Mit "nye" forhold!
Jeg er ved at gå ud af mit gode skin, og søger derfor råd...
Er en kvinde på 22år, der bor med min kæreste. Vi har været sammen i lidt over 1 år, flyttede tidligt sammen. Det skyldes dog at jeg var en af de uheldige der oplevede et hjemme-røveri. Derfor tilbød min kæreste at jeg kunne bo hos ham.
Han er for 1½år siden blevet skilt. Fra det ægteskab har han en søn på 4år. Ham har vi hver anden weekend på 2 hverdage de uger hvor vi ikke har ham på weekend.
Det der går mig på er min svigermor, og min kæreste's eks.
Eks'en er svingende. Det ene øjeblik er jeg bare den bedste bonusmor i verden, det næste øjeblik spreder hun løgne omkring mig. Virkelig grove løgne. Såsom jeg er narkoman, pædofil osv. De sidste 7 måneder har været ene af tilsvigninger!
Minimum 1 gang om måneden fører hun krig mod min kæreste. Sviner ham til, siger han svigter hans søn. <- Dette skyldes at jeg faldt ned af vores trappe og brækkede en arm, og bukkede nogle ribben. Det var desværre da vi var på vej op for at hente sønnen i børnehave. Min kæreste ringer til hans eks og spørger om hun kan hente sønnen; hvortil hun svarer at "hun (mig) vel ikke er vigtigere end din søn". Hun er konstant modbydelig. Hun henter ALDRIG sønnen til tiden, hvilket min kæreste har kommenteret 1 gang. Men er det derimod os/min kæreste der har behov for lidt fleksibilitet, bliver vi/han endnu en gang beskyldt for omsorgssvigt.
Min kæreste gik til statsamtet for at få klarlagt samværet, og vi har nu sønnen 1 uge af gangen. Men nøj, hvor har det gjort tingene endnu værre.
- Nu går der max 14 dage imellem der kommer en mail fra eks'en. Sidste måned var det pga sønnen's fødselsdag. Vi havde inviteret min & kæresten's familie. Der kom en ordenligt sviner fra eks'en. Hun var skuffet over at hun ikke var inviteret. Det var trodsalt hendes søn.* Men nu er det bare sådan at da de blev skilt, blev de enige om ikke at holde fødselsdage/jul sammen fordi det var bedre at vænne sønnen til det nu mens han var så lille.
* Det skænderi har stået på lige siden fødselsdagen. Hun skriver sågar at det er for dårligt vi ikke har inviteret kæresten's forældre. De var inviteret men gad ikke komme. Knægten blev jo "kun" 4.!
Nu kommer vi så til min svigermor. Hun tager eksens parti. Hun sviner mig til, og sidder og tudbrøler om at jeg ikke vil lade hende se hendes søn & barnebarn. Og det er den største gang bræk jeg nogensinde har hørt. Jeg har flere gange ringet og inviteret hende herop, men hun har altid en undskyldning for ikke at komme. Jeg har mødt min svigermor 3 gange på 15 måneder.
I starten gik alt dette mig på, og min kæreste blev sur & irriteret over jeg sådan tog på vej. Nu er jeg så kommet videre, men nu går det ham på. Hver gang eksen skriver, snerrer han af mig, beder mig skride osv.
Han er lige kørt efter et kæmpe skænderi. Eksen har igen skrevet, og da jeg ville give min kæreste et kys skubbede han mig så hårdt at jeg faldt. Hvorefter han fik besked på at finde ud af hvem af os der skulle være en del af hans liv. Mig eller hende!
Men hvad nu? Hvordan tackler jeg resten?
Er en kvinde på 22år, der bor med min kæreste. Vi har været sammen i lidt over 1 år, flyttede tidligt sammen. Det skyldes dog at jeg var en af de uheldige der oplevede et hjemme-røveri. Derfor tilbød min kæreste at jeg kunne bo hos ham.
Han er for 1½år siden blevet skilt. Fra det ægteskab har han en søn på 4år. Ham har vi hver anden weekend på 2 hverdage de uger hvor vi ikke har ham på weekend.
Det der går mig på er min svigermor, og min kæreste's eks.
Eks'en er svingende. Det ene øjeblik er jeg bare den bedste bonusmor i verden, det næste øjeblik spreder hun løgne omkring mig. Virkelig grove løgne. Såsom jeg er narkoman, pædofil osv. De sidste 7 måneder har været ene af tilsvigninger!
Minimum 1 gang om måneden fører hun krig mod min kæreste. Sviner ham til, siger han svigter hans søn. <- Dette skyldes at jeg faldt ned af vores trappe og brækkede en arm, og bukkede nogle ribben. Det var desværre da vi var på vej op for at hente sønnen i børnehave. Min kæreste ringer til hans eks og spørger om hun kan hente sønnen; hvortil hun svarer at "hun (mig) vel ikke er vigtigere end din søn". Hun er konstant modbydelig. Hun henter ALDRIG sønnen til tiden, hvilket min kæreste har kommenteret 1 gang. Men er det derimod os/min kæreste der har behov for lidt fleksibilitet, bliver vi/han endnu en gang beskyldt for omsorgssvigt.
Min kæreste gik til statsamtet for at få klarlagt samværet, og vi har nu sønnen 1 uge af gangen. Men nøj, hvor har det gjort tingene endnu værre.
- Nu går der max 14 dage imellem der kommer en mail fra eks'en. Sidste måned var det pga sønnen's fødselsdag. Vi havde inviteret min & kæresten's familie. Der kom en ordenligt sviner fra eks'en. Hun var skuffet over at hun ikke var inviteret. Det var trodsalt hendes søn.* Men nu er det bare sådan at da de blev skilt, blev de enige om ikke at holde fødselsdage/jul sammen fordi det var bedre at vænne sønnen til det nu mens han var så lille.
* Det skænderi har stået på lige siden fødselsdagen. Hun skriver sågar at det er for dårligt vi ikke har inviteret kæresten's forældre. De var inviteret men gad ikke komme. Knægten blev jo "kun" 4.!
Nu kommer vi så til min svigermor. Hun tager eksens parti. Hun sviner mig til, og sidder og tudbrøler om at jeg ikke vil lade hende se hendes søn & barnebarn. Og det er den største gang bræk jeg nogensinde har hørt. Jeg har flere gange ringet og inviteret hende herop, men hun har altid en undskyldning for ikke at komme. Jeg har mødt min svigermor 3 gange på 15 måneder.
I starten gik alt dette mig på, og min kæreste blev sur & irriteret over jeg sådan tog på vej. Nu er jeg så kommet videre, men nu går det ham på. Hver gang eksen skriver, snerrer han af mig, beder mig skride osv.
Han er lige kørt efter et kæmpe skænderi. Eksen har igen skrevet, og da jeg ville give min kæreste et kys skubbede han mig så hårdt at jeg faldt. Hvorefter han fik besked på at finde ud af hvem af os der skulle være en del af hans liv. Mig eller hende!
Men hvad nu? Hvordan tackler jeg resten?