7tilføjet af

Mungbønner ???

Hej !
Er der mon nogen, der kan fortælle mig, hvad man gør ved mungbønner. I min iver efter at prøve noget nyt kom jeg bl.a.hjem med sådan en posefuld.
Der står ikke noget om, hvad man gør, men skal de mon spires på fugtigt vat❓
Hilsen Inger
tilføjet af

Mungbønner

Hej Inger
For mange år siden kunne man i Matas købe en spire kasse/rist til at spire bønnespire i. Det var 2-3 plastik riste oven på hinanden med en beholder neden under til at opsamle vandet i, det skulle skiftes 2 gange om dagen, efter ca 3 dage havde man frikse bønnespirer der var lavet af MUNGBØNNER!
Hilsen og god fornøjelse fra Jytte.
tilføjet af

Mungbønner - igen

Hej Inger
Du kan skylle mungbønner i vand, lægge dem i et syltetøjsglas og lægge gaze over. Hermed kan du skylde bønner to gange om dagen, husk at stille dem et mørkt sted.
Eller brug bønnerne kogt i gryderetter, eller i en god salat sammen med pasta og andre grønsager. Så vidt jeg husker skal mungbønner lægges i blød natten over og derefter koges til de er bløde, men dog ikke udkogte.
God fornøjelse
Nubia
tilføjet af

Mungbønner

Hej
Du kan spire dine mungbønner hvis du vil men typisk bruges de udblødte og kogte i salater og sammenkogte retter.
På biblioteket kan du læse mere om bønner og bælgrugter i al almindelighed. Anemette Olesen har skrevet en del om det.
Jeg vil minde om at almindelige tørrede bønner skal udblødes natten over. Fordelen ved dine mungbønner er at de blot kræver 2-4 timers udblødning inden du koger dem i frisk vand (uden salt).
Velbekomme!
tilføjet af

Mungbønnesalat

Hej Inger.
Her følger en fantastisk opskrift på mungbønnesalat. Den er meget nem at lave og kræver ingen forberedelsestid, ud over iblødlægningen. Alternativt kan man købe friske bønnespirer.
Mungbønner
Citrongræs
Frisk chili
Revet kokos
Citronsaft
Lidt olie
salt og peber
Mungbønnerne udblødes i et par dage índtil de åbner sig. De skal Have frisk vand hver dag.
Bønnerne skyldes og høæles i en skål, hvor kokos, fintskåret citrongræs, chili skåret i ringe, citronsaft og olie blandes i. Smages til med salt og peber.
Mængderne må du prøve dig frem med.
tilføjet af

Ikke spirede

Hvis man vil have spirede mungbønner, kan man jo bare købe bønnespire af mungbønner. Hvad med nogle opskrifter med mungbønner, som de er. Altså ikke spirede.
tilføjet af

Mungbønner til spiring

Hej Jytte.
Jeg har også sådan et "apparat", men jeg kan altså ikke få det til at fungere (det kunne jeg for 25 år siden). Gør jeg mon noget forkert? Hælder bønnerne i, skyller med vand og hælder vandet fra. Men, de bliver mugne. Glemmer jeg noget? Skal de stå mørkt i alle dagene? Jeg husker det, som det var første døgn i mørke, og så frem i lyset.
Hilsen
Winnie
tilføjet af

sådan bruger man spireapparatet

Hej.
Her er lige hvordan jeg bruger mit spireapparat:
Mungbønner eller for eks lucernespirer sættes i blød i et døgn. I denne varme sætter jeg det ind i køleskabet, men ellers bare på køkkenbordet.
Derefter fordeles frøene i de 3 bakker i apparatet, og låg lægges over.
Der skylles godt under koldt,rindende vand, og vandeti bunden hældes væk.
Stilles for eks i et lyst vindue.- Husk at skylle sådan hver dag.
PS: husk, der bliver rigtig mange spirer af bare en lille håndfuld, så mit råd er, at man tager ganske lidt til at begynde med. Det er forbavsende, hvor meget og hurtigt det går.
God fornøjelse
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.