun jo hele(næsten) telefonlisten op på hvilket som helst tidspunkt og græder - forståeligt nok!
Men næste dag bliver alt så godt igen... FORDI han enten har givet hende nyt tøj eller andre dyre gaver...Sådan har det været hver gang!
Jeg er ved at brække mig, når hun så fortæller os om alt det her nye hun får... Har virkelig lyst til at sige noget, men tør ikke i frygt for at hun bliver sur -og det gør hun helt sikkert!
Ville I blande jer???

Så jeg ikke behøver deltage i deres drama

Sig noget i fredstid. Stille og roligt.
Forholdet lyder som mit elendige forhold, og jeg har mistet venner fordi de ikke gider høre om mine problemer igen og igen og igen og igen og igen...de samme problemer altid.
Måske dit indlæg er en god opkvikker til mig. Har i hvert fald fået MIG til at tænke over nogle ting. Tak!

Minder lidt om prostitution at hun finder sig i det til gengæld for materiale goder. Det at han opfører sig så uansvarligt hentyder også til at det er et meget usundt forhold, men siden hun er 22 år bestemmer hun jo selv.
Jeg synes at du bør gøre det klart overfor hende at du ikke vil ringes op midt om natten. Hvis du vil konfrontere hende omkring forholdet bør du nok være meget forsigtigt og sørge for at holde dig på "egen banehalvdel". Du skal være meget påpasselig med at understrege din intension - at du kun siger det for at hjælpe hende, men at det i grunden er hendes eget ansvar.

Hvis man er konfliktsky er der mange ting man ærgrer sig over og aldrig får sagt fra overfor.
Er du bange for at miste din veninde?
Er det derfor du ikke toer fortaelle hende hvad du har på hjertet?
Det er altid en fare for at: " sandheden er ilde hørt"
Du må goere op med dig selv om du har modet. Du kan eksempelvis skrive et brev du aldrig sender til hende om hvad du mener er galt i forholdet.
Laes brevet igen et par dage efter det er skrevet og overvej om du toer sige til hende direkte nogle af de ting du har skrevet ned.

Kan man ikke komme med nogle små bemærkninger og derved føle sig lidt frem. F.eks. spørge efter hun har tilgivet sin kæreste igen om hun så er glad igen? Eller om der stadig er noget der nager hende? På den måde spørger man ind til hvordan hun har det uden at kritisere forholdet. Måske vil det så kunne føre til en dybere samtale om forholdet eller måske vil hun stå helt af på spørgsmålet og så skal man måske bare lade være med at tale om det.

Jeg har /havde en veninde gennem næsten 20 år, der valgte sin underlige kæreste frem for mig, da jeg kom til at sige min mening om ham og deres forhold. Hun fortalte mig på et tidspunkt at nu var de gået fra hinanden, men at han boede der, til han fandt sit eget. Det har jeg selv prøvet (ikke fedt!)og tænkte, da der var gået et halvt år med den løsning, at hun nok trængte til lidt sommerferie hjemmefra m børnene u eks' en! Da jeg ringer og inviter hende siger hun, at hun kun kommer hvis han kan komme med, hvilket jeg jo ikke helt forstår da de jo er gået fra hinanden!! Det viser sig at de i mellemtiden har fundet sammen igen,men havde hun jo ikke fortalt MIG! Da jeg spørger ind til den ændring får jeg at vide at det er hendes valg, og at jeg skal respektere det, hvilket jeg jo sådan set også gør, men gentog at invitationen gjaldt hende og børnene, da min mand ikke har tid til at underholde ( han er selvstændig) hendes kæreste, og vi har da utallige gange været sammen uden vores kærester nødvendigvis skulle blandes ind i det! Men hun vil ikke komme uden ham og jeg kan ikke tvinge hende, men at hun ligefrem har cuttet forbindelsen p.gr.a en nar, har jeg stadig ikke helt forstået, især ikke da hun er gudmor til min yngste. En status hun jo netop fik fordi ingen kunne skille os ad...[:*(]

venindens kæreste der var underlig?
Jeg mener i hovedindlægget giver udtryk for nogle konkrete problemer, med druk og stoffer.
Det lyder bare som om du er utroligt egocentreret at du ikke kan accepeterer hendes valg. Hvis valget stod mellem din veninde og din mand, som du har børn med, hvad ville du så vælge?
Nuvel, hvis deres forhold alligevel ikke holder, så kommer hun til dig igen. Sådan er det og så er du vel den gode veninde, der siger nå ja, vi kan vel alle tage fejl eller....?
Løvemor

psykiske spind og der er intet du kan gøre for at bringe hende ud af vildfarelsen, med mindre hun selv gerne vil ud af det.
Og tro mig, hun er endnu ikke parat. Det eneste du kan gøre er at sige rent ud, at du er træt af at høre hende klage sig, når hun alligevel ikke gør noget alvorligt ved det.
Iagtag på sidelinien og træd til, når hun har fået nok. Du kan da godt advare hende, men jeg tvivler på det hjælper nu 😖
Løvemor

Også selvom den er ilde hørt - hvad den oftest er 😉
Så hvis du elsker din veninde, så bør du sige til hende at du holder af hende og godt vil støtte hende 100% men at du efterhånden er "ved at brække dig over alt det nye hun får" når det netop er i kølvandet på den smerte hendes kæreste samtidig påfører hende igen og igen 😖
Men sig det ikke i en irriteret tone, som kun gør hende endnu mere ensom. Giv hende accept og støtte, og forstå de ægte følelser hun jo har for en UMULIG mand - de følelser forstår vi jo fra kvinde til kvinde.
Men bliver man selv en del af et mønster, som virker usundt for veninden og kun får hende til at falde ned i større ulykkelighed og afhængighed, fremfor at udvikle, så skal man fortælle hende sandheden. Altså den sandhed man selv oplever - ikke fordømme hende men få hende til at forstå situationen og sige det uden omsvøb.
Men NÅR hun har brug for dig, så mener jeg du bør være der for hende og det skal du sige til hende samtidig. At uanset hvad så vil du være der, men hun skal kunne udholde at høre sin version af hendes problemfyldte liv.
Bare mit råd med megen erfaring mht. veninder der har brug for mine råd 😉
Pusser

Jeg indlever mig i situationen først og fremmest, og kan som regel genkende et og andet fra mit eget følelsesliv. Herefter kan jeg først råde og ja sige helt ærligt hvad jeg føler omkring situationen. Bare et eksempel her:
Jeg har en veninde der pt. er meget sårbar, og jeg elsker hende som den person hun er og det ved hun, så måske derfor hun tåler at høre min version af hendes problemfyldte liv. Hun kan altid ringe til mig, også selvom min mand er dødirriteret over vores ofte lange tlf. samtaler. I går ringede hun ved 22 - tiden og vi var først "færdige" med at snakke kl. halv et om natten. Hun er elskerinde til en gift mand nu på snart 3. år, ja og så siger næsten resten sig selv. 😉
Frem og tilbage/op og ned/stor lykke/smerte efterfølgende/længsel/forløsning/forladthed - osv.osv. Nå men han er nærmest besat af hende seksuelt og det er jo stærkt at opleve som kvinde, hvis man samtidig er vild med manden, så hun kan simpelthen IKKE afvise ham. Men "same story" igen for han kan (som masser af utro mænd)ikke bestemme sig til at tage HELE skridtet ud af sit ægteskab, hvilket gør hun lever i en næsten konstant indre undtagelsestilstand - han ligeså. De lider begge to og det er jo en historie jeg kender til, og derfor sagtens kan sætte mig ind i. 😖
Men lige nu har hun meget brug for støtte, og her skal man altså som veninde være der 200%. Hvad har man ellers veninder til - vi skal da altid være der for hinanden og det uanset hvor tosset et liv man synes veninden fører!
Nå men min venindes problem med elskeren er klassikeren: Hjemme hos den utro mand er livet forudsigeligt og ordnet, hans kone har styr på det huslige og alt det dèr som MÆND IKKE GIDER! Ja han bor egentlig bare stadig hos sin moar han har i forvejen en stærk tilknytning til sin rigtigt mor). Mens passionen og den personlige udvikling den søger han UDENFOR ægteskabet. [l]
Jeg prøver at råde og sige at ALT er muligt, men hun er jo i en slags venteposition og den må hun se at komme ud af snart. Hun skal da tage ham for pålydende og tage hans valg ved at blive i sit ægteskab som noget definitivt, for så længe han bliver der, så er det jo dette hun skal forholde sig til og IKKE en livsløgn om ham og hende som åbent par - engang. De er en hemmelighed sammen og det er dette hun må forholde sig til og stå inde for mener jeg. Den sandhed er min udlægniing, og hun kan tåle at høre den og er faktisk glad for jeg siger det så klart. Så sig bare sandheden til din veninde!

Så selvfølgelig skal man støtte sine veninder ved bl.a. at sige sandheden. Jeg støtter med glæde min veninde for hun er bare SÅ skøn en KVINDE[f][l] 😉
Så mit svar må være: Når man elsker et menneske, må man slippe egne fordomme og sætte sig ind i situationen, ved at prøve og forstå, hvad der binder ham/hende i et evt. fastlåst kærlighedsforhold. Du skal selvfølgelig sige hvad du føler, men samtidig sige det i kærlighed og som kvinde sætte dig ind i det veninden FØLER og forstå hvorfor hun ikke kan frigøre sig fra den DUMME SKID, som hun her hænger på 😕

Pus

Pas på din mand ikke selv finder sig en elskerinde, fordi konen har alt for
travlt med at høre (og støtte) på en svag veninde, der ikke kan finde sig en ugift mand.
Gudddddddddd hvor hader jeg den slags pisse naive, svage kvinder.
Deres liv er så kedeligt at de har behov for drama, for at føle sig en lille smule
interesant!
Brækkkkkkkkkkk

- sig mig, Løvemor, hvordan i alverden kan du få det to svar, du har lagt her til at gå op i en højere enhed? Er der nogen, der har lånt dit nick? 😃

- siger jeg bare. Det kan altså også bliver for latterligt.

- men hvis du "skylder", så får du nok finde dig i det. DET der ville jeg ikke bruge min tid på - under nogen omstændigheder. Jeg har nu heller ikke nogen veninder, der kunne finde på at udsætte hverken mig eller dem selv for situationer som du beskriver.
- Nogle af os er noget heldige end andre.

- måske én gang eller to, men tre er et mønster og jeg skal slet ikke broderes derind i.

Der er noget der hedder kærlighed, og det betyder for mig at man uanset hvad er der for hinanden. Det med at "bruge tid" på et menneske, der står en meget nær kan aldrig være tidsspilde i min optik.
Overfladisk snik snak derimod finder jeg komplet tidsspilde - ikke mindst på disse debatter.
Øh håber ikke du følte dig ramt 😮
Pusser😉

Hun bruger dig, fordi ingen andre gider høre på hendes brækkkk igen og igen......... og
du æder bare hendes fucking brækliv med den gifte mand.
Hun skulle tage sig sammen og genfinde egen respekt! Det kan være din råd til hendes.
Det handler ikke om kærlighed..... men manglende selvindsigt, erkendelse.
Husk lige manden pussepige..... Det er åbenbart en del kvinder der er efter
de gifte forsømte mænd 😉

Har du svært ved at holde på en mand da?
Som regel er det jo de kvinder, der selv har problemer med at holde på en mand, som er de mest forargede over frie kvinders seksualliv. De står forrest i rækken, når der skal fordømmes og kastes med mudder. Elskerinderne er ikke fulde af så meget HAD - læg mærke til det! Måske skyldes det eros gavnlige virkning på humøret. [l]🙂[l]
Du skulle selv prøve det 😉
Pusser
PS) Men hvorfor bliver kvinder, der kan lide sex og prioriterer dette - fremfor deres elskeres koner, der har travlt med den borgerlige pænhed og huslige rengøringssysler - hvorfor bliver de altid betegnet som "svage" eller "tabere". Fordi de får en masse sex med jer koners underernærede og smask liderlige mænd? Er det det som gør I er ved at brækkkke jer? Mere en konstatering end et spørgsmål - sæføli..😉

blande dig.... det er jo derfor man har veninder, både til det sure og det søde....
OG du ved jo godt selv, AT det er det rigtige at gøre.😉

inden du går i selvsving - 'den frie kvindes seksualliv - 'eros gavnlige virkning på humøret'
godaw-do!
ét er teori, - noget andet praksis!

Dulkis.....Og nej jeg er sgú min egen 😉
Det første svar harsellerer jeg lidt over, at denne "veninde" synes det er mærkeligt, at hun bliver vraget fremfor faderen til børnene 😕 Så hvilken veninde er hun.
Det andet svarer jeg debatstarteren og siger at så længe veninden ikke er parat, så kommer hun ikke ud af det, hvor håbløst forholdet end synes at være 😖
Jeg har personligt været begge steder i mit liv, med faderen til min datter. Men tro mig, jeg skulle nok nære mig for at fortælle hvor galt det lige stod til.
Til gengæld, var der ikke nogen der skulle komme og fortælle mig, at han ikke var værd at holde på......I min familie står man sin ægtemand bi 😮
Flere gange sagde min søster sin mening om min eksmand, flere gange skippede jeg hellere familien og det er et under at HELE min familie og mine venner stadig holder ved, så stædig jeg var 😃
God Påske
Løvemor

Forstår ikke alle de udråbstegn er nødvendige hos "sandsigersken" - jeg har forstået du er opfyldt af HAD tiil elskerinder og andet pak der støtter sex udenfor parforholdets trygge rammer. Skam få os formastelige 😮
Nej jeg er ikke ude på at ødelægge din illussion om den utro mand, som den kærlige ægtemand der "har en familie han dyrker og holder af" mens han "bruger elskerinden som et villigt HUL" - så bliv du endelig i den tro, hvis det kan hjælpe dig i dit eget liv 😉
Men vi taler faktisk her om at hjælpe en veninde, der måske lever et liv, som man SELV ikke gad leve, ja som trådstarter skriver er "ved at brække sig over". Skal man ignorere hende? skal man fortælle hende hvor forkert et forhold hun lever i? Skal man forarges? Bare snakke hende efter munden? eller...?
Det var bare det jeg forsøgte at svare på såmænd 🙂
Pusser

Min veninde beklager sig sjældent over sin elsker - kun i perioder, hvor han "gemmer" sig og ikke vil bekende kulør..hm. Tværtom roser hun ham til skyerne for hans varme og omsorg, men da også for hans vildskab og ikke mindste erotiske formåen. Ja jeg tror bestemt hun får meget ud af at være hans såkaldte "HUL" [l]😉
Du skriver: "Du sagde længere oppe i debatten at din veninde ringede ofte til dig, når hun skulle beklage over sin elsker!!!!!!!!!!!!! "
Har jeg skrevet det? Mener hverken jeg har skrevet hun "ringede ofte" eller at "hun skulle beklage over sin elsker"! Så det er igen dine egne projiceringer du overfører - måske pga. af din fejlfortolkning (ønsketænkning?) omkring hvad der foregår mellem en utro mand og en elskerinde?
Faktisk havde min veninde denne aften netop brug for mine råd, fordi hun lige havde bollet med manden i hans og konens dobbeltseng! For første gang har hun været hjemme hos ham (mens konen var på et kursus)og det havde været en ret stærk oplevelse og en øjenåbner også for hende. Hvem er den mand hun har forelsket sig i? Og vil hun ham på længere sigt, det var hun meget i tvivl om, da de ikke har samme smag mht. livsførelse og indretning.
Men samtidig lagde han jo op til det kunne være HENDE, der boede i huset, og den tilnærmelse syns jeg så ikke hun skal hoppe med på. Ikke førend det er en REALITET og han bryder helt, og ikke som nu kun halvt ud af sit ægteskab. Jeg tror også konen har fået færden af hans utroskab, men har valgt at ignorere det, for mandens ivrige og DAGLIGE sms korrespondance med min veninde kan selvfølgelig ikke andet end give konen mistanke om han har noget kørende. Med mindre det er en speciel tlf. han har oprettet til hende???

Iøvrigt tak for din omsorg for min mand. Jamen jeg under ham da virkelig at opleve den lidenskab jeg oplevede med min elsker (har skrevet det andetsteds) så hvad er dit problem? 😮
Jeg er da villig til at tage konsekvensen med evt. jalousi, hvis han skulle føle det samme for en evt. elskerinde, som jeg for min elsker. Jeg ved jo at min mand og jeg hører sammen for altid og det uanset hvad! Det vi har sammen er unikt og har varet næsten hele vores voksne liv - kald det bare soulmates. For det RUM vi to har i fællesskab er umuligt at ødelægge, det findes kun mellem OS. Men vi kan jo lukke døren til det rum i en periode - f.eks. at ignorere kærligheden som ved min utroskab (!) men på lang sigt NEJ. Derfor stoppede jeg også min utroskab og KUN derfor. For jeg er stadig forelsket i min elsker, og vi er begge meget tændte hver gang vi mødes. Men nu altid under konens "overvågning" eller andres tilstedeværelse 😖
Jeg håber da du kan klare at læse om utroskab fra en anden vinkel end din sterotype fremstilling her. Ha´ i det mindste en God Påske og søg efter sandheden "sandsigerske" - det er jo det påskebudskabet også handler om ikkke 😉
Pussenussepigen [f][l][f]

'hun meget i tvivl om, da de ikke har samme smag mht. livsførelse og indretning'.

jamen, Pusserpige, - du af alle må da vide, og kunne berolige din veninde med, at det naturligvis var den rædsomme kones rædsomme smag og indretning, -
m.h.t. livsførelse kan man da NOK sige, at 2 der boller i den enes kones seng må have noget meget vigtigt tilfælles. De har sgu fortjent hinanden! -
men ellers ikke meget at grine af eller overhovedet at bruge til noget. Mage til vrøvl skal man lede længe efter. Hvad er det dog, du bruger så mange kræfter på at overbevise dig selv om?

Hvorfor tør du ikke stå åbent frem med dine egne (før?)ægteskablige problemer, fremfor dette lurepasseri, hvor du bruger flere alias, for at komme af med din galde. Her er det både sandsigerske og mopset og du har nok også andre - hmmm, måske en profil du ikke tør stå frem med? Din harme har jo udspring i noget personligt, med SÅ megen energi du lægger for dagen når snakkken falder på elskerinder 😮
Interessant er det da, at du bruger så megen NEGATIV energi på mine indlæg omkring utroskab. Har du et poblem med din mand?
Jamen så stå dog åbent frem i stedet for dette lurepasseri. 😖
Knus og God Påske til dig trods alt [f]
Pus

og har sådan set ikke nogle hverken før- under eller efterægteskabelige problemer, der tåler sammenligning med dine og dine veninders, og jeg har ikke lyst eller behov for at udstille mig selv som du gør; - jeg morede mig bare over din venindes og hendes elskers gennemført fælles dårlige smag! Dertil synes jeg også det er på sin plads at kommentere dine ..... indlæg! Vær nu ikke paranoid og bild dig ind du kun har een opponent med mange aliaser. Faktisk er der rigtig mange, der synes du er meget for langt ude!
Men hav selv en god påske, - jeg er ikke til knus fra mig ukendte og ødsler ikke med knus til alle og enhver, men mon ikke også du klarer dig uden!

Selv mellem veninder bør der være grænser.
Mon ikke vi alle sammen på et tidspunkt er rendt på sådan en type?
De gentager den samme fejl, men gør intet for at ændre mønstret.
De bliver hurtigt en belastning for deres omgivelser.
Jeg ville sige fra med store bogstaver, og bliver hun sur, ja så er det bare ærgeligt.
Det er hende der er dum her, fordi hun tror andre gider blive ved med at lægge øre til hendes shit.
Jeg antager hun ringer til din mobil, slå den på lydløs når du absolut ikke vil forstyrres.
Det er skide ubehøvlet at hun ringer op sent for sådan en gang pladder.
Man ringer sgu ikke til folk efter 21, med mindre det gælder liv og død.
Det der vil jeg tænde vild af over.

at skrive i sol-debatten, - så skal hun nok få massser af (u)moralsk støtte og massiv opbakning af de ganske vist få, men meget frelste elskerinder, som virkelig mener hvad de skriver. - Du kan slippe for ikke at turde sige hende imod og for at give hende ret hvor du selv føler hun har uret.
Du kan få lidt ro og tænke over, hvordan du kan hjælpe hende, når hun selv har været igennem problemstillingen set fra mange forskellige synspunkter. For selvfølgelig skal du blande dig og gøre alt for at hjælpe hende, hvis hun er din ven og du er hendes.

For dine traumer overskygger helt, hvad du vil med en debat om utroskab. Denne tråd handler jo ikke om utroskab, men om hvordan man bedst støtter en veninde. Du kan desværre ikke LÆSE bag pusserpigen og hendes pointer, som man kan være meget uenig i, men ikke des mindre er det godt skrevet og værd at tænke over. Men du sidder sikkert selv i lort til op over begge ører, men tror du virkelig selv på at vi, der læser med sådan lader os narre?
😉

der er til debat vel?
Men jeg skal love for det stadig fylder godt hos dig. Er du sikker på du ikke skal foretage endnu et indlæg under den rigtige kategori?
Så du kan få bearbejdet din dårlige samvitighed.....for du har da flyttet dig noget siden jeg sidst læste et af dine indlæg om utroskabens "smukke sider"
Løvemor

Godt talt!

men det er da dig (eller hvem?) - altså profilen Pusserpigen, der som altid drejer emnet over på utroskabens fortræffelige virkninger på næsten hvad som helst, men HVIS man formaster sig til uddybende spørgsmål eller uenighed med hende/dig/jer, så er man naturligvis et traumatiseret tilfælde!!!! - DET er synd for debatten! Kan man ikke ta' en rask debat for debattens skyld?

og kan se, at det er en metode, der også går ud over en del andre debattører på samme måde,- debattører som udtrykker sig i samme retninger som jeg. Fuldstændig samme skabelon. -
'vi' får en spand lort i hovedet af PP og/eller x-pseudonymer og så er der selvfølgelig noget om at vi sidder i lort til halsen. Men vor herre PÅ LOKUM for en debatkultur denne Pusserpige har: Først nogle få, indrømmet ganske velskrevne indlæg, som dog oftest påkalder sig ønsker om uddybning, hvorefter PP ser rødt og går amok. - Meget forkælet barnagtig facon! Spændende hvad der nu sker med Løvemor herunder; hun bliver sikkert flået levende! (Giver dig i øvrigt fuldstændig ret, Løvemor).

Øh... tak for svarene - tror jeg nok. Kan ihvertfald takke nogle!!

- at du ikke mener man kan tage på weekend - kvinder og børn uden deltagelse af mænd, kærester eller hvad det nu er man har? Ville du skippe en veninde fordi du fik en sådan invitation?

Jeg er egentlig glad for det ikke er mig der skal ligge øre til det gang på gang på gang.
Og specielt ikke hvis vedkommende kan finde på at ringe om natten for at få sympati.
Jeg har ikke noget i mod at være der for mine venner og er det.
Men jeg synes godt nok det er belastende at man bare ved at det vil ske igen og igen. Og at vedkommende ikke selv kan se det. At hun har et bestemt mønster. Men hun må få noget for hende positivt ud af det. Opmærksomhed, går jeg ud fra.
Hvis jeg for hvilken en gang var blevet ringet op af den samme person, med det samme problem, som hun så tydeligt ikke ønsker at gøre noget ved. nemlig ændre adfærd. Så var min tålmodighed nok smuttet efter nogle gange. Da jeg har brug for min søvn for at kunne passe mit job.
Jeg vil så også lige sige at jeg nok først fik sagt fra når jeg var blevet tilpas generet i min nattesøvn. Da jeg nok er for konfliktsky til at tage det i opløbet.😖
Men sørg for at sige fra på en pæn og konstruktiv måde. Der ikke får jeres gode forhold til at gå i stykker.
Hun må jo et eller andet sted få et behov dækket, når hun ringer rundt til alle og får sympati. Men vi mennesker er vanedyr og har svært ved at ændre os, når det behov bliver dækket.
Held og lykke med det

Det meste vi laver er vane. Og veninden misbruger sine venner, når det er det samme mønster hun gentager med at ringe rundt med samme problem uden der sker en ændring. Hun vil fortsætte dette, så længe nogen gider lytte til hende. Måske hun fandt sig i mindre fra kæresten, hvis der ikke var nogen, der gad lægge øre til hende.

Så snart strikkeklubben af svigtede koner lugter noget med utroskab, hyyyler de op. Det er det sædvanlige bræk. De har nok ikke andet at tage sig til end ødelægge de debatter, der kommer til at støde deres sårede egoer. Lyder mere som fnidder fra min datters 4 klasse.😃

handler ikke om utroskab før Pusserpigen IGEN vælger at det er HENDES utroskab det handler om, lissom alt andet!
Mon ikke din datter skulle skifte skole? Måske kunne hun så lære DIG at læse!

Og det samme til denne løvemor længere nede.
Jeg svarer trådstarter - der godt vil have råd omkring veninder (!)og hvor meget skal man lægge øre ttil - hvordan jeg har det med det. Her en veninde til mig der netop kan ringe en sen aften og har brug for en snak. Hun er tilfældigvis elskerinde til en utro mand - beklager og håber da ikke det er en af JERES mænd 😖 For man kan jo aldrig vide vel - er det mon dèr skoen trykker, så beklager jeg da mit eksempel her.
Men det var overhovedet ikke MIN personlige utroskab (!) det indlæg handlede om, førend I utrosramte kællinger herinde straks kastede sig over mit indlæg. Gud fader i skuret for en masse Kramper der popper op sådan på kommando bare I læser ordet ELSKERINDE eller UTRO 😮
Så blinker alle de røde lamper vildt og I kommer rendende med jeres evindelige opråb, som var soldebat en perron hvor passagerer skal advares mod kommende tog:"PAS PÅ! DER KOMMER TOG! GÅ IKKE OVER SPORET! DER KOMMER TOG!"
SUK 😉
Pusser

Griner.😃 Tak for godt indspark i debatten. Lidt humor med bid i var tiltrængt!!!

i stedet for det barnepjat.

Det er manglende indsigt hos dig, hvis du ikke kan forstå at mennesker ikke kan sjæles, hvis de har det godt nok der hvor de er. Hvis ægteskabet ikke lever op til forvnetningen, så går man i byen eller bliver skilt og ca. 50% af befolkningen har været/eller er utro, så på med vanten og se den realistiske verden, som ligger lige for næsen af dig.
Kvinder der er efter gifte mænde, hallo du, hvem siger de ikke selv er gifte og ked sig lige så meget i deres ægteskab. Dit snævnersynethed ubeskriveligt.
Kærlighed kan godt ske uden for et ægteskabet har prøvet det på eget følelsesliv, og der er på alle måder en udfordring: skal blive der hvor man er, devicen man ved hvad man har men ikke hvad man får eller skal man tage konsekvensen af sine forelskelse.
Vi taler om værdier på disse sider, og hvor mange følger værdien utroskab vil vi ikke acceptere, når vi selv bliver en del af den. Konerne/mændende tager de utro tilbage, selvom de det meste af deres liv har påstået noget andet og de fleste af de utro står ikke til ansvar for deres handlinger når det kommer til stykket, så alt den værdisnak hvad er den til for når vi ikke lever efter den når det kommer til stykket?

Når man bliver forelsket i en anden end sin partner, så stopper følelserne jo heller ikke selvom man lægger bånd på sig selv! Man kan måske hæmme følelserne lidt hvis de virker upassende eller ikke kan rummes indenfor de værdier man ellers hylder - f.eks. trofasthed overfor sin partner. Men "en forelskelse" spørger ikke om lov eller om værdier og normer - den har sit helt eget liv. Er man åben overfor livet og i god kontakt med sine følelser, så vil en forelskelse altid være en form for revolution i ens liv uanset hvordan man lever.
Kærlighed til samme person gennem et helt liv er jo en stor værdi og også tegn på man har evnen til at elske dybt og seriøst og ikke kun hvor det er let og mere overfladisk. Men så kommer der en forelskelse ind over, og ens værdier f.eks. omkring trofasthed bliver anfægtet. For bare det at FØLE en forelskelse mens man er i fast forhold er jo i sig selv et brud på værdier om evig troskab, hvis man altså har disse værdier som mål i ens liv.
Jeg mener at den største værdi altid må være at mennesker udvikler sig - og forelskelse er altid starten på en udvikling i positiv retning, da den indbefatter en udvidelse af ens kærlighedsevne - man bliver simpelthen større og mere rumlig som menneske, når man forelsker sig. Derfor føles det også SÅ vidunderligt at være forelsket [l]🙂[l]
Så det må være en værdi i sig selv - at blive mere elskende og rumlig overfor andre mennesker. Jeg kan derfor aldrig se kærlighed til andre mennesker som noget negativt. Des mere kærlighed des bedre - modsat det HAD man ser overalt praktiseret uden nogen synes at bliver moralsk anfægtet 😮
Pusser - stadig forelsket i min forh.v. elsker og stadig gift med min mand som jeg stadig elsker - lad os bare kalde det "efterelsker" idet kærligheden til ens mand jo ikke behøver at være er forbi, fordi man er blevet forelsket i en anden mand.

Ved du hvad der kan få mine øjne til at løbe i vand? Det er når jeg læser sådan et indlæg hvor der bliver skrevet elsker stadigvæk forelsket i min elsker og med min mand som jeg stadigvæk elsker.
Jeg savner min elsker helt ubeskriveligt stadigvæk her et år efter det er slut, og det er selvom jeg har fået en mand som elsker mig mere end nogensinde efter at han har fundet ud af at han var ved at miste mig. Jeg har alt hvad jeg kan få, og alligevel går der ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min elsker. Hold op hvor er livet uretfærdigt. Her har jeg alt hvad jeg kan forlange af et liv, en mand der elsker mig, jeg holder utrolig meget af ham, og han har vist mig nogen siden som jeg aldrig har set før, før efter han fandt ud af mit utroskab. Han er blevet alt det jeg ønskede og alligevel går jeg og drømmer om ham der var engang.
Jeg ville ønske ,jeg elskede min mand, som du skriver du gør med din, men ville jeg drømme om anden, tænke på en anden, være forelsket i en anden, hvis jeg elskede min mand som jeg burde. Måske, måske ikke. Hvad er det at elske, jeg kan blive helt i tvivl!

Jeg føler med dig, og ved at du elsker sikkert også din mand, men bare ikke lige DÈR, hvor du er mest SÅRBAR. Men det er lige DÈR kærligheden LEVER! Det er jo det som er sket med dig - og mig - alle disse år, hvor man savnede mandens nærvær så voldsomt, og blev såret over ligegyldighed eller mangel på opmærksomhed. De har taget os for givet!
Jeg blev ofte dybt såret, så jeg gjorde mig ufølsom for at klare det. Nej jeg har grædt NOK over min mand - det kan jeg ikke længere - derimod kan min elsker få mig til at græde, især efter vi har været sammen uden at kunne være sammen. Længslen og det usagte lyser jo ud af os begge, men vi må forstille os og vi er også bange for at blotte os for hinanden. Men det vi føler DÈT er kærlighed - for her MÆRKER man den anden helt ind i hjertet hvor det både gør pokker ondt men også velsignet godt. FDet sted har min mand selv forladt for flere år siden!
Jeg tror du har det som jeg og har oplevet lidt det samme...
Jeg måtte gøre mig ufølsom overfor min mands tagen mig for givet. Husker en dag jeg spurgte hvordan den eller den kjole klædte mig - han så knap nok på mig, og sagde så disse ord, som jeg ALDRIG glemmer: "Når jeg ikke siger noget,kan du regne med det er i orden".!!!
Herefter opgav jeg ham helt, for det var hans attityde i næsten alt hvad jeg gjorde. Gjorde jeg noget galt, fik jeg det påtalt, men ellers var han tavs som en østers. Så det er hans egen skyld, at jeg ikke længere ser ham som den mand, jeg ønsker at gøre indtryk på, som den mand jeg har stor attrå til osv. Men jeg elsker ham stadig som den person han er, for han har så mange vidunderlige sider, og giver meget ved blot at være den dejlige og spændende person han nu er. Så jeg elsker ham stadig, men ikke med bare snerten af den lidenskab, som jeg engang havde overfor ham. Det er nok mere en slags "efterelskelse" det jeg nu føler. Og jeg tror aldrig jeg kommer tilbage til at føle den stærke lidenskab, jeg engang havde for ham. Det er alt for sent, jeg har frigjort mig og er kommet videre. Man kunne også sige jeg har opgivet ham mht. at få det jeg savnede så meget - altså de sidste år INDEN jeg blev utro.😖

Hmmm..og jeg tror egentlig det er grunden til min elsker fik så stor betydning for mig og derfor jeg ikke kan glemme ham! Han SÅ mig - og jeg SÅ ham. [l]🙂[f]
Det var stort og det er stadig så stort og følsomt, at jeg frygter jeg kan falde i igen, hvis vi begge tillader det.....
Men vi burde og skulle være afklaret omkring dette ikke er holdbart i længden for nogen af os. Han er desuden "godt gift" og har to børn med fruen, der også er lidt af en kontrolfreak - hele tiden efter ham, især hvis han skal være til et møde, hvor jeg deltager.😮
Jeg tror du og jeg sidder lidt i samme situation, derfor påvirkede mit indlæg dig. Men jeg også tror mange kvinder sidder i samme situation. Den følsomhed de oprindeligt havde for deres mand er væk, enten gennem års smerte, hvor man har måttet gøre sig usårlig for at kunne klare ægteskabet. Det som de mænd bare ikke har tænkt over er at den SÅRBARHED også indeholdt de stærke og hengivne og erotiske følelser for manden. Det kommer fra samme udspring så at sige. Lukker man af for det ene, lukker man også for det andet!
den gode lidenskab røg så ud med badevandet kan man sige, da man blev ufølsom lige det sted hvor kærligheden udspringer. Den sårbarhed og store følsomhed har jeg så for min elsker nu, og det er både vidunderligt f.eks. når vi taler i tlf. sammen eller når jeg ser ham, men også rædsomt at tænke på ham og længes efter ham. Tænke på vi ikke skal være sammen i fremtiden [:*(]
Håber du fik lidt ud af mit indlæg - det vigtigste er at vi begge har holdt fast i selve FØLELSEN og ikke er blevet frustrerede. Havde jeg ikke mødt min elsker var jeg gået fra min mand - eller var blevet møj frustreret af at leve videre sammen med ham.
Det er ok. du har det sådan - du har blot reddet dig selv som KVINDE. Tillykke med det 😉
Knus
Pus